mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Tid til eftertanke #84

Min første tanke var egentlig at det havde været en lidt skod-agtig uge. Jeg har brugt usædvanligt mange timer foran skærmen og – som alle andre, håber jeg – ikke set nær så mange mennesker, som normalt. Jeg har meldt fra til de events, som ikke blev aflyst af sig selv og i stedet tilbragt virkeligt meget tid i eget selskab. (Selvfølgelig har jeg gjort det, for jeg håber sådan på at vores fælles indsats, kommer til at betyde, at det hele igen bliver mere normalt meget, meget snart!) Men det meste har heldigvis også været hyggeligt. Jeg har tilbragt tid i naturen, været på restaurant (med mindbind, hver gang vi skulle tisse), spist lune boller med ost, gået lange ture med Martha og så er jeg blevet overrasket med den dejligste date…

Ugens højdepunkt var uden tvivl da Simon overraskede mig med en spontan date i begyndelsen af ugen. Jeg troede “bare” at vi skulle på svampetur, men helt uden jeg havde opdaget det, havde Simon smuglet et tæppe, lidt chokolade og en flaske sparkling tea med. Så efter at have gået rundt og samlet svampet i en times tid, trak han pludselig hele herligheden op af tasken og dækkede op til romantisk date i den smukkeste lysning i skoven. Altsååå! Den mand gør mig meget, meget glad.

Jeg smilede mest da min søde redaktør havde ligeså stor optur som mig, da jeg fortalte hende om min idé til min næste bog. (Ja sgu, jeg skriver én mere!). Det bliver – om alt går vel – en bog om moderskabet, når det for alvor bider tænder. Det bliver stensikkert både en smaddersvær og -hård proces at skrive den, men jeg tror, at den er vigtig. Så jeg glæder mig meget til at komme igang.

Ugens lavpunkt er at jeg simpelthen har haft skide-ondt i mit bækken de seneste par dage. Det er ellers ved at være temmeligt længe siden jeg sidst har mærket (så meget) til det, men efter en uge hvor jeg har siddet ekstra-meget foran computeren (jf ovenstående punkt, om bogen), så kan det altså mærkes igen.

Det gode ved det er at jeg har et solidt lager af chiliplaster liggende, så jeg har heldigvis kunne lindre smerterne et par timer hver dag. Ved seriøst ikke hvad jeg havde gjort uden dem (eller jo, det ved jeg godt – men jeg er glad for at jeg ikke behøver at tænke på det.

(Hvis du skal have fat i et par pakker chiliplastre, så kan de købes i min webshop HER)

Jeg har haft det bedst med at iføre mig uldfrakke, regnfrakke, t-shirt og bare ben, ha ha. Det omskiftelige vejr har jo gjort det fuldkommen umuligt at iklæde sig passende tøj fra morgenstunden mange dage. Eller er jeg den eneste?

Det bedste jeg har spist var uden tvivl den svampetoast Simon kreerede ud af de svampe vi høstede i skoven. Han lavede den ud fra denne opskrift på svampetoast (det er hans opskrift, så det gør han altid) – med en tilføjelse af en skefuld creme fraiche som gav den en dejlig friskhed. MUMS!!

Det bedste jeg har hørt er lyden af mine børn, der i skrivende stund kluk-ler sammen med Simon, som de helt tydeligvis har savnet mindst ligeså meget som de har savnet mig <3 (Jeg ved godt at dette punkt sædvanligvis er forbeholdt anbefalinger af podcast, radio, film eller tv-programmer, men den latter der – den topper selvfølgelig alt).

I næste uge ser jeg frem til at skulle ud og se på et sommerhus!! Vi har måske (!) fundet ét, der er så perfekt som vi overhovedet har råd til – og jeg har kæmpe tripperen over det. Tænk hvis vi en dag kan bytte kolonihaven (som er skide dejlig, men lidt lille til os) ud med et rigtigt sommerhus… <3

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Fedt med en ny bog 🙌🏼 Medvirker gerne. På tre måneder tabte jeg mig 30 kg – fra 88 til 58 kg. Det var stress. Jeg ammede min datter, stimulerede hende, elskede hende, men følte mig aldrig god nok. Heldigvis for min fantastiske mødregruppe; dér fandt jeg støtte og opbakning og når jeg kom hjem havde jeg fornyet energi. Jeg tænkte “aldrig flere børn”, men alligevel har jeg fået en dejlig dreng, hvis fødsel var meget mere problematisk med indlæggelse 1 uge på neonatal, men jeg stolede på mig selv, moderfølelsen var så stærk, han var anderledes rolig og nem. Og er det fortsat… Min datter er nu 6 år, meget sensitiv og intelligent både følelsesmæssigt og bogligt. Jeg kunne ikke være mere stolt.

  2. Må bare lige sige, at du er virkelig KØN! (Især på det første billede – på den der naturlige likeable måde 🙂

  3. Yay, det lyder som en fed idé til en bog, den skal jeg klart læse – eller nok nærmere lytte, når du får den indtalt 😉

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven