mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Tid til eftertanke #70

Det har været en temmeligt turbulent uge, synes jeg. I hvert fald følelsesmæssigt, hvor ugen både har budt på dale og bjerge i en størrelsesorden udover det sædvanlige. Dale, som det dog lader til at vi har fået ret godt styr på allerede, så mit sind er atter lyst og jeg glæder mig til hver eneste dag jeg overhovedet får ❤️

Ugens højdepunkt var at jeg havde den udsøgte fornøjelse at have mine drenge med på tur i vores lille camper-bil, KarmaContaineren, som vi har navngivet den. Ej men jeg kan næsten ikke rumme hvor dejligt det allerede nu har vist sig at være, at have købt den store lyseblå bil! Vi kørte afsted lørdag formiddag, slog et smut forbi kolonihaven og satte så kursen mod Liseleje, som på et øjeblik, blev mit nye favoritsted. Manner, hvor er der dejligt! Vi parkerede bilen ved stranden og tog på tur i skoven, prøvede naturlegepladsen og sluttede af med et dyp i havet, inden vi gik i byen efter pizzaer, som vi spiste “hjemme” ved bilen, inden vi gjorde klar til at gå i seng. Ahhhhh….

Jeg smilede mest da det, kort før sengetid, viste sig at jeg havde efterladt to ud af tre soveposer i kolonihaven og vi alligevel endte op med masser af varme tæpper i bilen. Hvordan? Jo, ser du, efter jeg skrev et blogindlæg om netop dét, så kom den sødeste kvinde simplethen forbi og tilbød os at låne et par ekstra tæpper. Arghmen altså!! Til at begynde med, da hun bankede på ruden og jeg i øvrigt blev skiiiide bange, smilede jeg nok ikke så stort, men bagefter! Ej, hvor gjorde det mig bare glad, at en – for mig – totalt fremmed, gad sætte sig på sin cykel, for at køre ned og tilbyde os sin hjælp. Bare fordi hun gerne ville hjælpe. Det er så næstekærligt og dejligt, at jeg bliver helt varm om hjertet af bare at tænke på det. Det gjorde mig meget, meget glad.

Ugens lavpunkt var da det gik op for mig, at det ikke sådan uden videre ville blive nemmere at aflevere Peter i skolen om morgenen, eftersom hans “u-lyst” til at gå med de andre ind var tiltagende… Mit hjerte kan slet, slet ikke klare det, når mine børn ikke er nogenlunde i sync med deres omgivelser og jeg synes det er så synd, at skulle tvinge børn til noget de ikke vil. Jeg er totalt fortaler for at alle mennesker skal respekteres – også dem under halvanden meter – så for mig, er det en prøvelse af de helt store, at skulle sende mine børn i skole/institution hvis de ikke vil… (Selvfølgelig ikke hvis de bare ikke “gider”, men hvis der ligger én eller anden form for mistrivsel bag, så ringer alle mine alarmklokker).

Det gode ved det var at jeg luftede mine frustrationer både her på bloggen og instagram, hvor jeg simpelthen fik så mange gode og dejlige råd. Som hjalp!! Både torsdag og fredag var det ingen sag at aflevere Peter og sør’me om han, fredag eftermiddag, ikke ligefrem bad om at “få lov til at blive lidt længere på mandag”. Jeg skylder verdens største tak til alle, som gav deres besyv med! <3

Jeg har haft det bedst med at iføre mig mine nye, lange kjoler fra H&M. Jeg har både købt én med blomsterprint og én i buldrende lyserød, som virkelig gør noget nice for mit humør. Den lyserøde havde jeg forøvrigt på i fredags, hvor jeg var ude med en flok dejlige damer – og aldrig har jeg fået så mange (søde) tilråb på min cykeltur hjem, som jeg fik dén aften! Den skriger efter opmærksomhed, den kjole – på den helt low-key-casual måde, hvis du spørger mig 😉 Den blomstrede kjole kan du finde HER og den lyserøde HER (begge er reklamelinks).

Det bedste jeg har spist er simpelthen den samme blomkålsret (med kammuslinger, bevares) som jeg vist også fortalte om i sidste uge. Tilfældet ville nemlig, at jeg også skulle på Restaurant Nærvær sammen med førnævnte damer – og så kunne jeg jo ligeså godt sætte alle mine heste på den sikre vinder 😉 Mummelum! 

Det bedste jeg har hørt er Normale Mennesker af Sally Rooney. Tv-serie-udgaven af den er super hypet lige nu (den kan ses HER på DR, hvis du ikke kender den), men jeg får simpelthen ikke tændt tv’et nok til at kunne tage mig sammen om at se mere end de halvandet afsnit jeg så for nogle uger siden, så jeg besluttede at høre bogen på lyd i stedet. En sød, spændende, gribende historie om to unge mennesker, som går så forfærdeligt meget igennem – sammen og hver for sig. Den er meget interessant, omend jeg næppe havde fået den hørt færdig, havde det ikke været fordi jeg også gerne ville kunne tale med om tv-serien, ha ha!

I næste uge ser jeg frem til at skulle have overstået en hel masse enormt kedelige praktikaliteter med min andelslejlighed, som jeg har besluttet mig for at sælge. Vi skal have lavet ny vurdering, el-tjek og vvs-tjek og åh, hvor jeg dog glæder mig til at dén del er overstået, så den lidt sjovere del, med rent faktisk at sælge, kan komme lidt tættere på.

Skriv din kommentar

Kommentarer (1)

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven