mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Hjemmelavede popcorn med saltkaramel

Der findes få ting i verden der er så lækre (og nemme at lave) som hjemmelavede popcorn med saltkaramel. De er søde, de er salte, de er sprøde og så er de – smagen taget i betragtning – faktisk ikke helt så syndige, som man kunne tro. (Bevares, de er heller ikke ligefrem sunde, men det tænker jeg allerede at du har regnet ud, nu hvor du har klikket dig herind).

Hjemmelavede popcorn med saltkaramel

Når du skal lave dine hjemmelavede popcorn med saltkaramel, er der sådan set kun to vigtige komponenenter (af ialt fire ingredienser) og én vigtig arbejdsproces, hvor du skal være en lille smule hurtig. Du skal lave popcorn, du skal lave karamel og så skal du have de to komponeret – det sidste i en vis fart, fordi karamellen stivner temmeligt hurtigt, så snart du tager den af kogepladen.

Derfor vil jeg altid anbefale dig at have alting stående klar, inden du begynder at lave karamellem. Lav dine popcorn som du plejer – i gryde eller mikroovn – og stil dem så i en meget stor skål. Find så sukker, smør og salt frem, sammen med en bageplade beklædt med bagepapir, som du skal bruge ligeså snart karamellen og popcornene er rørt sammen.  Hvis de har styr på de ting, er du allerede halvvejs i mål 😉

Men. Nu må vi hellere til det. Du skal have opskriften på de hjemmelavede popcorn med saltkaramel.

Popcorn med saltkaramel

4 personer
15

Ingredienser

  • Popcorn
  • 1-2 dl sukker
  • 1,5 tsk smør
  • salt

Sådan gør du

Start med at lave dine popcorn som du plejer. Hvis du laver dem i gryde, giv dem gerne lidt salt når de er poppet. Hæld popcornene i en STOR skål.

Stil en bageplade beklædt med bagepapir klar.

Smelt sukkeret ved middelhøj varme. Når det er komplet smeltet og begynder at blive brunt, tilsætter du smørret og rører rundt. Når det er en glat, flydende karamel tilsætter du salt (ca 1/4 tsk) og rører rundt igen.

(OBS: Pas på fingrene – karamellem er brandvarm!).

Karamellen tages af varmen og hældes over popcornene. Herefter skal du være hurtig til at vende karamellen sammen med popcornene, da den stivner temmeligt hurtigt. Når popcorn og karamel er rørt sammen, kommes de over på en bagplade, hvor du kan forsøge at skille dem let fra hinanden.

Efter få minutter kan dine hjemmelavede karamelpopcorn serveres.

Hjemmelavede popcorn med saltkaramel Hjemmelavede popcorn med saltkaramel Hjemmelavede popcorn med saltkaramel

 

Jeg kan selvfølgelig ikke love noget på forhånd, men min erfaring siger mig, at de her banditter tager de vildeste kegler, hos både børn og voksne. Herhjemme bliver de i hvert fald altid spist i en ruf, uanset om vi bare er os i familien, eller vi har venner på besøg.

Hvis du gerne vil servere de hjemmelavede popcorn med saltkaramel for dine gæster (eller familie), men ikke har tid til at stå og lave dem her og nu, så lav dem gerne i forvejen og opbevar dem i en lufttæt beholder. På den måde holder de sig sprøde og lære i dagevis.

Bon appetit!

Hjemmelavede popcorn med saltkaramel

Prøv også opskriften på mine sunde vafler (som smager usundt) lige her. 

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven