mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Jeg blev inviteret på date af en fremmed

Jeg var egentlig ret meget i mit eget hoved den eftermiddag. Jeg havde allerede været i Fields i et par timer og var ved at være træt. Bilen var fuld og jeg manglede kun lige en håndfuld papskåle, som jeg ikke havde fået med første gang jeg gik i Bilka (fordi jeg troede jeg kunne få dem pænere og billigere i Søstrene Grene, hvilket viste sig at være helt forkert).

Fokuseret på bare lige at skulle hente den der ene lille ting, gik jeg hen mod butikken med en lydbog i ørerne og det lange ben foran. Ved indgangen bremsede jeg op, for ikke at komme for tæt på de andre mennesker, som gik foran mig. Vi var temmeligt mange, som stimlede sammen lige der. Nogle gik frem, som mig, imens andre skrånede ind foran, for at komme over til indhakket med varekurvene. Jeg kiggede op og smilede, som man jo gør. Fik øjenkontakt med en mand, som smilede tilbage.

Fokus. Jeg smøg mig igennem de andre mennesker og stilede direkte mod gangen med engangsservice, så hurtigt at jeg ikke engang nåede at overveje om jeg skulle have en kurv med. Jeg skulle jo kun have de der papskåle.

… Og bedst som jeg stod der og fyldte favnen, var der én ved siden af mig der bøjede sig let fremover og kiggede i min retning: “Hej” sagde han.

Det var manden fra indgangen. Jeg genkendte ham med det samme. En faktisk ret flot mand, som stod der og smilede til mig.

“… Øh hej?” sagde jeg og smilede igen, imens jeg tog mine høretelefoner ud af ørerne.

“Ja… Eh… Jeg så dig oppe ved indgangen og syntes du så sød ud” startede han.

Okaaaay, tænkte jeg… Det er alligevel sjældent at en samtale med en følgers mand starter sådan ud, tænkte jeg. Jeg tænkte, at han måtte være sådan én der havde set mig, når han kiggede over skulderen på sin kærestes instagramprofil eller sådan. Han kunne være en vordende far, som måske ovenikøbet havde gjort sig den (vidunderlige) ulejlighed at læse mine bøger.

“Tak, det var da pænt af dig at sige” svarede jeg lidt usikkert tilbage.

“Er du ude på lidt shopping?” spurgte han, og jeg forklarede kort hvad jeg egentlig skulle med alle de papskåle det gik op for mig, at jeg stod med i favnen. Vi faldt i snak og han virkede super sød.

“Jeg hedder forresten Jacob”* sagde han og vippede lidt corona-agtigt med albuen, som for at hilse mere formelt.

“Jeg hedder Cana”. svarede jeg smilende igen og undrede mig efterhånden en del over hvor pokker denne her samtale skulle føre hen. Han virkede ikke længere som en følgers mand…

Han smilede og spurgte: “Jeg tænkte om ikke jeg måtte invitere dig ud på en kop kaffe en dag?”

… Det var simpelthen spadestikket til en første date!! OMG!!

Jeg er – så vidt jeg lige husker – ikke blevet inviteret så direkte ud af én fuldkommen fremmed, siden jeg som teenager arbejdede i DSB-kiosken på Sønderborg Busstation. Og jeg blev så kisteglad, selvom det selvfølgelig ikke var spor rart at skulle give så sød en mand en iskold afvisning med et: “Det kunne være hyggeligt, men jeg har en kæreste, som næppe ville bryde sig om at jeg tog ud og drak kaffe med flotte mænd”. 

Manden, som tydeligvis havde misforstået mit smil oppe ved indgangen blev helt forlegen, men jeg forsikrede ham om – og takkede for – at han i det mindste havde været med til at give mig en god dag, for jeg har dog sjældent følt mig så attraktiv, som jeg gjorde lige der. Jeg sagde tusind tak for det flotte tilbud, ønskede ham en dejlig dag – og tabte så alle mine papskåle på gulvet i lutter befippelse, ha ha.

Havde det været en film, havde han nok sat sig ned sammen med mig, hjulpet med at samle papskålene op, imens vi havde fået øjenkontakt og vi var blevet dybt forelskede lige på stedet. Men altså, i virkeligheden spurgte han om jeg ville have hjælp – jeg afslog og sagde at jeg klarede den, og så sagde han farvel.

Der er ingen tvivl om, at det var grænseoverskridende for ham både at indlede en fuldkommen umotiveret samtale med mig og selvfølgelig at invitere mig ud – det sagde han i hvert fald et par gange undervejs. Men ikke desto mindre, så håber jeg sådan at han tør at gøre det igen, selvom jeg svingede en afvisning i hans retning. Med en anden, that is. Jeg håber faktisk at jeg med mit lille indlæg og den gode oplevelse i bagagen kan inspirere alle singler, som gerne vil møde nye mennesker, til at turde gøre det som Jacob gjorde med mig.

Der kan helt overordnet – så vidt jeg ser det – jo ikke ske andet end følgende tre ting:

1 – man gør et andet menneske glad, men får ikke en date, fordi vedkommende ikke har lyst eller har en kæreste i forvejen.

2 – man gør et andet menneske glad og får en date, som viser sig at være uinteressant, trods søde smil i supermarkedet.

3 – man gør et andet menneske glad og får en date, som viser sig at være så god, at den fører til endnu én. (og måske endnu én og…)

Uanset om det ender ud i 1’eren, 2’eren eller 3’eren, så har man jo som et minimum gjort et andet menneske glad, hvilket i sig selv er en dejlig præstation. Det skal aldrig nogensinde være pinligt eller føles dumt, at gøre andre mennesker glade – heller ikke selvom man ikke nødvendigvis selv får dét ud af det, som man havde håbet allermest.

Spring ud i det – kast om dig med komplimenter – gør andre mennesker glade og vid, at dén slags aldrig nogensinde kommer skidt igen. Det kunne sågar ende med, at man mødte dét menneske man skulle tilbringe resten af sine dage sammen med.

… Næsten ligesom dengang Simon og jeg mødte hinanden, derude i virkeligheden – men det er en anden historie (som du kan læse HER, hvis du har lyst).

 

*Jacob er et opdigtet navn – jeg tænker det er det mest fair overfor ham, at han forbliver anonym overfor jer, selvom jeg eddergodt gad give ham videre til alle søde damer, der måtte være single and ready to mingle”.

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. Åh hvor er det bare mega mega sejt og modigt af “Jacob”!!
    Det kræver eddermame mod i dag, uden en skærm, nogle indledende hilsner frem og tilbage på tlf først osv.
    In real life – helt sårbar 💪🏻💪🏻👏🏻👏🏻👏🏻

  2. Hvor sødt.
    Jeg var også ude for det her for 14 dage siden. Jeg havde kigget sådan på ham, da jeg troede at det var en meget meget gammel kærestes ven.. jeg stirrede nok lidt for meget, men han kiggede igen, så jeg tænkte, at det måtte være ham.
    Lidt efter kom han over og havde skrevet en besked om vi skulle ses.
    Jeg sad med mine børn og min kæreste stod uanende 5 m væk. Jeg måtte så fortælle ham, at jeg bare havde kigget fordi jeg troede, at han var en anden og at jeg var der med min kæreste.
    Det var lidt synd for ham. Jeg roste ham dog for hans mod.
    Han var btw, slet ikke min type, men da flink og rar 🙂

    1. Jeg spurgte engang to fyre om vej til en bank i Næstved. Den ene gik lidt tættere på da det forklarede vejen. Da jeg gik sagde han ” jeg venter udenfor ” ” jeg troede han rolle og svarede kækt ” ha ja tag skraldet med når du går ” ha ha kikset. Da jeg kom ud fra banken stod han og ventede, ville gerne drikke en øl, grunde da jeg sagde ja men tog en cacao og af posen ( jeg skulle køre ) vi sås 3 x en af gangene lavde han mad til mig, men der var en anden der passede mig bedre 😉

  3. Jeg stod engang og ventede på en veninde ude foran Frederiksbergcenteret, hvor en mand kommer over og spørger, om det mon er mig, der hedder Camilla. Altså jeg prøver at være lidt sjov og siger, at jeg da godt kan hedde Camilla, hvis han godt kunne tænke sig det. Guddhjælpemig om han ikke bare siger “nejtak , det er okay” 😵😵😵😂

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven