mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Tid til eftertanke #67

For første gang i efterhånden temmeligt lang tid, kan jeg berette om en uge med knald på. Milde makrel, hvor har det dog været dejligt at komme lidt ud. Jeg har spist middag og drukket vin med flere af mine dejlige veninder og for pokker altså, hvor har jeg savnet det  – og dem. Jeg har arbejdet, spist, drukket og grinet mig igennem ugen, som – på trods af at jeg har savnet mine børn – er fløjet afsted. Det er lige før at sofamærkerne på min røv, begynder at slippe sit jerngreb, ha ha!

 

Ugens højdepunkt har for mig nok i virkeligheden været, at restauranter og caféer igen har fået lov til at åbne op. Jeg anede ikke hvor meget jeg havde savnet at gå ud, før jeg pludselig sad der, og følte mig hjemme, ha ha. Jeg kan godt høre, at det er lidt underligt at sige sådan, men ikke desto mindre, så var det nærmest som en følelse af at komme hjem, at sidde ude, blandt andre menneskers summen, og spise mad, sludre, kigge ud ad vinduerne og bede om en “lille latte på havre”, ha ha. Jeg elsker det og glæder mig allerede til at jeg – måske i næste uge – skal have min computer med under armen og forsøge mig med et par timers caféarbejde. Bare fordi det er så hyggeligt.

Jeg smilede mest da Simon og jeg sad – helt krøllet sammen – i bagagerummet af vores lillebitte Peugeot 208 og spiste pizza, med udsigt til den smukkeste solnedgang længe. Det var møgbesværligt og ikke spor komfortabelt, men det var det hele værd at sidde der, på vores helt egen – næsten gratis – date, og være indhyllet i smuk natur, bløde tæpper og hinandens selskab. (Og Marthas, det kære lille væsen).

Ugens lavpunkt er, at jeg ikke har snakket med mine børn siden tirsdag eftermiddag, hvor jeg afleverede dem hos deres far. Vi plejer altid lige at snakke sammen et par gange i løbet af de dage de er hos deres far, så det har været helt (vildt) mærkeligt slet ikke at have haft nogen former for kontakt. Det føles helt forkert, og fornemmelsen af kæmpe nederlag (igen!) fylder mere, end jeg har lyst til den skal…

Det gode ved det er at jeg er helt sikker på, at børnene har det helt fint, selvom vi ikke har været i kontakt. Selvfølgelig har de det. Jeg skal bare liiiige lære det. (Sagde damen små tre år efter skilsmissen…). 

Jeg har haft det bedst med at iføre mig min smukke, sorte, velour one-shoulder top, som jeg selvfølgelig fuldstændigt glemte at tage et billede af, da jeg havde den på i fredags. Den er pæn, den ser sassy og så er den tilpas stor i størrelsen, så man snildt kan køre en solid middag af, uden at skulle trække maven ind bagefter. Du kan se den HER (reklamelink), hvis du har lyst. Den er – meget heldigt, når det nu lige er i dag jeg linker til den – nedsat med 56%! What a coincidence!

Det bedste jeg har spist i denne uge har simpelthen været så svært, at vælge ud, for jeg har i sandhed givet den gas på den kulinariske front! Jeg har spist lækker morgenmad på Møllers Mad & Kaffe, geniale middage på Pluto og Dada (som I måske husker fra min liste med gode restauranter i København) – og minsandten om jeg ikke også lige har nuppet en frokost fra selveste Noma, som er begyndt at lange burgere over disken, i et forsøg på at vende skuden i en svær tid. (Et i øvrigt genialt koncept, hvis nogen spørger mig – jeg elsker når hårdprøvede virksomheder re-tænker, udvikler og profiterer på nye satsninger og tiltag i denne her tid. Det er så mega-sejt, altså!). Det hele har været så lækkert, at jeg simpelthen ikke kan vælge én favorit. Okay, måske burgeren (veggie, selvfølgelig), havde nok vundet, hvis jeg havde fået den med en cola på siden. (Som man ikke kunne. Fordi, Noma).

Det bedste jeg har set var uden tvivl Mads & Monopolet, som jeg så – live – i lufthavnen lørdag eftermiddag. Det var møghamrende hyggeligt og jeg håber sådan at disse drive-in-arrangementer holder ved, også post-corona. Simon og jeg havde sat en lille lyskæde op i forruden og rigget til med tæpper, spillekort (til ventetiden inden showstart) og masser af snacks – og så sad vi ellers der, side om side, med en masse andre biler og nød et både spændende og morsomt arrangement. Udover Mads Steffensen bød monopolet på Simon Juul, Nicolaj Kopernikus og Signe Lindkvist – og det var altså et fantatsisk team! Særligt Simon Juul var fantastisk som både meningsholder og entertainer. De har, så vidt jeg ved, ikke flere shows i København, med til gengæld kommer de både til Fyn, Nord- og midtjylland. Billetterne kan købes HER, hvis nogen skulle være interesserede.

I næste uge ser jeg frem til en uge, som står i børnefødselsdagenes tegn. Jens fylder 9 på onsdag og Peter fylder 6 en uge senere, så vi skal både fejre, synge og have gæster – for første gang i månedsvis. Som mor er der intet i verden, der kan gøre mig så glad, som at se mine børn være glade, så jeg har store forventninger om at vi går en fantastisk uge i møde herhjemme.

… I hvert fra fra lige om lidt, hvor drengene igen kommer hjem og jeg skal høre om alle de forhåbentligt dejlige ting, de har oplevet i miniferien sammen med deres far.

Psst… Husk lige at tjekke den der smukke bluse ud. Du finder den HER (reklamelink)

Kys!

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. Åh Cana. Jeg læste dit indlæg for flere timer siden og alligevel, så tumler det stadig oppe i mit hoved.
    Jeg kan SÅ godt følge dine tanker ift. at undvære sine børn og ikke at have snakket med dem i flere dage. Det skal bare være svært – man er jo ikke mor for ingenting ❤️ – og tror aldrig, at man vænner sig til det.

    Jeg står selv i en situation, hvor far lige er flyttet – måske midlertidigt, måske for altid – og mine piger, som er lidt yngre end dine børn (4,5 år og 3 år) har ikke lyst til at være hos deres far. De vil gerne på tur med ham, lave ting osv., men efter et par timer, så vil de hjem igen.
    Jeg ved, at det skyldes hans store fravær og han kun har været der for dem, når det passede i hans liv – men alligevel. Nogle dage kører de med glæde med ham og besøger ham – og andre gange tager det et par dage for mig at varme dem op til, at de synes det er en god idé.

    Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg helt vil med min kommentar – måske det bare skulle ud og lige passede her efter dit indlæg.

    Det lyder som en dejlig uge med masser af dejlig mad og hygge 🙏🏻☀️

    1. Åh kære Julie, det er så svært at være lige der. Men lad mig fortælle dig, at det heldigvis godt kan ændre sig med tiden. Det har det gjort her, hvor mine børn i løbet af de seneste år virkelig har fået et godt forhold til deres far, selvom han også var meget fraværende, i deres første mange leveår. <3 Knus til jer!

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven