mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Tid til eftertanke #59

Så gik der sør’me endnu en uge. Jeg synes det er svært at kende dagene fra hinanden og jeg hader at det nogle dage kan føles lidt som om at “tiden bare skal gå”. Jeg øver mig virkelig i at få det bedste ud af mit liv og ikke at tage tiden jeg har for givet, så når jeg af og til rammes af længslen for en ny dag, så ærgrer det mig helt ind i knoglerne. Tiden skal jo ikke bare gå – den skal bruges. Jeg øver mig på at skabe minder hver dag; på at fylde små, gode ting ind og på at være nærværende lige hér hvor jeg er, lige nu.

Ugens højdepunkt var den lille, tiltrængte pause jeg fik ude i kolonihaven forleden. Jeg elsker virkelig det lille hus (omend jeg ikke skal benægte at det ville være dejligt med noget større, nu hvor alt tyder på at vi bliver boende i lejlighed i byen) og det gør mig så godt at komme derud. Fordi haven er rammet helt og aldeles ind af høje hække kan man være fuldkommen privat derude og jeg tror faktisk at det er dét jeg elsker allermest; at vi kan være ude, uden at skulle/kunne forholde os til andre mennesker end hinanden. Det er en fantastisk kontrast til livet i lejlighed – og så føles det, som en bonus, lidt ekstra trygt lige i denne tid.

Jeg smilede mest da jeg blev ringet op af en sød journalist, som ville interviewe mig til en artikel hun skulle udfærdige for jordemoderforeningen, fordi hun havde hørt, at jeg har meldt mig til coronaberedskabet. Hun stillede nogle virkeligt fine og relevante spørgsmål, som fik mig til at indse, hvorfor jeg egentlig har meldt mig. For altså, jo, selvfølgelig ville jeg elske at stå på en fødestue og gribe babyer, men i virkeligheden handler det for mig meget mere om, at jeg bare gerne vil stille mig til rådighed for de gravide, hvis der bliver behov. Uanset om det bliver for at være praktiserende jordemoder, for at assistere andre jordemødre, for at svare telefoner, for at fylde op i skabene eller hvad end der er brug for, for at hjulene kan dreje rundt. Jeg håber selvfølgelig ikke at jeg bliver kaldt ind, fordi dét unægteligt vil betyde at der er (for meget) pres på fødegangene, men hvis jeg gør, så vil jeg glæde mig!

Ugens lavpunkt er, at jeg er kommet til at smadre skærmen på min telefon. En Iphone X, hvor jeg kan forstå at det koster helt op mod 2500.- at få en ny skærm. Det er ikke ligefrem penge jeg synes det er særligt sjovt at skulle bruge lige nu… #lort

Det gode ved det var at det primært var det øverste højre hjørne, der stod for skud, så indtil videre går det stadig an. (Men jeg ved jo godt at jeg ikke slipper for at skifte den på et tidspunkt. Jeg tænker, at jeg bare lige skal komme mig over irritationen over egen dumhed først – så tror jeg det bliver nemmere at lukke øjnene og sige “på beløbet, tak”).

Jeg har haft det bedst med at iføre mig “rigtigt tøj” og make-up. Siden sidste uge, hvor vi var i sommerhus, er jeg simpelthen kommet ind i en god stime, hvor jeg gør mig “i stand” hver dag. Det gør noget godt for mit sind, at jeg ikke sidder i nattøj dagen lang, for det gør mig ærligt talt en lille smule doven, så det har virkelig været dejligt at have helt almindeligt, pænt tøj på – og flere dage endda også krøller i håret.

Det bedste jeg har spist står benhårdt imellem den risotto Simon lavede (live på instagram, i øvrigt) i torsdags – og det vanvittige take-away-festmåltid jeg kom til at bestille til os i fredags. Vi prøvede for første gang Simple Feasts take-away og det var simpelthen SÅ lækkert! Der var masser af mad, det smagte fortræffeligt og selvom den garanteret meget søde udbringer endte med at være tyve minutter forsinket, så var maden stadig varm, det sprøde stadig sprødt og alt altså i tip-top skønneste orden. Min personlige favorit er deres rødbede-ret, men jeg glæder mig til at prøve nogle flere retter af en anden gang. Hvis I også vil prøve dem, så leverer de via WOLT i København – og hvis du opretter dig med koden CANA, så får både du og jeg 50 kroner at spise for efterfølgende. 😀

Det bedste jeg har set er i denne uge i telefonens verden. Det er nemlig en app (som jeg, som en sidenote, blev betalt for at reklamere for på instagram) som har vist sig at være fuldstændigt fantastisk. Monster Matematik, hedder den og som navnet måske allerede afslører, så er det altså en matematik-app for børn. En matematik-app, som mine børn ELSKER. De griner højlydt over de frække monstre i app’en, som belønner korrekte regnestykker med prutter og bøvser, ha ha. Det er sikkert helt vildt upædagogisk og forkert i nogens øjne, men for mine unger, har det betydet at de plager om at få lov til at lave regnestykker. Kæmpe anbefaling herfra!

I næste uge ser jeg frem til at rulle afsted på coronahverdagens dampende godstog med hjemmeskole, masser af madlavning, kreahygge (jeg tænker at vi skal igang med at producere påskepynt), måske lidt læsning (håber jeg!) og endnu flere kolonihaveture, hvor vi har et par praktisk projekter vi drømmer om at få sat i værk.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven