mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Fordi min hjerne er en si…


Til nogle ting virker den upåklageligt, min hjerne. Til – ganske hurtigt – at tilegne sig viden om ting jeg interesserer mig for, for eksempel. Til andre ting, er den en stor lort, for at sige det rent ud.
Det være sig primært lavpraktiske opgaver, gøremål og ting den helt klart burde huske; men som ofte ryger ud, bedst som det er kommet ind. Jeg kan som et eksempel aldrig huske hvad jeg skal købe, når jeg handler ind og vi ender således ofte med utroligt mange gulerødder, bananer og peberfrugter, fordi jeg altid tror vi mangler, imens det ikke er sjældent set, at vi ret akut mangler både mælk til kaffen og tandpasta. (Vaskepulver plejede også at være på listen over ting jeg glemmer, men efter at jeg for nogle måneder siden investerede i sådan et smart lille vaskeæg, så er det ikke længere et issue).
Og soveposer. Dem glemmer jeg åbenbart også. Suk, mand.
Drengene og jeg er taget på vores (altså, deres) første tur i vores lille berlingocamper (som vi har dømt karmacontaineren) og jeg har simpelthen glemt to ud af tre soveposer. På trods af at jeg fandt dem frem ganske få minutter inden vi kørte afsted. Minutter, mand!
Optimalt set, havde vi selvfølgelig bare kørt tilbage efter dem, men vi har bare haft sådan en dejlig dag og nu havde vi allerede redt bilen op, da jeg opdagede det og vi havde jo også vores standtæppe, som vi kan ligge under…
Så. Nu ligger vi her, klumpet sammen på foldeudsengen, med én sovepose og et vattæppe og satser på, at det nok skal gå.

Drengene, som primært bare har optur over at få lov til at spille switch inden vi skal sove sammen alle tre (plus Martha), er overhovedet ikke i tvivl om at det bliver verdensklasse. Jeg derimod er mere skeptisk, inde bag facaden. Jeg frygter at det bliver piv-koldt!
Men altså, vi har haft verdens dejligste dag og der skal selvfølgelig mere til, end en kold nat, til at ødelægge det. Nogle gange gad jeg bare godt at have en lidt mindre si-agtig hjerne, der virker lidt mere normalt. Bare sådan altid, tak.

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Jeg er helt med, altså på den der si-hjerne. Den brillerede ekstra meget i dag ved at lade mig købe en gave til vores ældstebarn, som har fødselsdag lige om lidt, lægge gaven i bilen – uden indpakning naturligvis – glemme alt om, at den lå der, for så senere på dagen at hente selv samme ældstebarn fra en legeaftale og lade hende finde gaven – som stadig lå i bilen og stadig uden indpakning. Lige der var mig og min hjerne IKKE de bedste venner 🙂 Pøj Pøj i karmacontaineren i nat. Jeg krydser fingre for at I holder hinanden varme 🙂 Tak for en god blog! Mvh Louise

  2. Har en hjerne, som husker at vi mangler opvaskemiddel og lasangeplader ….. 3 uger i træk ….., Resultatet er at vi først løber tør for de unævnlige om 8-10 måneder.
    Tak hjerne, du er til stor hjælp på nogle ret irrelevante områder.
    For øvrigt ligger mine nøgler med jævne mellemrum i køleskabet og jeg kan glemme mine briller, så jeg går med solbriller (med styrke i) på arbejdet hele dagen.
    Tak, jeg finder selv ud – med mindre jeg farer vild på vejen……

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven