mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Fødselsfredag – fra lalandia til fødegangen

Fordi jeg gik over tid og måtte sættes i gang med storebror, så havde jeg ingen tro på at jeg ville føde før termin anden gang. Havde ingen tiltro til at min krop selv kunne…

Der er mange kvinder som efter en hård første fødslen mister troen på egne evner i forhold til at føde børn. Desværre! For langt, langt de fleste kvinder vil nemlig opleve, at fødslen anden gang er en ganske anden – og typisk ofte – ukompliceret affære.

Tag godt imod en skøøøn fødselsberetning 😀

Termin med lillebror var midt i sommerferien, og den store skulle ikke undvære at der skulle ske noget i ferien, bare fordi “der kunne jo ske noget”. Så da bedsteforældrene havde lejet et hus i Lalandia, takkede vi ja til bare at komme og hygge med dem en enkelt dag, da Rødby er ret langt væk fra vores hjem, og endnu længere væk fra Kolding sygehus, som var der jeg var tilknyttet og fødslen var planlagt til at skulle være. Det var 39+3 og der var intet der tydede på at fødslen var nært forestående så vi stod tidligt op, pakkede bilen og kørte til Lalandia.

Efter en hel formiddag i badeland med en dreng på knap 3 år, bedsteforældre, sønnens gudforældre og deres datter, var min krop godt brugt. Vi brugte et par timer i spillehallen og efter en god frokost, satte jeg mig på en bænk og fik slappet lidt af. Herefter gik vi i monkytonkyland, hvor den store og vores guddatter kunne lege, mens jeg slappede af i stolene. Kroppen var stadig brugt og maven var begyndt at gøre lidt ondt. Bedsteforældre og gudforældre tog hjem til deres hus og fik pakket deres ting, da bedstemor skulle opereres for brystkræft dagen efter, og de derfor måtte afbryde deres ferie. Min mand gik om for at bytte de billetter der var vundet i spillehallen, til en præmie. Så jeg var efterladt alene med 2 små børn. Og begyndende veer! De kom næsten regelmæssigt med 8 minutter i mellem, men var til at holde ud.

Jeg bad dog alligevel manden om at skynde sig at komme, for jeg synes ikke det var trygt at skulle rende efter 2 små børn med “ondt i maven agtige”-veer, blandt så mange andre børn og forældre. Faktisk var jeg lidt irriteret over at han overhovedet gik i første omgang. (Mænd, tsk…).

Vi tog det stille og roligt, for måske kom veerne bare fordi jeg ikke havde kunne slappe ordentligt af hele dagen, så det gik nok i sig selv igen.

Omkring kl 18 tog vi fra Lalandia.

Da vi kom fra færgen ringede jeg til sygehuset og sagde at der var noget under opsejling og jeg spurgte om de ville have mig til OUH. Jordemoderen mente sagtens det kunne vente, så hun synes vi bare skulle tage hjem og få hvilet. Vi var hjemme ved 21 tiden og fik puttet den store. Kort efter ringede jeg igen til fødegangen. Nu var der kun 3 minutter mellem veerne. Jordemoderen synes stadig ikke det lød helt rigtig, så hun bad mig om at tage et lang varmt bad og komme ind når jeg ikke kunne vente mere.

Jeg gad ikke vente mere! Jeg ville tjekkes NU! Så vi ringede efter min svigerfar som skulle komme og holde øje med den store. Vi regnede med at komme hjem igen senere, da jordemoderen jo ikke mente der var noget i gang.

Vi var på sygehuset ca kl 23, og veerne begyndte først at gøre rigtig ondt i bilen, på turen til sygehuset. Jeg blev tjekket og var 3-4 cm åben. Nåede at tænke at vi jo så skulle hjem igen, men jordemoderen ville gerne finde en stue til os! YES! Så vi ringede til svigerfar og sagde at vi ikke kom hjem før der var kommet en baby.

Vi hyggede og snakkede med jordemoderen, og jeg koncentrerede mig når der kom en ve. Efter 2 timer tjekkede hun mig igen og jeg var 5 cm åben. I den efterfølgende ve går vandet. Vi fylder karet, da jeg har ønsket at bruge vandet dels som smertelindring, og at jeg gerne vil føde i vand. Da karet er fyldt, når jeg kun lige over i det, før presseveerne melder deres ankomst. Hun tjekker mig og giver mig lov til at presse med. 5 veer senere er han ude, på trods af at hans ene skulder sad lidt fast. Jordemoderen fik hurtigt lige en finger ind og guidet ham ud. Klokken var 1.54. Herefter kom jeg op af vandet og på briksen igen for at føde moderkagen. Han lå på min mave og først da navlestrengen var tømt for blod, fik faren lov til at klippe den. Det fik han ikke lov til at gøre første gang, fordi det skulle gå lidt stærkt med at få vores søn over på børnebordet, så det betød meget for ham at få lov denne gang. Moderkagen kom ud og jeg blev tjekket for bristninger, men der var intet. Herefter blev han vejet og målt. Han var 4225 g og 54 cm. Herefter fik vi igen en fødselsdagsbakke med lidt mad og lidt saft. Egentlig ville vi helst bare have en seng. Vi var godt brugte. Jordemoderen kom og ville gerne sende os hjem, men vi bad om at komme på barselsafsnittet så vi lige kunne få sovet ud, inden vi skulle hjem og være aktive med den store også.

Efter nogle timers søvn begyndte vi at informere familie og venner. Bedstemor måtte vente med at få beskeden til hun vågnede efter hendes operation. Men vi kan altid huske præcis, hvilken dag hun blev opereret. Hun er iøvrigt rask nu og har det godt. Det har vi alle.

Psssst…. Hvis du ikke allerede har læst beretningen om kvindens første fødsel, så kan du gøre det HER

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven