mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Fødselsfredag – et planlagt kejsersnit som blev akut

Det er efterhånden dét jeg har skrevet allerflest gange, når det kommer til mine fødselsfredage: man kan aldrig vide, hvordan en fødsel forløber. End ikke det planlagte kejsersnit kan man være sikker på. Netop dét oplevede denne kvinde, som skulle føde sine tvillinger ved et planlagt kejsersnit. Troede hun…

Tag rigtigt godt imod en lidt anderledes fødselsberetning <3

Mindre end en time efter jeg fik at vide at fødselsdagen skulle være idag, ligger jeg med mine to smukke piger i armene og fatter stadig ikke helt hvad der sket

Det er sensommer og jeg er i uge 36 med tvillinge-piger. Med tvillinger går man kun til uge 38 før man enten sættes igang eller de tages ved kejsersnit. Grundet et kejsersnit kun 14 måneder tidligere med min søn, blev det bestemt ret tidligt i denne graviditet at tvillingerne også skulle tages ved kejsersnit. Arret fra forrige var simpelthen for nyt til at man turde lade mig føde vaginalt, når der nu var to babyer. Arret kunne åbenbart gå op når der var to, og det turde igen, (inklusiv mig selv!!) at risikerer.

Jeg havde haft en meget bedre graviditet denne gang end med min søn, hvor jeg kastede op i 7 måneder, så da jeg i uge 36 afleverer min søn i vuggestue, ser jeg intet galt i at jeg cykler i magasin og køber en foodprocessor. Maven er ikke synderligt større denne gang end ved første graviditet og jeg har hele tiden kunne både cykle og gå til alt uden problemer.
Jeg får købt min foodprocessor, og da den er for stor til at være bagpå cyklen tager jeg blot den store pose på den ene skuldrer og cykler hjemad. Set i klogskabens bakspejl en fuldstændig håbløs beslutning at cykle på denne måde, uden hjelm og så langt henne i en tvillinge-graviditet.

Jeg når da heller ikke mange meter førend jeg mister balancen og falder på cyklen med hovedet ned i kantstenen. Det gør egentlig ikke ondt lige der, men mest fordi det er møgpinligt og jeg er megaforskrækket skriger jeg ret højt og sparker med benene ned i asfalten. Folk kommer løbende, og der er allerede ringet efter en ambulance, før en tjener får mig bakset op på en stol.
Ambulancen kommer, jeg får ringet til min mand, og vi aftaler at mødes på Riget.

På Riget bliver jeg ret hurtigt sendt op på jordemoderafdelingen, da man gerne vil køre en hjertestrimmel på babyerne. Vi sidder og venter længe på at det bliver vores tur og jeg undrer mig over at jeg skal vente så længe, når ingen faktisk aner om pigerne kan have taget skade. Vi kommer til og og de kører den første strimmel af mange. Min ene piges hjerterytme er uregelmæssig og de vælger derfor at indlægge mig til observation natten over. Jeg bliver indlagt på afsnittet for særligt udsatte gravide og med min totalt forslået ansigt, arm i slynge og knækket fortand tænker jeg at de andre indlagte må tro at jeg ligger der for hustruvold.

Der bliver i løbet af aftnen kørt to mere strimler og min ene piges hjerterytme er fortsat uregelmæssig og det samme næste morgen, hvor sidste strimmel køres. Min mand har fået afleveret min søn i vuggestuen, og er hos mig igen, og vi regner egentlig bare med at han skal hente mig hjem, for jeg tænker at hvis de virkelig var nervøse, så havde de vel taget babyerne med det samme og ikke ventet. Men de virker lidt i syv sind om hvad der skal ske og siger jeg skal blive der til de har holdt morgenkonference om sagen.
En halv time efter kommer der tre sygeplejersker ind med en overlæge og de siger at der skal være fødselsdag idag, jeg skal gøres klar nu for om mindre end et kvarter skal jeg være på operationsstuen. Jeg bliver meget forvirret, forstår intet og spørger om min mand kan nå at hente vores ting hjemme, da vi bor lige om hjørnet og jeg forstår ikke hvorfor det pludselig skal gå så stærkt. Men det kan han ikke, jeg skal i tøjet med det samme, barberes og min mand ringer til familien og sørger for pasning af vores dreng.

10 minutter efter sidder vi i operationstøjet foran operationsstuen og jeg husker én spørger mig, om jeg har sjælen med mig? Jeg tænker bare NEJ, det er alt for hurtigt det her, jeg ved jo godt at pigerne er store nok til at komme ud, men jeg er slet ikke med selv og tænker kun at det sket ikke var sådan her det skulle ske. Vi havde den bedste oplevelse med kejsersnit, da vores søn kom 14 måneder tidligere, og havde set frem til en sådan oplevelse igen.
Men vi kommer ind, jeg får lagt bedøvelsen og kommer op på briksen. Stuen vrimler med mennesker, og vi får at vide at det er normalt at der er over 16 mennesker med til et kejsersnit med tvillinger.
10-15 minutter senere kommer min første pige ud, hende der hele tiden har haft det fint og lige efter kommer den sidste, og hun har det også helt fint. Jeg oplever ikke at hun bliver undersøgt på nogen særlig måde, så er igen lidt forvirret over at det hele skulle gå så stærkt. Grundet at der er to babyer og at min ene arm er i slynge fra faldet, får jeg ikke pigerne op til mig med det samme. Min mand får dem i sine arme og de er så fine begge to. De vejer henholdsvis 2400 og 2600 gram.
Vi bliver kørt op på opvågningen og her får jeg mine piger i armenen. Bedøvelsen fra kejsersnittet har også taget smerten i min forstuvet arm, hvilket er meget praktisk når man pludselig skal ligge med tvillinger for første gang i sine arme.

Mindre end en time efter jeg fik at vide at fødselsdagen skulle være idag, ligger jeg med mine to smukke piger i armene og fatter stadig ikke helt hvad der sket. Jeg er lettet over at Filippa har det godt og at der intet var galt, men også forvirret over den meget pludselige beslutning og jeg bliver tilbudt en efterfødselssamtale. Meeeen med nyfødte tvillinger og en livlig dreng på 14 måneder, når vi det desværre aldrig og den dag idag er jeg stadig overbevist om at de tog valgte udfra at det var en meget stille periode med tomme stuer på barselsafsnittet. Og med den vægt de havde ved fødslen var de jo store nok til at komme til verdenen. Vi er indlagt i 6 dage og havde jeg vidst alt dette, da jeg 6 dage tidligere var kørt i Magasin, havde jeg sq nok undværet den foodprocessor.

Ikke alt går som planlagt, heller ikke nødvendigvis det planlagte kejsersnit.

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Tillykke med dine børn <3 vil bare sige, at man kan få efterfødselssamtale pr tlf. Jeg fik min på telefon midt i min søns lur 🙂 alt godt herfra.

    1. Min mand og jeg fik lov at få en efterfødselsamtale med jordemoderen fra fødslen 6 måneder efter. Der var nogle ting vi gerne ville have afklaret, efter en turbulent fødsel. Det var så godt! Så undersøg om det er muligt for jer.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven