mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Tid til eftertanke #54

Nå, damer, i lidt over et år har jeg ugentligt besvaret de samme spørgsmål her på domænet, men nu har jeg simpelthen tilføjet endnu et punkt. Noget med hvad jeg har været nervøs over. Jeg føler at det vil kunne give noget godt – både til mig som skriver og til jer som læsere, så nu prøver jeg det lige af. Og så må vi se om det bliver hængende, eller om det var en engangsting. Min tanke er, at jeg i retrospekt forhåbentligt vil opdage, at de ting jeg sådan kan gå og være nervøs over, nok i virkeligheden slet ikke er værd at have været nervøse over – og dén tanke kan jeg ret godt lide at bruge lidt energi på. Well, nu må vi se hvordan det går 🙂 Det har i alle tilfælde været en dejlig uge; godt nok har der været et par dage med sløjhed undervejs, men ikke desto mindre, så har samtlige dage været fyldt med fine, fine øjeblikke, så jeg føler mig meget, meget, meget heldig.

Ugens højdepunkt er måske ikke et højdepunkt sådan i traditionel forstand, men des mere jeg tænker på det, des gladere bliver jeg for det, så på dén måde synes jeg alligevel det tæller. Det er simpelthen fastelavsnfesten hernede i Nordhavn tidligere i dag, som tager prisen i denne uge. Også selvom Simon og jeg ragede temmeligt meget ud, eftersom vi var blandt den 1% voksne som havde klædt sig ud, ha ha! Det er så vidt jeg ved 2.gang der bliver afholdt fastelavn hernede og jeg synes det er så mega genialt, altså! Det er handelsforeningen, grundejerforeningen, et par lokale ildsjæle og butiksbestyreren Michael fra vores lokale MENY, som står for løjerne og det gør mig glad helt ind i knoglerne, at man i en moderne bydel i København bruger tid og energi på at skabe det gode lokalmiljø som mange af os nok primært kender “hjemme fra provinsen”. Når MENY laver skattejagt for børnene og smider flotte præmier efter alle kattekonger og -dronninger, så minder det mig med andre ord lidt om Jylland. Og dét sætter jeg virkelig, virkelig meget pris på. Det føles – for mig – næsten som at få det bedste fra begge verdener, når man kan kombinere byens muligheder med “provinsens” følelse af samhørighed på dén måde. Om ikke andet, så i hvert fald for en stund, der forhåbenligt kommer til at vare længere med årene. (Nårh ja, og så hjalp det selvfølgelig også på det, at jeg blev kattekonge for de voksne – så vidt jeg husker, for første gang i mit liv!).

Jeg smilede mest da jeg en morgen netop havde afleveret børnene. Først Jens i skolen og sidenhen Peter i børnehaven. De er jo så store nu, at de ikke længere bliver kede af det, når de bliver afleverede, men denne morgen var alligevel lidt særlig. Bedst som jeg stod og famlede med låsen på ladcyklen kiggede jeg ind ad ruden hvor Peter i samme øjeblik fik øje på mig – og lyste op i det største, dejligste smil jeg længe har set. Han smilede til mig, som kun et barn kan smile til sin mor (og ditto!) – i fire sekunder, inden han smilede til sin ven, satte sig ned og byggede videre på sin perleplade. Helt tilfreds med at have sagt farvel. Helt tilfreds med at være i børnehaven. Helt tilfreds, sådan generelt. Og dét gjorde mig eddermamer glad.

Jeg har været mest nervøs over hvordan det ville blive taget imod, at jeg efter kort proces, har besluttet ikke at sætte mine hjemmelavede potter i produktion. Særligt potten med dilleren var enormt efterspurgt og min hjerne gik, som så ofte før, lynhurtigt i forretningsmode; måske skulle jeg gøre forretning ud af det? Nej. Det var jo slet ikke dét der var meningen med min nye hobby. Meningen var, at jeg skulle slappe af, når jeg lavede ler. Jeg skal slappe af, når jeg laver ler, og fordi jeg allerede er igang med at udvikle flere forskellige grene af min business, så besluttede jeg altså hurtigt at lægge dét projekt ned og i stedet opfordre mine følgere på instagram til at lave dem selv. Som jeg beskrev hvordan man kan gøre i indlægget “hjemmelavet keramik – sådan gør du” lige HER. Jeg var skride bange for om folk ville blive sure og ærgerlige over at jeg trak i land, men heldigvis var alle super søde og forstående, så min nervøsitet blev gudskelov gjort totalt til skamme.

Ugens lavpunkt er at jeg er blevet forkølet. Lørdag var det med feber og hele pivtøjet, men det går heldigvis allerede godt og solidt fremad, så jeg satser på at være frisk (omend nok stadig lidt snottet) når klokken slår mandag og den nye uge sætter igang.

Det gode ved det var at det ramte i weekenden. Og at mine børn er blevet så store, at de først og fremmest ikke nødvendigvis kræver så meget opmærksomhed hele tiden – dernæst at de ligefrem kan hjælpe til med dét man ikke selv orker. Således sørgede de i lørdags både for at handle ind og gå tur med Martha, imens jeg lå brak og prøvede på at holde mig selv i live. (Okay, så slemt var det ikke, men det var jeg jo nødt til at bilde børnene ind, for at få dem overtalt til at tage over på voksentjansen for en stund).

Jeg har haft det bedst med at iføre mig det fuldkommen sindssyge mikrofonhår jeg fik lavet mig i anledningen af den dér fastelavnsfest. Kønt var det måske ikke, men det føltes simpelthen så lækkert at have håret på dén måde. Det var helt let og bouncede afsted, hvor gang jeg bevægede hovedet. Så syret – og så sjovt!

Det bedste jeg har spist fik jeg i fredags, hvor jeg – hvis jeg selv skal sige det, ganske snedigt – havde tilbudt mig som fotograf på Simons arbejde, fordi de manglede lidt nye billeder til deres hjemmeside. Som nogen måske ved, så arbejder han ikke længere på restauranten hvor vi i sin tid mødtes, men jeg skal da lige love for at maden ikke er blevet ringere siden dengang! Ej men, jeg ved jo godt at Simon er for vild til at lave mad (hell, han er jo for fa’en én af landets allerbedste kokke), men alligevel bliver jeg altså alligevel blæst bagover, når han serverer nogle af sine nye kreationer for mig. Han er så vanvittigt!

Det bedste jeg har hørt er Suspekt og Anne Linnet i en skøn, skøn forening i sangen “Lykken kommer” fra Suspekts nye album. Jeg ved godt at folk tripper mere over sangen med Tessa, og den er da også fed nok – men Anne Linnet, venner! Den er ski’e god og hvis du bruger spotify, så kan du finde den lige HER.

I næste uge ser jeg frem til at skulle holde intet mindre end to arrangementer. Det ene foregår allerede i morgen (mandag) formiddag og jeg glæder mig syyygt meget til det. Det er et gratis arrangement for kommende og nybagte mødre (og deres babyer) inde i Politikens Boghal inde ved Rådhuspladsen i København (lige ved metroen) og det er altså første gang jeg skal holde et arrangement i dét format. Meningen er, at vi mødes derinde klokken 11.00, hvor jeg vil komme med et par bevingede ord – og så skal vi ellers bare sludre og hygge os, i vaskeægte mødregruppestil. (Så kom, hvis du er i området!). Det andet er på onsdag og foregår på biblioteket i Fredensborg, hvor jeg skal ud for allerførste gang. Jeg er flere gange blevet anbefalet at komme derud og holde foredrag, så nu glæder jeg mig helt vildt!

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. Kære Cana,
    Vi er på kig efter bolig i Nordhavn – gerne med elevator, da vores ældste dreng bruger ganghjælpe middel. Hvilket område bor I i, det lyder som et skønt nærmiljø, du beskriver? På forhånd tak.

    1. Hej Katrine,
      Vi bor til leje i Århusgadekvarteret. Her kommer vist nogle ledige lejligheder løbende, så det kan jeg da klart anbefale jer at holde øje med. (Jeg tror i øvrigt at der er elevator over alt hernede, da alt jo er nybygget). ☺️

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven