mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Tid til eftertanke #78

Rolig uge. Vild uge. Langsom uge. Kærlighedsfyldt uge. Spændingsuge. Alt-muligt-i-én-uge. Det er dét der har været for mig i denne uge, så bær over med mig, hvis denne omgang tid til eftertanke stikker lidt i både øst og vest.

[Seriøst, se lige hvor heldig jeg er!! Jeg elsker det her billede!]

Ugens højdepunkt var selvfølgelig skolestarten i mandags, hvor Peter for alvor entrerede skolelivet i 0.klasse og Jens stolt kunne kalde sig tredjeklasseselev. Det var sådan en fin dag, med skole, pandekager og strandtur, og selvom børnene var godt trætte da de skulle i seng, så tror jeg de havde en helt vildt god dag. I hvert fald var de begge totalt klar på at skulle afsted igen dagen efter, og de udfordringer Peter havde før sommerferien, hvor han i en periode ikke ligefrem var begejstret for at skulle afleveres, lader til at være forduftet. Det er i alle tilfælde dét jeg også har fået rapporteret fra faderen, som har haft fornøjelsen af at aflevere og hente børnene ugens øvrige dage. Det er gået virkelig, virkelig godt, og dét er sgu da fantastisk! Kæmpe højdepunkt.

Jeg smilede mest den aften, hvor Simon og jeg tog på solskinsdate i København. Vi startede med at prøve kræfter med stand up paddle (som var SÅ lækkert!) og tog så videre en tur ud på det temmeligt velbefolkede Reffen, for at slutte af på Olufs Taverna på Østerbro. Det var så, så, så hyggeligt og selvom jeg muligvis var en kende fuld, da vi cyklede hjem, så kunne jeg ikke lade være med at give Simon den helt store takketale, ha ha. For ham, for os og for dét vi kan, når bare vi er sammen og husker at passe på hinanden. Kæft, hvor gør han mig dog glad, den mand.

Ugens lavpunkt var de tømmermænd, der fulgte med dagen efter. Ej shit, mand. Jeg har ellers ikke haft de der rigtigt grumme ørletømmermænd i flere måneder, så jeg troede – naivt, jeg ved det – måske at de var passé. Oh dear, det var som om min krop bare havde samlet til bunke fra alle de lune aftener med et køligt glas hvidvin og smidt al den efterfølgende ubehag ind på én gang. Jeg skiftevis græd og kastede op i timevis…

Det gode ved det var at det trods alt gik over igen. Og at jeg, selvom det endnu ikke er mere end et par dage siden, allerede kan begynde at grine over hvor latterligt ynkelig jeg var. Tænk at skabe sig sådan over nogle tømmermænd, ha ha. (Okay, jeg kan mærke at jeg ikke er helt parat til at kalde det skabet, for jeg havde det en overgang så elendigt at jeg troede, at en hospitalsindlæggelse måtte blive nødvendig for at få mig ovenvande igen).

Jeg har haft det bedst med at iføre mig min nye ball-sweatshirt. Yes, de er simpelthen tilbage og jeg elsker den allerede. Jeg har købt den i en str large for at være sikker på, at den ikke ville blive for tight, men de er altså temmeligt store i størrelserne, så jeg skulle nok have nøjedes med en medium – men nu er den taget i brug, så jeg kan ikke bytte den. Heldigvis er der ikke såååå længe til min fødselsdag, så måske kunne jeg ønske mig endnu én, i en anden farve og en størrelse mindre end den jeg allerede har 😉

Det bedste jeg har spist var noget så simpelt som en pizza margeritha, ha ha. Det er jo den mest afslørende pizza på kortet, så hvis en restaurant formår at lave dén, så kan de formentlig også brilliere på de fleste andre. Den var fra føromtalte Olufs Taverna, som jeg egentlig havde troet var mest en vinbar. Men altså, de serverer også mad – heriblandt en knaldgod pizza, som jeg mistænker kommer til at give Østerbros øvrige pizzaplaces kamp til stregen.

Det bedste jeg har set er “Når storken flyver forbi”. En DR-dokumentar hvor tre seje, søde og meget modige par deler deres lange vej, kamp og drøm om at blive forældre. Åh, hvor var det bare rørende at se og jeg kan næsten ikke vente med at se næste afsnit, hvor jeg sørensusme godt nok håber på, at nogle af dem kan fremvise et par positive graviditetstests. #please

I næste uge ser jeg først og fremmest frem til at skabe og dele lidt flere sommerminder med mine børn. Dernæst så glæder jeg mig også til at skulle til et bryllup, som egentlig skulle have været i april og som igen har været under lup, efter genopblusningen af corona, fordi det er i Polen. Heldigvis lader det til, at vi godt kan komme afsted, så længe vi bare gør os de fornødne forsigtighedsforanstaltninger. Bryllupsfester er bare de bedste fester, og med tanke på, at jeg ikke har været til én eneste fest siden før corona, så glæder jeg mig lige en lille my mere!

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Jeg kan kun klappe i hænderne og tilslutte mig: pizzaerne på Oluf’s Taverna… Yum yum yum! Mums-filibaba de er gode! Og der er SÅ hyggeligt. Alt bliver også bare bedre med lune sommeraftener og tropenætter….både SUP oplevelser, bobler i glasset og udsigt til din elskede. Herligt!
    Og uhh… Jeg har også kigget på de der BALL bluser nu i et par måneder. Var desværre ikke med på moden i sidste runde tilbage i 80’erne, der eneste jeg havde i BALL var klistermærker som man kunne rekvirere og så tilklistre sit bogbind på skolebøgerne eller de laaaange breve til pennevennerne. Måske er der nu 35 år ca senere at jeg ryger med på bølgen.
    Den er pæn til dig den lyserøde BALL bluse, jeg har kig på en marineblå 😍

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven