mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Tid til eftertanke #50

Så ramte vi simpelthen søndag nummer halvtreds (1) med Tid Til Eftertanke, hvor jeg laver min lille ugentlige refleksion her på domænet. Et guldbryllup, af en slags 😉 Indtil videre har jeg kun oplevet at få noget positivt ud af at skrive de her indlæg og ikke sjældent er det sket, at de har hjulpet mig til at vende en lidt lunken uge til en dejlig, fordi jeg får mindet mig selv om nogle af alle de dejlige oplevelser, som får lov til at fylde i langt højere grad end de dårlige. Det er skæppe skønt og jeg tænker derfor at det mest naturlige derfor må være, at næste mål er at ramme den næste milepæl om endnu 50 søndage. Med tid til eftertanke.


Ugens højdepunkt 
står i denne uge ikke ligefrem bøjet i neon. Ikke fordi det har været en dårlig uge, slet ikke. Den har bare været sådan lidt, øhm… Leverpostejsagtig. Der har selvfølgelig været masser af lyspunkter og jeg kan da også både fremhæve en fridag med Peter, en tur til det sønderjyske og utallige  spil UNO som særligt dejlige øjeblikke, men ét decideret højdepunkt, der topper de andre? Det må jeg simpelthen have til gode til næste uge.

Jeg smilede mest da jeg indfandt mig til en netværksfrokost sammen med en stak overordentligt dejlige damer i onsdags. Det var søde Jasmin Gabay (som nogle af jer måske husker fra forrige sæson af Den Store Bagedyst) som havde inviteret, og jeg kendte kun det halve selskab, men heldigvis viste det sig hurtigt, at den anden halvdel var ligeså nice, som den første og således havde vi et par FREMRAGENDE i hinandens selskab. Det er sjældent at jeg ligefrem er ked af at forlade arrangementer for at hente børn, men lige i onsdags havde jeg sgu gerne smidt en hundredemand eller to efter en barnepige (hvis jeg havde haft sådan én) for at blive hængende bare lidt længere…

Ugens lavpunkt var at vi endnu engang måtte have gang i den helt store kæmning, fordi der – igen igen – var forlydender om lus i børnenes omgangskreds. Selvom børnene er blevet klippet, så skal jeg gerne lige hilse at sige, at det stadig er noget af en omgang, at komme igennem de små krøltoppe, for at kunne sige med sikkerhed, at der ikke gemmer sig nogle kryb derinde.

Det gode ved det var at det blev taget rigtigt godt imod, da jeg skrev ud til klassens forældre og opfordrede til fælleskæmning her i weekenden. Jeg tænker at fælles front er det eneste måde at komme skidtet (som immervæk må være temmeligt irriterende for alle) til livs og jeg kan altså kun opfordre andre til at gøre det samme. Skriv ud og bed forældrene til jeres børns legekammerater kæmme i weekenden og håb så på, at alle har tid og mulighed for at få det gjort. Det er jo til glæde for alle!

Jeg har haft det bedst med at iføre mig min nye gennemsigtige leopardmønstrede top. Ha  ha, jeg kan godt selv høre hvor slutty den lyder, men det kommer altså meget an på hvordan man bruger den! Jeg bruger gerne under en sweater, hvor den således bare bliver en fin detalje i ærmer og hals, som jeg synes er ret så sej! (Ja, det er den man kan ane på billedet ovenfor).

Det bedste jeg har spist var faktisk en ret jeg fik serveret på The Shrimp, til den der damefrokost jeg nævnte ovenfor. Jeg fik (som altid) et vegetarisk alternativ til den perlehøne de andre guffede i sig; og selvom jeg selvfølgelig ikke ved hvordan den der høne smagte, så vil jeg æde min hat på, at vegetarretten smagte bedre. Sjældent har jeg spist noget så lækkert! Det var noget med blomkål, jordskokker og de sprødeste fritterede kapers jeg længe har spist. Ej, det var så overdrevet lækkert altså! Lov mig at I spørger efter den, hvis I nogensinde finder vej derind.

Det bedste jeg har set er simpelthen x-faktor. Igen, hvis jeg ikke husker meget forkert. Egentlig så syntes jeg at store dele af programmet i denne uge var aldeles håbløst og jeg var ikke ubetinget enig med Oh Land i hendes til- og fravalg, men jeg har simpelthen hverken set (eller hørt) meget andet, så x-faktor it is…

I næste uge ser jeg særligt frem til den date jeg har planlagt for Simon og mig. Vi tager – som I ved – på temmeligt mange dates, når børnene er hos deres far. Oftest er vores dates meget spontane, men for en gangs skyld har jeg simpelthen planlagt denne her i god tid og jeg har derfor kunnet glæde mig til den igennem længere tid. Så det gør jeg altså; jeg glæder mig skide meget!

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Jeg kan altså ikke undgå at studse over den distance, du tager fra emnet, når du (stik imod din faglighed) anvender den infantile, “hyggelige” betegnelse ‘tissekone’. Det forklejner – om du vil det eller ej – indlæggets alvorlige budskab.

  2. Hov – min kommentar endte af ukendte årsager under det forkerte indlæg. Håber ikke at min pointe af den grund går tabt.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven