mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Tid til eftertanke #57

Mere end nogensinde før, synes det ikke alene relevant, men nærmest nødvendigt (for mig) at lave min lille ugentlige refleksionsøvelse.  Det er jo ingen tvivl om at det har været én af de mest mærkelige uger nogensinde og lige akkurat derfor, synes jeg at det er så vigtigt at bruge lidt energi på at tænke på de ting, der trods alt har været både gode og mindeværdige i ugens løb. Danmarks lockdown giver fin anledning til at øve sig i at se det sore i det små – og til dét, er tid til eftertanke altså en virkeligt god øvelse.

Derfor vil jeg gerne – endnu engang – opfordre dig til at lade dig inspirere og forsøge at svare på overskrifterne ud fra dit eget liv også. Mentalt, på skrift, i en kommentar eller hvor end det passer dig at gøre det. Jeg tør næsten love dig, at det føles ret godt bagefter.

Ugens højdepunkt er for mig at se hvor overdrevet gode vi danskere tilsyneladende er til at passe på hinanden når krisen rammer. Foran min egen dør lå der i fredags en rulle toiletpapir fra en sød nabo og på facebook strømmer det til med hjælpegrupper af alverdens karakter. Det er virkelig opløftende at se, hvordan vi går i samlet flok. Vi tager tilstanden alvorligt, passer på hinanden og hjælper til hvor vi kan, hver især. Dét synes jeg eddermamer er dejligt!

Jeg smilede mest da Peter i mandags tabte sin fjerde tand. Han havde rokket godt i den hele weekenden og pludselig stod han der, mandag morgen, med bukserne nede om knæene og havde tanden i hånden. Så stolt og så glad at han, uden overhovedet at komme videre med bukserne, som han var ved at tage på, løb ind i soveværelset til Simon, for at vise ham tanden. Åh, mit hjerte smelter!

Ugens lavpunkt er selvfølgelig, at corona har gjort sit indtog her i landet. For mig personligt har det primært betydet at nogle af mine kampagner er blevet udskudt, så på den front skal jeg såmænd sagtens klare den. Til gengæld har det godt nok været svært, at jeg ikke har kunnet “passe på” mine børn, imens det hele har stået på. De har været hos deres far siden tirsdag eftermiddag og kommer først hjem igen lidt senere i dag, så jeg har været noget presset. Jer med børn kender garanteret godt den voldsomme beskyttertrang man kan få for sine børn. Det er som en biologiske kraft man er ude af stand til selv at kontrollere! Selvom jeg selvfølgelig godt ved, at mine børn har det helt fint og at deres far passer super godt på dem, så har man (jeg, i hvert fald) bare lyst til at lukke sig om sin lille kerne af elsklingsmennesker og blive dér indtil verden bliver normal igen. Og det har jeg ikke kunnet, så det har sgu været lidt noget lort.

Det gode ved det er at jeg i stedet har kunnet være noget for alle mulige andre end lige mine børn. Jeg har blandt andet lavet et par live jordemodersessioner på min instagramprofil, for at hjælpe nogle af alle de gravide der oplever aflyste jordemoderkonsultationer og som ikke kan komme til fødselsforberedelse. Uanset om der er corona eller ej, så mener jeg jo dybt i mit hjerte at alle kvinder fortjener at kunne gå deres fødsler trygt i møde, så derfor stiller jeg mig selvfølgelig med glæde til rådighed, når jeg nu ret faktisk har platformene til det.

Jeg har haft det bedst med at iføre mig blødt tøj, der giver mig lyst til at krybe mig sammen i en lille hule. Store sweatre, hættetrøjer og min bamsejakke (fra H&M, som i øvrigt er sat ned med 50% lige nu. Du kan finde den HER – reklamelink).

Det bedste jeg har spist er noget så simpelt som morgenbrød, ha ha. Normalt vil jeg egentlig helst spise lidt let til morgenmad, men fordi tingene nu engang er som de er, i denne uge, så har jeg været hos vores lokale bager (Andersen & Maillard, som i øvrigt laver de bedste surdejsboller i byen) flere morgener i streg for at hente brød. Der er jo ikke meget der slår en god bolle med ost.

Det bedste jeg har set – foruden Statsministerens mange, seje pressemøder for voksne såvel som for børn – har været “The Invisible Man”, som Simon og jeg så i Drive-In-Bio i onsdags. Den er super uhyggelig på sådan en mind-fuck-måde! Jeg ved ikke om der findes Drive-In-Biografer andre steder i landet (eller om man kunne forestille sig, at der ville blive sat nogen midlertidigt op? Ideen skal hermed i hvert fald være givet videre, hvis nogen i bio-branchen mangler noget at give sig til), men det var jo helt genialt at vi kunne “gå i biffen” uden den mindste smitterisiko, fordi vi jo for fa’en sad inde i vores bil under hele filmen. #smart

I næste uge ser jeg frem til at tage i sommerhus i Vestjylland. Som jeg fornemmer at mange andre også har gjort, så stikker vi lidt af fra det hele og “isolerer” os i et sommerhus med lidt højere til himlen og større vidder at lege på. Vi har tanket godt op på krea-sager og gode spil, så jeg tænker faktisk, at det bliver en rigtigt god uge. Allermest glæder jeg mig selvfølgelig til at være sammen med mine børn <3

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Jeg genkender i hvert fald det med behovet for at være samlet. Min mand og vores søn bor i en anden by end vores datter og jeg på hverdage, og jeg syntes torsdagen var lang, indtil vi kunne samles sidst på eftermiddagen. Der var brug for at vende tingene sammen, lande i situationen, være sammen. Nu har vi ekstraordinært mere end 14 dage sammen, og selvom omstændighederne er utroligt kedelige, så er lige det dejligt. Selvom det bliver lidt spændende, hvordan vi klarer 4 x hjemme- arbejds-/skolepladser i vores lille bolig 🙂 I hvert fald med masser af nærvær, tænker jeg!

  2. Jeg har det på præcis samme måde. Har lyst til at begrave mig under dynerne i en hule med børn og mand indtil vi igen kan ånde frit. Men da vi begge arbejder på sygehuset er der brug for os. Så vi går på job hver dag og jeg elsker mit arbejde. Men jeg synes alligevel det er svært at være i. En ambivalent følelse. Før jeg vil gerne passe på både patienterne, mig selv og min familie på samme tid!

  3. Hey, I am Regan an expert in report writing.

    I love solving people’s problems and make them happy. That is what I have been doing for many years now.
    I have been writing since I was 12 years old and never knew it would turn out to be a full-time career. I have also been able to handle several projects that involves writing. And I worked in three organizations as a volunteer to assist people.My passion has always been to help people succeed. And I go the extra mile to make that happen.
    I enjoy writing books and have helped people from countries like Canada.
    I work with a company whose mission is to provide quality papers and make people happy. In fact, many students come to me for help on a daily basis because they know I always deliver. And I will continue to provide nothing but quality to build trust like I have been doing for the past few years.

    Expert writer – Regan – http://www.idarts.org Band

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven