mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Fødselsfredag – ikke helt som forventet…

Hun havde forberedt sig både godt og grundigt og vidste lige akkurat hvilken fødsel hun godt kunne tænke sig. Men som du nok allerede nu har regnet ud, så gik det ikke helt sådan. Slet ikke, faktisk. Ikke desto mindre havde hun en rigtigt god oplevelse og akkurat dét, synes jeg er så fint og vigtigt at tage med. Det kan godt være at fødslen ikke ender ud, sådan som du havde hverken planlagt eller håbet, men det behøver den faktisk ikke blive spor dårligere af – i hvert fald ikke, hvis du er i stand til at sætte dig selv fri af dine egne forventninger.
Tag rigtigt godt imod en skøn, skøn fødselsberetning.
Jeg havde termin d.5. Maj 2019, og havde af en eller anden mærkelig grund bildt mig selv ind, at jeg selvfølgelig ikke gik over tid. Jeg havde en meget nem graviditet, og glædede mig utrolig meget til fødslen. Jeg havde gået til fødselsforberedelse, og skrevet en laaang ønskeliste til jordemoderen, så jeg kunne få en lang og rolig vandfødsel, med rebozo, dæmpet lys og musik… Er du gal hvor blev jeg klogere! 😉
D.5. Maj kom og gik, og det gjorde den næste uge også. D.11 maj var jeg til min svigerindes 30 års fødselsdag, og efter 6 timer med spørgsmålene “har du ikke født endnu?!” Og “vandet går sikkert hvis du danser med” var jeg klar til at tage hjem. Jeg begyndte at affinde mig med at det blev igangsættelse, som jeg havde fået tid til d. 17. Maj kl.08.30. Dagen før min tid til igangsættelse var jeg ude og shoppe en hel dag med min veninde, og efterfølgende tog min kæreste og jeg også lige ude og kigge på en bil sent om eftermiddagen. På vej hjem fra bilhandlen ved 17-tiden, kunne jeg alligevel mærke nogle anderledes niv i maven, men slog det hen. Jeg skulle jo sættes i gang og sådan var det.
De niv tog alligevel til, men jeg tror at jeg var så skuffet og besluttet om at jeg skulle sættes i gang, at jeg helt formåede at ignorere de begyndende veer. Det var først omkring midnat at jeg alligevel tænkte det måske var “noget”, og jeg fik en snak med fødegangen. Jeg skulle selvfølgelig blive hjemme lidt endnu og se veerne an, men ved 03-tiden kom jeg ind til et tjek. Her var jeg kun 2-3cm åben. Pis os’! Hjem igen, med mig hængende oppe i loftet i bilen i alle sving. Timerne gik og veerne tog til, men de var på ingen måde regelmæssige, men med min øvede ve-vejrtrækning gik det fint. Dog fandt jeg ud af at jeg ikke er sådan en type der skal bevæge mig under veerne; som jeg ellers havde håbet, haha! Jeg skulle bare ligge heeeelt stille.
Jeg snakkede med fødegangen igen ved 06-tiden, og fordi jeg var gået over tid og egentlig havde tid til igangsættelse samme morgen, kom jeg ind til et tjek igen. Her fik vi lov at blive, men måtte være i et hvilerum i nogle timer, indtil der var en fødestue klar.
Kl. 8.30 gik mit vand spontant. Vandet var desværre grønt, men alt så fint ud med lille Arthur i maven, og vi fik en fødestue en lille time efter. På det tidspunkt var jeg kun 4cm åben, og på grund af det grønne fostervand måtte jeg ikke føde i vand. I situationen var det sådan set også fuldstændig lige meget.
Der gik nogle timer og veerne tog til i styrke og jeg var et helt andet sted. Jordemoderen undersøgte mig endnu en gang, hvor jeg nu var åbnet til 5 cm. Der gik yderligere 20minutter (blev jeg fortalt, jeg husker det ikke rigtig, haha) og så foreslog jordemoderen og min kæreste at jeg skulle op og stå, for at sætte lidt skub i tingene. Allerede efter nogle minutter får jeg sagt at jeg føler jeg skal presse. Jordemoderen vil gerne undersøge mig, og jeg husker hun sagde til min kæreste “enten står han skævt i bækkenet, eller også går det hurtigt”. Da viste det sig at jeg på 20 minutter havde udvidet mig fra 5 til næsten 10 cm!
Jeg lå på ryggen (som jeg ellers havde svoret jeg ikke skulle!) og måtte begynde at presse med. Der var stort set ingen pauser mellem mine presseveer, så jeg havde meget svært ved at følge med, og følte egentlig at pressefasen var én lang ve. Men efter hårdt arbejde og lidt over en time, tog jeg selv imod vores lille dreng. Så lå den lille perfekte skabning pludselig ved os. Han havde haft navlesnoren en gang rundt om halsen, og på grund af det grønne fostervand, skulle han lige ligge lidt, for at sikre han ikke slugte noget af fostervandet, inden en børnelæge og jordemoderen måtte sætte lidt skub i ham. Efter hvad der føltes som mange minutter (det var jo nok nærmere nogle sekunder), kom der det ventede lille livsbekræftende skrig.
Jeg fødte 12 dage over tid, havde en fødsel stik modsat alle mine forestillinger, og alligevel kunne jeg aldrig havde forestillet mig det anderledes. Fødslen af min søn lærte mig, at man kan have nok så mange forestillinger og ønsker til sin fødsel, men i sidste ende er det vigtigste at mor og barn har et godt forløb. Nårh ja, og så fik jeg desuden at vide på sygehuset, at næste gang jeg skal føde, skal jeg ikke regne med at vente hjemme i den aktive fase, hvis jeg skal gøre kunsten efter min første 😉

Skriv din kommentar

Kommentarer (1)

  1. Så dejlig en beretning❤️ Hos APA hvor jeg har gået til fødselsforberedelse sagde vores underviser klogt, at det er fødselsFORBEREDELSE og ikke fødselsPLANLÆGNING vi går til. Det synes jeg er sådan et fint mantra 🔮

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven