mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Tanker fra mig, da jeg var 15 år gammel

Jeg ved ikke hvordan det kom i stand, eller hvorfor jeg overhovedet kom til at tænke på det. Men faktum er, at jeg i skrivende stund sidder på min altan og skiftevis kluk-ler, forarges og forundres over ting jeg har skrevet – til andre at læse – for lige godt 18 år siden. Gamle stile, som jeg i tidernes morgen scannede ind på min computer.

“Jeg er blevet for lille til mit liv” hed én af stilene – min afgangseksamen i 9.klasse, faktisk – og jeg har netop genlæst den. Det var så vidt jeg husker dén man kaldte for “fristilen” eller “idiotstilen” i opgavehæftet. Den valgte jeg altid. Dén, hvor jeg bare kunne lade tankerne flyde. Jeg holdt meget af at skrive på dén måde – præcis ligesom jeg stadig gør det den dag i dag. Jeg elsker at sætte mig ved tastaturet, uden anden agenda end at komme afsted. Ligesom i dag. Ligesom så ofte. Bare lade tankerne flyde og blive til ord. Ord, som nogle dage – og for nogen – giver mening, imens de for andre måske nærmere er det rene volapyk. Ord, som kommer fra hjertet. Rå, uredigerede, mig.

Opgaven løv på at skrive det man tænkte, når man læste digtet, som jeg næsten gætter på, hed “Jeg er blevet for lille til mig liv”. Jeg skrev om alverdens ting; følte mig klog, stor, voksen, lille, skrøbelig, sart og stærk på samme tid.

Jeg skrev – blandt rigtigt meget andet – sådan her:

“Jeg følte mig for lille til verden, samtidig med at verden var for lille til mig. 

Jeg kan ikke holde op med at tænke. Jeg når ikke at tænke det første færdigt, før det andet kommer frem. Det er frustrerende. Jeg er ikke stor nok til mig selv lige nu. – Det er underligt. Tanker. Hvad er en tanke? Og hvor kommer den fra? Det tror jeg aldrig nogensinde jeg kommer til at finde svaret på. Men jeg vil komme med en antagelse. Et kvalificeret bud på, hvad jeg tror der sker oppe i hovedet på rigtigt mange mennesker. Og hvorfor alle disse tanker er der. [yeah right, lille pige på 15 år, som tror du har regnet hele verden ud – du bliver klogere…]

Jeg antager at tanker er noget man har oplevet. Tanker må jo komme et sted fra. Men hvor? Er det bare en mekanisme den menneskelige krop har? Hvad så med dyr? En hund, f.eks. Har den samme tænkekraft som mennesket? Det tror jeg ikke. Men den kan jo tænke. Ellers ville den ikke have nogen eksistens. 

Tanker består af billeder. Disse billeder fylder utroligt meget. Det er tanker, der sætter alting igang. Tanken er vores levevej. [Det blev i alle tilfælde min – selvom jeg ikke vidste det dengang!]. Man kan ikke lære nogen at tænke anderledes. Tanken er vores sjæl. Det er udfra en tanke at enhver idé opstår. Ethvert ord. Enhver bevægelse. Alt vi gør, iværksættes af en tanke. Hvorfor er det så at man undertiden ikke føler sig tilpas? Føler sig forkert. Det er jo bare en tanke. Det er ikke andre der siger til én, at man ikke passer ind i hele verdensbilledet. Det er én selv. Det har jeg ofte undret mig over.”

Det er flyvsk som en nervøs teenager til eksamen, jeg ved det godt, men jeg tænker nu alligevel at der er nogle betragtninger, som fortjener lidt mere refleksion. For helt ærligt, hvorfor er det egentlig at man kan føle sig forkert i situationer, hvor alle andre synes, mener eller tror, at man er helt rigtig?

Jeg begriber ikke rigtigt hvordan – eller at – jeg allerede havde forstået dét som 15-årig, og jeg begriber da sådan set slet ikke, hvorfor i al verden jeg så ikke tog det til mig noget før, og begyndte at tænke og tale pænere om, til og med mig selv. (Så dumt! Det kunne have sparet mig for mange (!) bekymringer).

Vi er jo for pokker et produkt af vores tanker – og lige akkurat dét, kunne jeg godt tænke mig at dykke lidt mere ned i… Det bliver bare ikke lige i aften, for i stedet for at hænge her, foran min skærm, vil jeg suge de sidste solstråler til mig, gå en tur med min hund og glæde mig til, at min søde kæreste kommer hjem, så jeg i første omgang kan vende det med ham. Det var fra tanke til handling og på dén håber jeg at du får en dejlig, dejlig aften, morgen, eftermiddag eller hvilken tid på døgnet du nu engang har fundet herind til mig.

Skriv din kommentar

Kommentarer (1)

  1. Aiih, den opgave skrev jeg også!
    Det var et Søren Ulrik Thomsen-digt, og jeg kan huske, at jeg virkelig syntes, det var godt 😊

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven