mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Menstruation, virtual reality og en ny pottedille(r)

OBS: Der er et billede af en diller nederst i indlægget – bare så du er forberedt 😉

Det føles allerede som så længe siden jeg har blogget sådan “straight-from-the-heart” og uden andet formål end at give min hjerne lidt ro, at jeg får lyst til lige at starte med at sige hej. Så, hej 🙂

Jeg føler lidt at jeg lod jer hænge i søndag morgen, hvor jeg fortalte at vi skulle en tur med oslofærgen for første gang, senere samme dag. Den dag, hvor der var blevet varslet vindstød af orkanstyrke og adskillige fly-, tog- og færgeafgange blev aflyst af selvsamme årsag. Oslobåden sejlede stadig – og på trods af at en gut fra Guest Service gjorde mig temmeligt nervøs, da han sagde at vi nok kunne forvente en temmeligt voldsom tur med bølger på 6 meters højde i vente, så blev det en ski’e god tur.

Børnene havde en fest – og derfor havde vi voksne det samme. (Jeg føler lidt at det gamle ordsprog “happy wife – happy life” burde være noget med glade børn og lykkelige forældre i steder).

Alt var fint, det var en god tur og vi kommer uden tvivl nok afsted igen på ét eller andet tidspunkt – eventuelt kombineret med lidt mere tid i Norge, næste gang.

Vel hjemme blev børnene afleveret hos deres fader, alt imens jeg fik akut behov for at plyndre den nærmeste slikbutik for alt de solgte, fordi min krop tilsyneladende – efter næsten tre års pause, på grund af en hormonspiral – igen er begyndt at producere noget der minder om en menstruation. Ha ha, jeg tror egentlig ikke at jeg var andet end træt efter at have ligget vågen to halve nætter, fordi der trods alt var noget bølgegang på dén der færge, men det var som om at menstruationskortet satte Simon i skak-mat, da jeg foreslog slik og nintendo i stedet for det stensikkert sundere alternativ han havde i tankerne.

Dagen efter – i går – skulle Simon og jeg prøve det dér Virtuel Reality et sted inde i byen, som vi så mange gange har snakket om at vi gerne ville. Simon spurgte om vi skulle tage en halv eller en hel time og kæphøjt proklamerede jeg, at hvis prisforskellen ikke var så stor, så kunne vi da ligeså godt tage en time. “Det er garanteret mega sjovt” sagde jeg kækt.

Klip til at vi står spændt fast i hver vores sele, med overdimensionerede briller på, “pistoler” i hænderne og jeg er ved at blive voldsomt overfaldet af hundredevis af zombier, som det samtidig forventes at jeg skyder ihjel. Blodet sprøjtede, jeg skreg, jeg løb, jeg skød. Jeg tog brillerne af, trak vejret og besluttede mig for lige at tage mig sammen. “Det er bare et computerspil” forsøgte jeg at sige til mig selv. Jeg tog brillerne på igen. En zombie var på vej op ad mig. Bang! Den faldt. Mit hjerte hamrede. Jeg kiggede bagud. En zombie stod helt tæt på mig. Klar til at æde mig (eller hvad sådan nogle nu gør). Jeg forsøgte at skyde rundt, imens alt i min krop skreg for at komme væk. Brillerne! Jeg tog brillerne af igen. Helt omtumlet. Jeg skulle bare ud af det her. NU. Ud af selen, af med udstyret og væk. Væk, væk, væk. Simon tog sine briller af og kiggede på mig. “Hvad så?” sagde han med et forsigtigt smil, og så begyndte jeg at græde.

Fuck mand.

Det kan godt være at nogen synes at det der Virtual Reality er sjovt, men når handler om at dræbe eller skade andre og selv blive overfaldet, skudt eller på anden vis ødelagt, så synes jeg virkelig, virkelig, virkelig ikke det er sjovt. Det var så langt over grænsen for hvad jeg synes er skægt, så selvom tudeturen måske også kan have en liiiille smule med hormoner og menstruation at gøre, så var det altså ikke just en succes.

Det var det til gengæld da jeg om aftenen viste min nyeste pottekreation frem på instagram. Jeg har for nyligt fået øjnene op for at lave ler – og i den forbindelse lavede jeg forleden en potte med et sæt bryster. Mine børn syntes at den var skæg, og mente at jeg selvfølgelig også skulle lave en diller, nu hvor jeg havde lavet et sæt bryster. Som forespurgt, så gjort – og i aftes viste jeg den altså frem inde på instagram og så skal jeg da ellers lige love for, at jeg er blevet lagt ned af beskeder, ha ha!

Jeg har simpelthen fået så mange forespørgsler på den, at jeg nu går og overvejer, om jeg skal forsøge mig med at lave flere – og så simpelthen sælge ud af dem. En pottedille(r).

Dét er sgu da noget af en succeshistorie ovenpå både tilbagevendt menstruation og verdens dårligste oplevelse i Virtual Reality. Om ikke andet, så kan man med lidt god vilje måske dreje det til at være et temmeligt konkret billede på, hvordan livet kan forandre sig på et øjeblik, når bare man åbner armene for det 😉

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

  1. Det er verdens mest perfekte indflyttergave – så jeg synes helt sikkert at du skal lave og sælge dem 😂

  2. Hvis du sætter potterne i produktion, så råb endelig højt på bloggen – Kæft mand, de er flotte på den hel vildt sjove måde! Jeg ville elske at eje begge potter 😀

  3. Uhhhh… jeg ville også gerne hører mere om spiral, hvorfor bløder man pludselig efter 3 år, det gjorde jeg nemlig også.
    altså ved jo godt, at jeg må have brugt mere hormon, men min læge havde ingen god forklaring og som enlig mor, bliver den altså ikke lige skiftet ud;-) (økonomi)

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven