mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Fødselsfredag i coronaland

Det er èt af de spørgsmål jeg hører allermest; Hvordan er det mon at føde, nu hvor corona-virus “hærger” landet? I udgangspunktet har jeg lyst til at sige, at fødslerne foregår præcis som de altid har gjort, men i virkeligheden, så er det selvfølgelig ikke helt rigtigt. Nogle undersøgelser (også dem helt op til en fødsel) foregår uden en partner ved sin side og hjemmefødslerne, som ellers er blevet så super populære igennem de senere år, er for en stund blevet aflyst af hensyn til jordemødrene, som man mener at kunne passe bedre på, ved at holde dem på hospitalerne.
Det hele er i og for sig fair nok, synes jeg, når nu situationen er som den er, men jeg kan sør’me godt forstå, hvis det skaber utryghed blandt jer, der er gravide i denne tid.
Derfor blev jeg simpelthen så super glad, da jeg forleden fik en mail fra en kvinde, der skrev og spurgte om ikke jeg ville dele hendes fødselsberetning fra “coronaland”.
Jeg synes det er en super skøn beretning og jeg håber selvfølgelig at I vil tage godt imod den.
Hvordan skal jeg starte? Som om man ikke har bekymringer nok som højgravid, gør en global pandemi det ikke bedre!
Jeg har altid sagt, jeg gerne ville føde hjemme, skulle jeg nogensinde føde. Fra start blev vi fulgt af en hjemmefødselsjordemoder fra Hvidovre hospital. Vi købte løs til afdækning til fødslen, og jeg øvede min vejrtrækning og pres fra smertefri fødsel ved køkkenbordet – der skulle vores datter til verden. Jeg havde termin d. 26/3. Op til terminen var der snak om at lukke for hjemmefødsler, men vi var raske og krydsede fingre! I uge 39+1 kom opkaldet: Ingen hjemmefødsler, og min verden gik helt i stå. Jeg VILLE ikke på hospitalet!
Det tog et døgn, så besluttede jeg mig for at samle gode historier og besluttede mig for, at alt smertestillende skulle afprøves. YES!Natten til 40+1 skulle jeg have en snack og endte med at “tisse” på køkkengulvet. Vandet var gået. Herefter kom veerne, så vi aflyste tjekket på fødemodtagelsen 7.10. Ved 5-tiden hev vi chiliplastrene frem, først foran og  bagefter også på lænden, pyh!

Da klokken blev 8.00 gjorde det alligevel så ondt, at jeg gerne ville se en jordemoder, så vi ringede og tog afsted. Der var ikke det store at mærke til coronaen; de havde spærret af ved skrænken, men ingen mundbind eller noget.
Den første jordemoder kørte en CTG og undersøgte mig: 3 cm.

Jeg argumenterede for at blive, men nej, jeg var ikke i aktiv fødsel, så vi skulle hjem igen.  Jeg var ellers klar til en epidural der. Jeg fik i stedet en pillecocktail og så kørte vi hjem igen. Der gik måske 1,5 time, så var der blod i mit bind, lidt større end en 5-krone. Vi ringede igen, de ville gerne have mig ind igen. Jeg sad jamrende på toilettet og nægtede. De skulle i hvert fald ikke sende mig hjem så!! (Biler og veer – grrr!)
Vi kom ind, en ny jordemoder kørte endnu en CTG. Hun konstaterede samtidig at blødningen var normal tegnblødning og jeg var 3,5 cm åben (jeg var igen helt klar til at droppe alt om naturlig smertelindring for en epidural!). Jeg måtte ikke engang få flere piller, så vi blev sendt ned på en stue for at sove med to varmepuder.Jeg sov ikke, lå bare og træk vejret og brokkede mig over manglende varme i varmepuderne (min mand kunne ikke røre dem, så varme var de!).

1,5 time senere gjorde det ONDT! Den tredje jordemoder kom og erklærede at vi skulle holde fødselsdag. Jeg var 10 cm åben!

Vi kom på fødeklinikken, mødte en ny jordemoder og de ville køre en ny CTG pga den hurtige fremgang. (Det var næsten lige så slemt som køreturen.) Alt var fint og jeg kom i fødekar. Der kom en ny jordemoder, da jeg åbenbart skulle føde lige i vagtskiftet.
15.31 blev vores datter født. Vi blev et par timer og valgte så at køre hjem med guld i bilen (en langt sjovere tur uden veer).

På trods af jeg ikke fødte hjemme, og at der var mange jordemødre inde over forløbet, mærkede min mand og jeg intet til corona. Alle var enormt venlige og profesionelle, så de fem jordemødre gjorde os intet. Vi står tilbage med en fantastisk fødselsoplevelse, det eneste jeg fortryder er, at jeg ikke nåede den buffet af smertestillende, jeg havde regnet med at jeg skulle mæske mig i, nu når jeg absolut skulle føde på hospitalet 😉

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. Dejlig beretning 🙂
    Jeg fik planlagt kejsersnit d. 10. Marts, vi lå på hospitalet d. 11. Marts og så Mette Frederiksen lukke landet ned. Den 12. kom vi hjem, til en underlig lukket verden, jeg synes barsel under nedlukning er virkelig hårdt, når man ikke kan vise sin lille baby frem og med storebror på knap 3 år hjemme HELE tiden – gudskelov har min mand også taget barsel de første 9 uger!

  2. Det er da en dejlig historie trods omstændigheder. Desværre bliver jeg helt trist af at læse det. For jeg drømmer om en hjemmefødsel.. fordi jeg blandt andet ikke magter veer i en bil og blive sendt frem og tilbage. Jeg vil bare så gerne være der hjemme i trygge rammer hvor min krop ikke skal udsættes for det stress 🙁 er 32+4 så jeg krydser stadig for at jeg får lov. Jeg har en god hospitalsfødsel i bagagen skal det siges.. det var bare ikke drømmen denne gang efter det gik så hurtigt sidst. Men SÅ skønt at læse en der er positiv over fødselen alligevel❤️

  3. Dejlig beretning. Desværre har den ikke meget med os at gøre der skal føde de kommende måneder da der er kommet strenge restriktioner. Min mand må måske slet ikke komme med til fødslen hvis han har det mindste tegn på snue. Og vi har fået at vide at jeg skal forberede mig på at ligge helt alene med vores nye datter en uge efter fødsel uden min mand må holde hende eller se os. Og jeg kan ikke komme hjem til min 2 årige søn. Tingene ændre sig konstant. Jeg håber virkelg også på at det hele er blevet lettere om to måneder så vi slipper for lige præcis dette scenarie. <3

    1. Kære Camilla!

      Jeg vil lige tilføje, at de regler også var gældende, da jeg fødte (så jeg havde flere veninder i baghånden til opkald.)
      Ligeså gælder det også, at bliver han syg, skal han isoleres fra os.

      Jeg ønskede, med min fortælling, at vise, at man ikke mødes af “rummænd”, alle ser helt normale ud osv.., hvilket jeg oplevede, at der har var meget tvivl om på diverse fora. Så det var for at give en lille indsigt i, at fødsler fortsat foregår “helt normalt”, selvom man ikke længere kan føde hjemme osv.

      Håber at er lysere om et par måneder, så I kan være sammen alle fire.
      Og god påske 🙂

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven