mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Fødselsfredag – mere rolig og mere rar

Efter en graviditet der sluttede mere end fem uger før tid sidste gang, var hun selvfølgelig temmeligt nervøs for hvordan det skulle gå denne gang. Med et barn derhjemme, er det ikke sådan lige at overskue udsigterne til hverken korte eller lange indlæggelser på børneafdelingen. (Det er det selvfølgelig aldrig, men med børn derhjemme, bliver indlæggelsen dobbelt-skidt fordi man er splittet imellem sine børn). Heldigvis skulle det vise sig at nervøsiteten blev gjort til skamme, og hun fik en helt anden (og meget bedre) fødselsoplevelse end første gang. (Nårh ja, og så er jeg selvfølgelig helt personligt stolt over, at have haft en lillebitte finger med i spillet i forhold til fødslen, men det vil du forstå, efterhånden som du kommer igennem teksten).

Tag rigtigt godt imod en skøn, skøn fødselsberetning.

Min graviditet havde været god, pånær de sidste uger, hvor jeg døjede med alt for meget væske i kroppen og dermed karpaltunnelsyndrom.

Igennem hele min graviditet var jeg bange for, at føde for tidligt igen (læs om kvindens første – for tidlige fødsel – HER). Jeg vidste denne gang hvad det ville betyde at føde for tidligt og hvilke konsekvenser det ville få. Jeg ville ende med at være indlagt uden Kenneth og Vega, dette gjorde mig meget ked af det og fyldte naturligvis en del.

Jeg kom med i “kendt jordermoder ordning”, som var det bedste for mig, her havde jeg tre faste jordemødre som fulgte mig, og der var 80% chance for netop én af dem ville være med til fødslen.

Min jordermoder og jeg fejrede da jeg nåede milepælen uge 37, fordi så var det okay at han kom. Hver uge inde i maven var en sejr; sådan følte jeg det virkelig.

Jeg havde mange tanker i forhold til hvordan mit forløb ville være denne gang, for man siger jo at anden fødsel typisk går hurtigere end den første, og min den første gik altså ret stærkt!

Natten til søndag d. 1/3 -20, lige over midnat kl. 01.00 er jeg oppe på toilet, heldigvis lige nået over skudår 🙂 (haha, det var én af de datoer jeg helst ikke ville ramme, denne også Vegas fødselsdag d. 16 marts – jeg havde termin d. 11 marts). Men jeg er oppe og tisse som sædvanlig lige over midnat; her kan jeg ligesom mærke at der er noget der sker, lidt som en prop. Jeg tænker hurtigt om ikke det er fordi fødslen snart vil gå igang og jeg tager et bind i trusserne og lister ind til sengen igen. Jeg når kun lige ind på gulvet foran sengen (heldigvis) og her går mit vand. Skvulp! Og der er en sø på gulvet og det bind holdte da slet ikke på noget som helst! 🙂
Jeg vækker Kenneth og siger nu er mit vand gået, jeg er her i uge 38 + 4 så lillebror kan bare komme.

Jeg havde haft lidt de samme bækkensmerter som jeg havde i slutningen af min første graviditet ugen op til her også, hvor jeg ikke kunne gå. Jeg får ringet til min jordermoder på vagttelefonen og hun sover naturligvis, og vi snakker lidt frem og tilbage og aftaler at mødes på fødegangen kl. 2.30. Vi ringer nu til mine forældre, som skal komme og være ved Vega. De sover og bliver helt forvirrede da jeg ringer, men forstår da at én af dem skal komme herhjem. Jeg går i gang med at pakke de sidste ting som jeg skal have med, og ligger mig lidt. Men kan ikke rigtig slappe af jeg skal jo føde…

Min stedfar kommer og vi får briefet ham med Vega, som netop har smidt bleen og lige skal huskes på at hun skal få tisset 🙂
… Og som den mor jeg er, er jeg helt bekymret for hvad hun siger når hun vågner og vi er væk. Men ud skal lillebror jo altså.

Vi kører på sygehuset og er da ca. kl. 02.15. På vej op i elevatoren får jeg den første ve. Vi kommer ind og får en modtagerstue hvor min jordermoder skal tjekke mig, når hun kommer.

Nu kommer veerne for alvor, og jeg kan ikke sidde eller ligge. Jeg går rundt og tager dybe vejrtrækninger og vipper lidt frem og tilbage. Da min jordemoder kommer, tjekker hun mig, og siger at der ikke er nogen tvivl om mit vand er gået. Jeg er allerede 7 cm åben.
Det havde hun aldrig oplevet før, at jeg var så rolig og fattet også allerede så tæt på fødsel. Min jordemoder sætter Chiliplastre (som jeg selv har medbragt) på min lænd, da jeg oplevede store lændesmerter ved sidste fødsel, som hverken kunne lindres med varmepuder eller massage; håbede jeg virkelig de her kunne hjælpe mig.

Vi får nu en stue med det samme, da det går stærkt nu.

Jeg får et lavement da jeg gerne vil i badekar. Jeg får godt nok ikke holdt det inde længe nok, men jeg gør da hvad jeg kan.

Jeg kommer i badekarret, og det er så dejligt og hjælper på smerterne. Veerne tager en lille smule af; de trækker sig hvert fald over længere tid.

Vi snakker og jeg tager nogle dybe vejrtrækninger, når jeg kan mærke veerne. Der er kun min jordemoder, Kenneth og jeg – og det er en helt anden oplevelse end min sidste fødsel.
Efter lidt tid kommer jeg til at presse lidt i vandet, og der kommer der lidt afføring ud i det. Veerne tager nu til og hvis vandet skal skiftes inden fødselen, så er det altså nu!
Jeg kommer ud under bruseren, mens veerne brager derud af og badekarret bliver fyldt igen.

Da jeg kommer tilbage i vandet er smerterne slemme og klokken er nu omkring kl. 05 om morgenen.

Min jordemoder kan mærke der ligesom er en kant af livmoderen rundt om Ottos hoved som gør det svært for mig at presse ham ud. I en presse ve hjælper hun livmoderen væk fra hovedet, så han kommer ned som han skal.
Jeg presser i vandet, og er i store smerter. Jeg har lidt mistet roen og går lidt i panik. Min jordemoder får mig talt rolig og fokuseret igen.

Jeg presser stort set hele hans hoved ud nede i vandet, jeg mærker hans hår og hoved. Men hans hage sidder fast og vil ikke komme ud. Hans rytme falder, og jordemoderen ved ikke om det er pga. vandet eller om han skal ud nu.
Hun får Kenneth til at ringe efter en assisterende jordemoder, og de vil have mig op på en seng. Nu.

Det siger jeg, at jeg ikke kan, men det skal jeg. Jeg står der i badekarret med næsten hele hans hoved hængende ud af mig og skal kravle op på sengen. Jeg var ikke klar over han var så langt ude før jeg stod op i karret.
Jeg kommer op på sengen på alle fire, og får mig vendt om på ryggen, på magisk vis. (Og med lidt hjælp fra Kenneth).

I næste presseve kommer han ud til mig på maven, vriddet fra karret til sengen gjorde lige, at han kunne komme ud.
Der går lige et par sekunder før han skriger, men det kommer og han er helt perfekt.
Otto bliver født kl. 05.26, så der gik lige knap 4,5 time fra vandet gik, til han var ude ved os.

Ottos fødsel var – trods den lidt spændende afslutning – helt klart en helt anden oplevelse og meget mere rolig og mere rar end Vegas.

Jeg er så glad for at det ikke blev nødvendigt med lattergas, da mit ønske var at være mere til stede under fødslen.

Det var også ganske særligt kun at være Kenneth, min jordemoder og jeg. Det skabte en ro og nærvær som var så rar.

Jeg fødte på en sansestue, hvilket var helt fantastisk, der var afslappende musik og lys som gjorde jeg kunne slappe af og trække vejret dybt under veerne.

Denne fødsel gør at jeg allerede nu kan sige jeg gerne vil gøre det igen 🙂

P.s. Canas chiliplastre brugte jeg som det eneste smertelindring og de virkede helt indtil de sidste del af fødslen (de sidste 30 min.) hvor ingenting vil hjælpe. De gjorde virkelig noget godt på lænden!

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven