mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Imens dansetimen er igang…


Det har ikke ligefrem været verdens bedste dag i dag. Alene at kalde den god, ville vel være en overdrivelse. Selvom den faktisk startede godt.
Som det sidste inden han gik i seng, proklamerede Peter i aftes, at han ville stå for morgenmaden her til morgen. Som sagt så gjort; Peter stod op før alle andre – ved sekstiden – og begyndte at skramle løs i køkkenet. Havregryn med sukker og pålægschokolade, et voila! Han var så stolt, den lille fyr. (Selvom han og Jens begge konstaterede, at man får mere ud af pålægschokoladen alle mulige andre steder, end i havregryn).

Drengene legede lidt, Simon gik med Martha, jeg fik mascara på øjnene og så cyklede vi afsted mod skolen. Jens blev vinket farvel fra cyklen og Peter og jeg løb om kap på løbebanen ned til klatretårnet, hvor Peter viste mig en ny vej op. Stolt igen. Min lille dreng.

“Nu kommer de voksne og henter jer – kom” sagde jeg. Peter klatrede ned og gik hen til cyklen efter sin skoletaske. Gik et par omgange om sig selv, prøvede forgæves at komme i kontakt med et par andre drenge fra klassen og besluttede så, at han ikke ville alligevel. Resolut.

Jeg forsøgte naturligvis at fortælle ham, at han altså skulle i skole, men intet hjalp. Han ville ikke. I givet fald, skulle han bæres ind.

Pædagogerne og de andre børn gik ind, imens Peter og jeg sad tilbage. Peter sur og ked af det. Jeg, ked af ikke at slå til overfor min lille dreng, som helt tydeligt ikke føler sig tryg i overgangen fra at være sammen med mig og til at blive afleveret i skolen.

Et par pædagoger – både fra Peters klasse og fra naboklassen – kom ned og forsøgte sødt og pænt at få Peter med, men ikke på vilkår om han ville. (Og forslaget om at “vi kan bare tage ham med – han skal nok klare den” var jeg selvfølgelig imod, eftersom jeg ikke har en arbejdsgiver der ånder mig i nakken på de dage en aflevering trækker ud).

Først da pædagogen og jeg aftalte at jeg – allernådigst, pga corona – måtte følge Peter op, skulle han blive parat, blødte han op, min lille fyr. Okay, så.

For fanden, altså…

På vej derfra spurgte jeg mine følgere på Instagram (verdens sødeste, i øvrigt) til råds, og efter at være blevet bombarderet med råd og kærlighed hele dagen, har jeg besluttet at trække vejret helt ned i maven igen – og gøre det jeg gør. Være kærlig og respektfuld, men også konsekvent i mine beslutninger.

Det er virkelig ikke nemt, når éns børn tydeligt er kede af det (og man jo for fanden bare kunne tage dem med hjem igen!), men det hele skal nok gå og i morgen får han en bamse med, som han har udvalgt her til eftermiddag.

Det skal nok gå.
Nårh ja, og overskriften? Den skyldes at jeg sidder på en cafe ved Østerbrogade og venter på at måtte hente Jens, som er til sin første dansetime post-corona. Det ville jeg også have snakket om, ligesom vi også skulle have været omkring den lukkede cykelhandler jeg gik fem forgæves kilometer efter, imens drengene var i skole, men den må I få en anden gang, for tiden løber og jeg skal hente Jens, så vi kan komme hjem og spise den lasagne Simon forhåbentligt i skrivende stund har taget ud af ovnen.

God aften til jer allesammen ❤️

Ps. Jeg har en ny, pisseflot kjole på. Det hjælper lidt.

Skriv din kommentar

Kommentarer (6)

  1. Har en dreng der lige er startet skole og nøøøj det er ikke nemt.
    Han vil ikke afsted, han vil ikke ind i klassen osv. Jeg har seriøst en kæmpe knude i maven hver dag. Samtidig får vi intet af vide om hvordan dagen er gået (er nok for vant til hygge pædagog snak i børnehaven!) og spørger man knægten selv, så er svaret “det ved jeg ik’/Det ka jeg ik huske”. !
    Skolestart er svært for både børn og voksne!

    1. Min datter er også lige startet, og kæmper også. Jeg har bedt om en ugentlig opringning fra den primære pædagog for at høre hvordan det går. Det var de positive overfor, og det fungerer super, så måske du også kan prøve det? Især nu med Corona, hvor det virker til, at børnene faktisk har en primær pædagog – også selv om det er SFO

  2. Kæmpe kram til dig. Jeg kender følelsen så godt, og mit barn er ikke engang starte i skole, men kun i vuggestue. 🥴 Det er bare ikke rart når ens børn er kede af det.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven