mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Fødselsfredag i en coronatid

Allerførst vil jeg gerne lige indlede med at fortælle, at jeg faktisk har haft temmeligt mange kvaler med mig selv om, hvorvidt jeg skulle udgive denne fødselsberetning i dag eller ej. På den ene side så trænger jeg (og mange andre, gætter jeg på) til at læse gode ting – gode, dejlige og fantastiske oplevelser, som denne beretning i dén grad leverer. Men på den anden side, så er det en beretning fra en hjemmefødsel – som jeg ved, at rigtigt mange lige nu ikke længere får, selvom det var dét de (eller I) havde ønsket. Covid 19 har nemlig også betydet, at sundhedsstyrelsen simpelthen har frarådet hjemmefødslerne, alene af dén grund, at man mener at risikoen for at jordemødrene bliver smittede, er større ude i hjemmene, end på fødegangen. Og hvis der er nogen, vi ikke ønsker smittede, så er det selvfølgelig vores sundhedspersonale.

Med dét sagt, så er jeg dog endt på, at jeg gerne vil dele beretningen med jer. Danmarks lock-down varer jo ikke for evigt. Og så er det – sundhedsstyrelsens anbefalinger til trods –  altså stadig tilladt at føde derhjemme. Nogle hospitaler fraråder det så vidt jeg ved for nuværende totalt, imens andre – Rigshospitalet og Hvidovre Hospital for eksempel – indtil videre blot har indskærpet at de kraftigt fraråder hjemmefødsler, hvis nogen i husstanden har enhver form for sygdomssymptomer.

Så – tag rigtigt godt imod en skøn, skøn fødselsberetning fra en fødsel som kvinden selv beskriver som sin “drømmefødsel” efter to tidligere ukomplicerede og i øvrigt også meget hurtige fødsler. Om ikke andet, så tænker jeg at den kan være opløftende og dejlig at læse, uanset om man havde drømt om at føde derhjemme eller ej.

Lige siden vi fik vores første datter har samtlige jordemødre spurgt om ikke jeg skulle føde hjemme. Ved anden fødsel var jeg ikke tryg ved at skulle føde hjemme, men her tredje gang skulle det være. Efter at have overstået 2 ukomplicerede fødsler, var tanken om at der skulle ske noget meget fjern.
Jeg havde dog en mand som skulle overtales lidt først. Han mente at det ville blive noget svineri med blod over det hele og tænk nu hvis der skete noget.
Men efter et informationsmøde om hjemmefødsler på sygehuset, var manden også med på ideen, og kunne sagtens se alle fordelene ved at føde hjemme.
Jeg havde en fuldstændig ukompliceret graviditet. Med en datter som kun var 8 måneder da jeg blev gravid igen, var jeg nødt til at kunne bære rundt på hende – og det gjorde jeg til den jeg fødte.
Ved de to første graviditeter var jeg gået præcis 6 dage over termin, og havde født om natten. Så jeg var overbevist om at det gjorde jeg også denne gang. Jeg havde allieret mig med min mor, som skulle komme og være her hvis nogle af de store piger vågnede om natten når jeg skulle føde.
På selve terminsdagen var vi inviteret til bryllup. Der var ikke optakt til fødsel, så vi skulle selvfølgelig med, og der kom heller ingen baby.
Jeg havde ikke de store ønsker til en bestemt fødselsplan. Mit ønske var blot at lillesøster skulle komme til verden inde i sengen i soveværelset, da det havde fungeret fint de andre gange, at føde liggende på ryggen.

Natten til tirsdag 40+3, synes jeg at der kom et lille smæld i maven, men kunne ikke mærke mere, så jeg sov bare videre. (Jeg er trods alt tredjegangsmor). Efter et par timer skulle jeg på toilettet og her var trusser og natbukser våde. Jeg tog et bind på og gik i seng igen, da der ikke skete mere.
Om morgenen var bindet vådt, og blev enig med mig selv om, at vandet var gået. De store unger blev kørt i institution af far, og efter kl. 8 kontaktede jeg jordemoderen (det var jo også synd at vække hende, så derfor ringede jeg ikke før). Jeg havde ingen veer endnu, men jordemoderen så helst at jeg havde født inden 18-24 timer, og hun ville derfor gerne komme forbi og sætte lidt skub i fødslen.  Skulle jeg sættes igang med vedrop eller lignende, skulle jeg jo indlægges og det var jeg bestemt ikke interesseret i.
Jordemoderen kom derfor forbi. Hun gav mig lidt akupunktur og lavede en hindeløsning. Hun kunne stadig mærke vand omkring babyen og hun sørgede for at der igen kom en ordentlig skylle.
Jordemoderen ventede lidt herhjemme, men der kom ikke rigtig veer endnu, så vi blev enige om at hun tog et hjemmebesøg i nabobyen ca. 15 min væk og at jeg ringede, hvis der kom veer.
Jeg lagde mig på sofaen og begyndte at se en film, men herefter begyndte veerne lige så stille at komme. Efter en halv time var der 4 minutter imellem og de havde en varighed af cirka 1 minut. Derfor ringede jeg igen til jordemoderen – blot for at informere om situationen. Hun ville lige så stille pakke sammen og køre afsted mod os igen. Jeg gik over i garagen og hentede min mand (som var gået i gang med at lave bil, for at fordrive ventetiden) og sagde at det nok var snart.
Og så gik det stærkt..!! Min mand kom ind. Jeg sad på køkkenstolen med veer, som var blevet kraftige. Jordemoderen var ikke kommet endnu og min mand prøvede at ringe til hende igen. Hun var lige kørt, så vi kunne regne ud, at der jo nok gik et kvarters tid før hun var hos os.
Veerne kom i en skylle og jeg sad pænt på min stol og kiggede på uret, imens jeg sagde til lillesøster: ”Bliv inde, Bliv inde, bliv inde” hver gang jeg fik en ve. (Jeg fødte jo som sagt temmeligt hurtigt de første to gange). Et kvarter senere blev manden bedt om at ringe igen. Jeg var ved at blive bange for om jordemoderen kunne nå at komme. Hun var lige ved at dreje ind oppe for enden af vejen. Bedst som jeg hørte det, fik jeg vraltet mig ind i soveværelset, imens jeg på en eller anden måde fik smidt bukserne, lagt mig i sengen. Jordemoderen kom stormende ind af døren, sprang op i sengen, og så pressede jeg ellers en 2-3 gange – og så var lillesøster født.
I hendes papirer står der: ”parkerede i indkørslen 11.12” og lillesøster er født 11.17. ☺
Havde jeg givet efter min krop, havde jeg helt sikkert født før, men jeg var fast besluttet på at vente på jordemoderen – så dét gjorde jeg. 

Som min mand tørt sagde efter jeg havde født: Det er godt nok ærgerligt at vi ikke skal have flere børn, med sådan en fødemaskine som jeg er gift med.!

Vi fik godt nok ikke en nat-baby, men det kunne ikke have passet bedre; Lillesøster blev født mens de store var i institution – og da de kom hjem kl. 15, havde de fået en lillesøster og et nyt kapitel som en familie på 5 skulle til at begynde. 

Skriv din kommentar

Kommentarer (1)

  1. Kære Cana!

    Blot til info, så er der lukket for hjemmefødsler nu i region hovedstaden, hvis det skal ændres i din tekst- vi er blevet informeret i dag med opkald.

    Kh Line

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven