mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Fødselsfredag med en beslutsom fødende!

Det gør ONDT og jeg kan mærke at jeg sprækker/brister og lige der vil jeg ikke mere. Fuck mig langt ind i helvede det gjorde ondt. Men han skal jo ud og der beslutter jeg mig for bare at presse. Smerten gør at jeg er pisse ligeglad med veer. Han skal ud NU!

Sådan skriver kvinden om sin pressefase, der desværre endte ud med en bristning hvor særligt den indre venstre kønslæbe blev temmeligt medtaget. Hun fortæller heldigvis at hun, fraset smerter i ugerne efter fødslen og et lillebitte “hul” i kønslæben, ikke har haft nogle gener af det. Det tænker jeg er ret godt at have med i tankerne, når man læser det.

Graviditeten havde været nem og jeg havde slugt alle fødselsberetninger jeg kunne komme i nærheden af, så jeg følte mig mega klar, da vi nærmede os termin.

Jeg havde termin 9. Oktober og der var absolut ingen optakt til noget som helst. Skide skuffet! Frygtede lidt han så kom på min egen fødselsdag 5. dage efter termin, men heller ikke her skete der det mindste…

Således ramte jeg også 41+0 (torsdag d. 16. ) og den dag fik jeg hindeløsning.

er 1 cm åben og med 2 cm livmoderhals tilbage.

Det gav lidt plukveer men intet der kunne bruges til noget som helst.

Fredag formiddag kom slimproppen. NU skete der da noget… eller gjorde der? Næh, ikke en skid! ØV snydt!

Så mandag d. 20. (41+4) er manden og jeg forberedt på et længere igangsættelsesforløb da vi tropper op på fødegangen 8.15.

Jeg får kørt en CTG og han har det godt derinde i maven. Måske lidt for godt? Måske er det derfor han ikke vil ud?

Jeg bliver undersøgt og er stadig 1 cm åben men kun 1 cm livmoderhals.

Jordemoderen  vil gerne forsøge at tage vandet, så vi bliver henvist til en stue.

Jordemoderen og den studerende kommer og mærker, undersøger osv. som de skal og jeg pjatter med dem.

Jordemoderen forsøger at tage vandet og sætte elektrode på hans hoved men er i tvivl om hun får sat det rigtigt og tilkalder en mere erfaren jordemoder. Der går en lille time inden den anden jordemoder kommer og idet hun undersøger mig kommer der vand med ud og hun kan så konstatere at der er gået hul på fosterhinderne og vandet er gået.

Da der var travlt på fødegangen vil de gerne afvente og se om jeg fik mine egne veer. I mens gik de ud og tog sig af andre fødende, som havde mere brug for hjælpen.

Min mand og jeg fik lidt frokost og snakket lidt og veerne startede så småt. Kl 15 blev jeg igen undersøgt og havde udvidet mig til 3 cm og ingen livmoderhals. Desværre synes de ikke det var helt nok og ville ligge vedrop. Der var  vagtskifte og den nye jordemoder og jordemoderstuderende kom ind og hilste på. De fik lagt vedrop kl 16 og så gik det stærkt. Jeg pjattede ikke længere men koncentrerede mig om veerne. Efter hver ve fik jeg hedetur med svimmelhed og kvalme og måtte på et tidspunkt også gense min frokost. Fy for helvede de veer gjorde ondt!

Gik helt ind i mig selv og kunne kun koncentrere mig om veerne. Manden nussede og masserede min lænd under hver ve, havde varmepude på maven eller lænden og kolde klude på halsen/panden.

Mens jeg lå der overvejede jeg virkelig, hvorfor kejsersnit var så slemt i mit hoved, for ville bare gerne ha det til at stoppe. Jeg lå på siden og på et tidspunkt ville jordemoderen have mig om på den anden side fordi lillemanden ikke havde det så godt. Det kunne jeg slet ikk overskue. Hvordan skulle det være muligt at jeg skulle vende mig?? Men fandt kræfterne og fik mig vendt.

Der gik ikke lang tid så kunne jeg mærke presseveerne så småt. Men jeg pressede endnu ikke med for jordemoderen havde jo ikke givet lov, som jeg havde læst mig til at hun skulle. Heldigvis så jordemoderen hurtigt at jeg kæmpede imod min krop og fik mig undersøgt. Jeg var helt udvidet og måtte presse med. YES! Nu skal vi snart holde fødselsdag!

Og det gjorde jeg. Meget. I hvad der føles som meget længe.

Jeg lå stadig på siden og jordemoderen holdt mit ben.

På et tidspunkt vil jordemoderen slippe mit øverste (højre) ben og min eneste tanke var “nej så ryger han jo ind igen!”

Så manden overtager jobbet med at holde mit ben, mens han stadig nusser min lænd under hver ve. Da lillemandens hjerterytme falder under, hver ve skal jeg ha ilt når jeg trækker vejret, lortemaske, der totalt forvirrer mig og får mig til at miste fokus. Det gør ONDT og jeg kan mærke at jeg sprækker/brister og lige der vil jeg ikke mere. Fuck mig langt ind i helvede det gjorde ondt. Men han skal jo ud og der beslutter jeg mig for bare at presse. Smerten gør at jeg er pisse ligeglad med veer. Han skal ud NU!

Jeg klynger mig til manden og presser armene om ham når jeg presser.

Kl 18.21 kom han ud. Blå og medtaget så han kommer direkte over på undersøgelsesbordet, hvor han heldigvis hurtigt får det fint igen.

Far går med derover og kan se hvordan hans farve skifter og bliver mere normal.

Han skriger og jeg ligger på briksen og kigger efter ham. Pisse ligeglad med den der moderkage der skal ud.

Den kommer 10 minutter efter. Jordemoderen trykker mig på maven og jeg skriger ad hende fordi det gør ondt! Nu var smerterne jo lige stoppet, så sku hun fanme ikk provokere det frem igen!

Da moderkagen er født skal jeg selvfølgelig syes.

Og jeg er bristet en del. Min venstre indre skamlæbe er næsten røget helt af. Hænger kun i et lille stykke hud. Den højre har også fået en god rift og får også 2-3 sting indvendigt.

Da jeg er syet får vi en fødselsdagsbakke og endelig lidt fred til at nyde vores lille nye familie.

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Hej Tine, det gør ondt af helvedes til at gøde og første gang var jeg selv overrasket over, hvor ondt det faktisk gjorde. Men i sidste ende betyder det absolut ingenting, for det er også fuldstændig fantastisk at føde. Det skal nok blive godt!

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven