mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Fødselsfredag – nærmest to fødsler af det samme barn!!

Det er sjældent jeg både griner og græder af den samme fødselsberetning, men ikke desto mindre så var det altså hvad der skete, begge gangene jeg læste denne uges fødselsberetning, for shit, den er fin!! Ikke alene er den enormt velskrevet, man får også en fornemmelse af at den er enormt ærlig – på godt og på ondt. Hun kalder en skovl for en skovl og et lokum for et lokum – og jeg elsker det! Tag rigtigt godt imod en skøn beretning, som faktisk nærmest består af to seperate fødselsberetninger, én på hospitalet og én derhjemme – af det samme barn! Du vil forstå, når du har læst den, det lover jeg <3

Planen var jeg skulle føde hjemme, hvis jeg nåede til uge 37.
Siden uge 28 havde jeg dog været jævnligt på fødegangen med stærke regelmæssige plukveer, slimprop der gik, tegnblødning og hver gang var min livmoderhals kortere og jeg var enten mere blød eller åben. Jeg skulle aflastes og sygemeldes.
Jeg har før født lidt for tidligt, så jeg var forberedt på og “advaret” om at det kunne ske igen.
I uge 35 havde jeg igen plukveer, de var regelmæssige og gjorde ondt. Vi var på besøg hos nogle venner til middag og de jokede med, at jeg nok var ved at føde.
 Jeg ringede til min jordemoder for at spørge ind til smertestillende og hun synes vi skulle køre på fødegangen, da det lød som rigtige veer. Oveni havde jeg “tisset” lidt i bukserne. Afsted med os.
På fødegangen var jeg 1,5 cm åben og ingen livmoderhals, vi fik en stue på barselsgangen, samt en “cocktail”. Natten gik med plukveer og ingen søvn. Næste morgen var jeg 3 cm åben og jm mente at den forreste hinde var sprunget og det var ikke mig der havde tisset i bukserne. Vi blev bedt om at køre hjem og hente tasker osv. og komme retur nogle timer senere.
Da vi kom retur om eftermiddagen, var jeg 5 cm åben, havde ondt og død træt! Jordemoderen fortæller at vores baby står dybt og hun let kan mærke hoved, skubbe mig mere åben og havde jeg bare været et par uger længere henne, måtte hun have taget vandet.
Min første fødsel tog knapt et døgn, jeg åbnede mig først de sidste par cm efter vandet gik lige inden selve fødslen, og jeg orkede virkelig ikke det lange forløb igen, så jeg var lidt modløs.
Jeg kom på fødestuen, fik penicillin pga graviditetsugen, blev scannet og baby blev vurderet til 3000 g, så heldigvis fin størrelse, vi fik forklaret hvordan fødslen ville foregå og efterforløbet på børneafdelingen, når nu det var 5 uger før. Jordemoderen siger så til os “Jep nu der ingen vej uden om, nu bliver I her og kommer først hjem når I har en baby i armene”. Vi var både spændte og nervøse, samt en lille smule skuffede over det ikke blev en hjemmefødsel. Men vi kunne se en ende på mange ugers besøg på fødegangen og var lettede.
Veerne fortsatte, de gjorde ikke specielt ondt, kun lige så jeg skulle koncentrere mig og ikke snakke, til gengæld kom de hvert andet minut. Kl. 22 blev jeg undersøgt igen, nu kun 3 cm åben og 1 cm livmoderhals. WHAT THE FUCK?!?! 
Afsted på barselsgangenmed os og med en cocktail til natten. Jeg faldt hurtigt i søvn og kl. 03 vågner jeg og alle veer er væk!
Jeg har virkelig meget tegnblødning, men ingen veer. Min kæreste og jeg lå resten af natten og fordøjede situationen, mens vi heppede på en fødende, hvor de vidst havde glemt at lukke vinduerne på hendes stue 😀
Næste morgen blev jeg undersøgt. Nu var jeg fuldstændig lukket, ikke så meget som en finger åben og 3 cm livmoderhals tilbage…
Jeg var gal! Nu var vi blevet lovet en baby og jeg havde haft veer i næsten 3 døgn også skal vi bare køre hjem??
Jeg blev snydt, bedraget, var sur på lægerne, jordemødrene, jeg var sur på min krop, sur over at oplevede at man kunne lukke sig igen, det havde jeg aldrig hørt om,  og jeg havde virkelig dårlig samvittighed over for min kæreste. Forklaringen fra fødegangen var, at baby havde flyttet sig længere op i bækkenet og derfor ikke var klar til at komme ud alligevel.
Vi endte med at køre hjem med en tom autostol og larmende tavshed i bilen…
Ugerne gik herefter, stadig massere af regelmæssige plukveer, men ingen voldsomt smertefulde. Vi nåede uge 36, hvor jeg fødte sidst, uge 37 hvor vi nu kunne føde hjemme og vi nåede uge 38, stadig uden en baby!
I min graviditetsverden, var jeg jo gået laaaaaangt over tid, selvom jeg ikke engang havde ramt min terminsdatoen. Min tålmodighed var væk, jeg var stor og tyk og nu var der fanme også hedebølge! Sommerferien var slut og mand og barn startede i skole igen.
… Og nu jeg så i uge 38.
Mandag mærker jeg ikke ret meget liv og vi er igen på fødegangen, alt er heldigvis godt og det er bare varmen. Tirsdag mærker jeg stadig ikke liv og har kontakt med min jordemoder, som igen siger det med varmen og jeg skal kontakte hende igen i løbet af nogle timer, hvis der ikke sker noget med de almindelige råd.
Min veninde joker med, at baby samler kræfter til fødslen, det tror jeg ikke for han kommer jo aldrig ud.  Desuden kunne jeg ikke føde de her dage, da vi ingen pasning havde til den store. Der var begravelse i familien, i den anden ende af landet og alle var afsted der.
Tirsdag aften ligger jeg i sengen og hører en lydbog. Kl. 23:02 får jeg en plukve. Det orker jeg ikke at bruge natten på, så jeg slukker for bogen og falder i søvn med det samme.
Kl. 23:15 vågner jeg igen, jeg har ondt i maven og skal tisse. Fedt, nu var jeg ellers lige faldet i søvn. Jeg kan ikke rigtig tisse, men får voldsomt ondt i maven igen og diarre. Det orker jeg virkelig ikke. Jeg skal tidlig op og sende familien afsted, det er hedebølge og jeg koger ved mindste bevægelse. Jeg vil bare ligge i min seng foran ventilatoren og sove, ikke sidde på lokum hele natten…
Jeg har virkelig ondt i maven og får bevæget mig ned af trappen til badeværelset og ud i bad. Jeg står i badet i 20 minutters tid og det går op for mig, at det måske er veer. De gør bare alt for ondt til at være veer synes jeg.
Kl. 23:45 vækker jeg min kæreste og siger jeg tror måske jeg har veer. Han er lys vågen med det samme. Jeg har virkelig virkelig ondt og der er ikke pauser i mellem. Jeg er mere og mere bange for der er noget galt. Det skal ikke gøre så ondt! Samtidig skal jeg tisse med kan ikke.
Min kæreste synes vi skal ringe til vores jordemødre og spørge ad. Vi ringer nogle gange, før hende der har vagt tager den. Hun er lige kørt ud til en fødsel, så vi må ringe til den anden jordemor. Vi ringer og ringer og det føles som en evighed, før hun tager telefonen. (Efterfølgende kan jeg se vi kun har prøvet 2 gange).
Kl. 00:15, Hun synes bestemt det lyder som kraftige veer men er noget overrasket over jeg kun har haft veer i en time. Hun skal lige stå op og blive klar da hun lå og sov, så vil hun gerne komme forbi og tjekke mig. Jeg råber så, at hvis hun siger jeg kun er 2 cm åben, så gider jeg slet ikke føde hjemme, men vil have en epidural. Både hun og min kæreste siger flere gange jeg skal trække vejret. Jeg kvittere med “Jeg gider ikke trække vejret, jeg skal tisse og jeg kan ikke. Nu går jeg”. Så gik jeg ud på toilettet og “gemte” mig der, og min kæreste snakkede videre med jordemoderen. I bagklogskabens lys, føler jeg mig en smule barnlig over min opførsel.
Jordemoderen foreslår min kæreste, at han lige så stille begynder at finde fødekar frem og fylder, bare for en sikkerhedsskyld.
Min kæreste vimser rundt og ordner en masse praktisk, jeg sidder på toilettet og råber af veerne og at jeg skal tisse.
Kl. 00:45. Vores store pige kommer pludselig ned af trappen og spørger om vi ser fodbold, siden mor råber. Shit! Vi har ingen pasning… Min kæreste får puttet hende igen og tændt ekstra for ventilatoren, så den larmer mere. Min kæreste ringer til min veninde som skal med til fødslen. Så må hun tag vores store pige.. men hun tager ikke mobilen. Det var dog utroligt om ingen tager telefonen midt om natten…
Kl. 00:55 er vandet gået og jeg kan mærker hår mellem benene. Jeg får råbt til min kæreste, at han skal ringe til jordemoderen og sige vandet er gået og jeg tror jeg har presseveer og ikke skal tisse mere.
Jordemoderen siger hun er her om et øjeblik. Min kæreste foreslår mig, at jeg sætter mig i fødekaret. Der er kun 10 cm vand i og det smertelindre ikke en skid.
Kl. 01:04 ankommer jordemoderen. Hun kommer lige ind af døren og ber min kæreste om at lukke hendes bagagerum på bilen. Så kommer hun ind til mig og råber til ham at han skal komme tilbage. Min kæreste kommer lige ind og sætter jeg ned ved siden af mig.
Kl. 01:07 føder jeg endelig vores baby.
Lidt efter kan vi ligge på sofaen, min kæreste henter vores store pige på værelset og vi ligger alle fire på sofaen og nyder hinanden og baby, men jm går og rydder lidt op, skriver journal mm.
Alt var godt fint, selvom hun ikke nåede hverken at få handsker på eller undersøge mig.
Kl. 04:00 gik jm igen og det eneste tegn på der foregået en fødsel, var baby der lå oven på min mave.
Selvom det var så intenst, smertefuldt og hurtigt, så var jeg lige klar til at snuppe en fødsel mere bagefter. Hjemmefødsler kan kun anbefales!

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Uhh… Jeg er 4. gangs gravid, har termin i marts og drømmer denne gang om en hjemmefødsel.🤩 Og med denne beretning, kan jeg kun glæde mig endnu mere. 😊

    Tillykke til den bette familie ❤️

  2. Åhh, jeg fødte for 3. gang 22/6. Jeg ville gerne have født hjemme, men da det var tvillinger og de tilmed vendte helt forkert til normal fødsel, så endte det altså med kejsersnit i stedet for.
    Nu har vi 4 børn, så det med hjemmefødslen kommer jeg ikke til at opleve, men det lyder altså helt fantastisk.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven