mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Fødselsfredag – en fantastisk andengangsfødsel

Det er forfærdeligt og fantastisk. Ring of fire og vepause.

Jeg elsker hvordan kvinden her simpelthen formår at tage så ekstraordinært ejerskab over sin fødsel. Hun er cool, hun er koncentreret og hun ved, at det hele stopper igen – når veen er slut, eller når barnet i sidste ende er ude. Tag rigtigt godt imod en fuldkommen vidunderlig fødselsberetning, som beskriver hvordan det ikke nødvendigvis behøver at gå hurtigere at føde anden gang – omend det stadig kan være en rigtigt god oplevelse.

Fire dage før termin vågner jeg klokken 04.30. Det gør ondt i min livmoder, og jeg er overbevist om, at lillesøster planlægger ankomst før tid. Det passer mig godt, da coronatiden har betydet, at min trætte, gravide krop også̊ har skullet agere vuggestue for min 2,5-årige søn.

Da min mand står op, sender jeg ham på arbejde.

Jeg laver havregrød til den kommende storebror. Han spiser og tegner, mens vi venter på mormor. Hun tager ham med hjem, og mine veer er stoppet. Øv, for fanden.

De kvindelige læger på min mands afdeling sender ham hjem. For tænk nu, hvis det pludseligt går stærkt, og han ikke når hjem til fødslen, siger de. De gør ham nervøs, selvom jeg fortæller ham, at veerne holder pause.

Han nåede det. Han nåede også̊ at handle og vaske og støvsuge bilen, inden han kom hjem. Han nåede endda at gøre rent i vores lejlighed og nyde en kold øl på altanen…

Vi går en tur og spiser kærestefrokost i en ve-fri solstråle. Da vi kommer hjem, vender mine veer heldigvis tilbage.

Timerne går. Det er noget helt andet denne gang, og jeg ved, hvilket stykke arbejde der ligger forude. Det går langsomt. Lidt for langsomt, hvis du spørger mig.

Fem minutter mellem hver ve. 1 minuts varighed. Vi trasker mod sygehuset. Veerne bliver derhjemme, og vi forventer at blive sendt hjem igen. “2 centimeter åben, men en meget blød livmoderhals: Når hun kommer, kommer hun hurtigt”, siger jordemoderen.

Vi går hjem, og mine veer er ikke længere regelmæssige. Klokken er 18.30.

Det går hurtigere anden gang, siger de. Løgn! Jeg falder i søvn mellem veerne, og føler mig godt og grundigt snydt. Kom nu ud.

Klokken cirka 22.00 ifører min livmoder sig arbejdshandsker. 22.30 er vi retur på sygehuset. 4 centimeter, en fødestue og en skøn jordemoder, hvis snakkegen matcher min mands – det er helt perfekt, for jeg “plejer” at lukke af for omverdenen og tage en ve ad gangen. Lattergas? Nej tak. Jeg kan det her.

Min mand siger til jordemoderen, at jeg uden tvivl har en indre kamp med mig selv om tidsmæssigt at slå̊ min første fødsel. Han har ret, og det er absurd og fjollet. Men sådan har jeg det. Min jordemoder griner og siger, at den bliver svær at slå̊, men at alt går, som det skal.


Læs den skønne beretning om kvindens første fødsel her


4 centimeter bliver til 7 – 7 bliver til 9. Klokken er 23.30, og lillesøster kigger på stjerner. Derfor får jordemoderen mig om på alle fire i de følgende to veer. Det hjælper, og stjernekiggeren roterer sig artigt til fordelagtig position i mit bækken. For at sætte skub i processen bliver jeg tilbudt at få vandet taget.

Ved min første fødsel fødte jeg stående i en bred squat. Det resulterede også̊ i en bristning, der måske kunne være undgået, og min lægemand ser gerne, at jeg ikke skal stå̊ denne gang.

Jordemoderen er mere end enig. Derfor gør vi klar til, at jeg kan presse lillesøster til verden liggende på siden, og da vandet er taget, kommer pressetrangen. Min mand tager handsker på – klar til at assistere.

Jeg brøler, mens jeg presser, og min jordemoder siger, jeg skal bruge energien fra de brøl forneden i stedet for foroven. Jeg lukker i og presser nonverbalt – alt hvad jeg kan. Det virker.

Hun kommer nærmere. Det er forfærdeligt og fantastisk. Ring of fire og vepause. Jeg har prøvet det før, og smerten er udholdelig.

Klokken 00.27 er hendes hoved født, og tre voksne menneskers babystemmer taler sødt til mit underliv: ”hej med dig”, siger de til det lille svævende hoved. Klokken 00.30 kommer resten af kroppen ud, og jeg kan selv få lov at sige hej.

3110 gram og 50 centimeter krøllet lillesøster. Helt perfekt.

Min anden fødsel var ligeså̊ fantastisk som min første, og klokken 03.30 kunne vi gå hjem gennem mennesketomme gader med et lille nyt liv i hænderne.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven