mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Tid til eftertanke #47 – årets første!

Jeg sidder i skrivende stund i min seng. Fødderne er puttet dejligt under dynen og mine fingre er igen ved at finde varmen, efter en times tid ude i den friske luft, som blev sluttet af med at Simon og jeg kiggede på hinanden og konstaterede, at ingen af os havde fået en nøgle med ud. Heldigvis kunne en nabo lukke os ind og jeg er på dén måde meget taknemmelig for, at bo i lejlighed frem for i hus, som jeg jo ellers går og drømmer om i mit stille sind. Drengene og Simon har indtaget det meste af lejligheden med en både højlydt og efter alt at dømme også temmeligt morsom NERF-kamp, imens Martha og jeg forskanser os i soveværelset. Hvor jeg sidder lige nu, i en lille boble af lykke over dét jeg har. Kærlighed, som det allervigtigste. Det er min første lektie i 2020.

Ugens højdepunkt burde måske nok være nytåret. Den store aften, bragene og et nyt årti. Og altså, det var bestemt også en dejlig oplevelse! Simon og jeg var i Berlin. Vi drak champagne og så Dronningens nytårstale på hotellet, spiste på et super sejt sted, drak en cocktail efter maden, dansede og så fyrværkeriet over Brandenburger Tor, inden vi stak forbi kiosken og tog hjem. Men højdepunktet, det var altså at få børnene hjem igen. De har været sammen med deres far siden 2.juledag og jeg har SAVNET dem! De kom hjem i går og først nu føler jeg, at jeg kan komme sådan rigtigt igang med det nye år. Jeg er ikke er hel, uden mine børn. Slet ikke, når de befinder sig på den anden side af jorden.

Jeg smilede mest da det viste sig, at Mario Kart er fuldstændigt ligeså genialt et spil i dag, som jeg husker det var, da jeg sad foran sengen på min venindes værelse i syvende klasse og spillede det i timevis, hver eneste gang jeg var på besøg hos hende. Drengene fik en Nintendo Switch og spillet Super Mario Oddyssey i julegave (som de har ønsket sig læææænge), men desværre fandt vi ret hurtigt ud af, at dét ikke er et særligt delevenligt spil. Kun ét barn kan “være den” imens den anden “bare” skal være en kasket, der ofte forsvinder ud af billedet. Mario Kart, som Simon og jeg købte i velkommen-hjem-gave til drengene til gengæld. Det er fuldstændigt genialt! Vi kan spille sammen alle fire og der har ikke været sure miner én eneste gang, på trods af at vi har spillet i temmeligt mange timer allerede. Kæmpe, kæmpe anbefaling herfra!

Ugens lavpunkt var uden tvivl min tilstand d.1.januar. Jeg kastede op og kastede op og kastede op, fra tidlig morgen til sen aften. På trods af at jeg havde stået i elevatoren på vej op til hotelværelset få timer forinden og prist mig lykkelig for, at vi kom hjem i så ædruelig en tilstand, at vi formentlig ikke ville have skyggen af tømmermænd dagen efter. Hah! Jeg kan sige så meget at vores planer om en hyggelig første dag i det nye år, hvor vi ville slentre rundt i gaderne og sætte os på en café et sted, var fuldstændigt umulige at gennemføre. Jeg kunne ikke engang stå oprejst. Hell, jeg kunne ikke engang holde mig vågen, når ikke det var fordi jeg kastede op. Det var en forgiftning af de værre og for at det ikke skal være løgn, så tog det mig lige knap 3 døgn, at komme helt ovenpå…

Det gode ved det var at det trods alt gik over igen. Der var helt seriøst et tidspunkt, hvor jeg overvejede om jeg havde det sådan, fordi jeg var ved at kradse af, ha ha! #dramaqueen

Jeg har haft det bedst med at iføre mig den skide-flotte skjorte jeg købte et par dage før jul. Faktisk købte jeg den i, Rude, min gamle yndlingsbutik. Den butik, hvor jeg for 8 år siden havde mit livs allerdårligste shoppingoplevelse, ha ha! Jer, der har læst 40 Uger Efter (som kommer retur fra tryk og dermed på lager igen i næste uge, hurra!) ved hvorfor 😉 

Det bedste jeg har spist må være den der karamelsauce, som Simon lavede juleaften, som jeg nu har fundet ud af smager fuldstændigt vanvittigt ovenpå min morgengrød. Jeg ved godt at karamelsaucen ikke er så sund (den er jo altså lavet af smør, sukker og fløde), men jeg tænker at min hjemmegjorte æble/ingefærkompot og grøden på alverdens gryn og kerner opvejer det lidt, så jeg møffer det i mig med største velbehag!

Det bedste jeg har hørt er uden tvivl Kathrine Engbergs Krokodillevogteren, som jeg har hørt på lydbog. Katrine er jo en temmeligt erfaren krimidame efterhånden, men jeg må simpelthen erkende, at jeg først nu stifter bekendtskab med hendes uhyggeligt spændende univers. Simon og jeg hørte bogen på vejen til og hjem fra Berlin – og jeg må altså bare lige gentage mig selv fra tidligere, her. Jeg elsker at høre en god krimi sammen med min kæreste. Vi kommer med teorier undervejs, holder hånd, klemmer til, ånder ud og lader os åbenbart sammen og det er simpelthen bare mega-hyggeligt. Kæmpe rejseanbefaling herfra, hvis du har en kæreste (og ingen børn, der er for små til at lytte med på dén slags).

I næste uge ser jeg frem til helt almindelig hverdag. På lidt lavt blus, med et par fridage med Peter og en masse timer i køkkenet, hvor jeg ovenpå min lille nytårsforgiftning sådan har fået lyst til at fylde min krop med gode sager. Jeg har en drøm om at bruge lidt mere tid på også at udvikle og dele nogle flere opskrifter med jer – lidt hverdagsmad og lidt af dét der imponerer lidt mere, tænker jeg. Måske 1-2 om måneden, eller noget i den dur og jeg kunne godt tænke mig allerede at lægge hovedet lidt i blød i den kommende uge, for at komme godt fra start med det, i det hersens år, 2020.

Nårh ja – og så vil jeg ringe til et par af mine veninder! Efter en travl december, savner jeg et par af dem mere end hvad godt er, så det må vi lave om på asap.

Jeg håber at I er kommet godt og kærligt ind i det nye år og at I, ligesom mig, er klar til en ny uge. Den første hele uge i år!

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven