mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Når mine børn læser med på min blog

Bedst som drengene var puttet i seng, kom de i aftes listende ud i køkkenet, hvor jeg sad og skrev på et blogindlæg. De kunne ikke rigtigt sove og ville gerne vide hvad jeg lavede. Jeg svarede at jeg skrev et blogindlæg om den forgangne uge, hvor der var sket en masse dejlige ting. Spaopholdet, for eksempel, som jeg fortalte drengene om.

“Har du også skrevet noget om mig?” spurgte Jens.

Jeg fortalte ham, at jeg har skrevet meget om ham igennem tiden. Altid pæne ting, som jeg håber at han vil sætte pris på at læse, når han bliver voksen.

“Må jeg læse lidt af det nu?” spurgte han.

Jeg fandt et indlæg skrevet kun til ham. Et åbent brev til min førstefødte, hed det.

Vi læste det sammen. Jens smilede.

Jeg smilede tilbage, kyssede ham på kinden og sagde at det var sengetid.

Peter brød ind: “Har du også skrevet noget om mig, mor?”

Jeg læste et tilsvarende indlæg til Peter.

“Hvad betyder “at skabe balance”?” spurgte han, da jeg var færdig.

“Det betyder, at det var helt, helt perfekt at det var lige akkurat dig vi fik” svarede jeg.

Vi scrollede lidt ned igennem bloggen og læste et par hverdagsindlæg fra dengang vi boede i sønderjylland, inden drengene blev puttet i seng igen.

“Vi kan læse mere en anden dag” sagde jeg og kyssede godnat.

Jens gav mig et kram og hviskede: “Det glæder jeg mig til”.


Jeg kan naturligvis ikke huske hvert et ord jeg har skrevet, men jeg ved, at jeg altid har gjort mig umage for at gøre det med respekt for de mennesker jeg har omkring mig, så jeg glæder mig egentlig også. Jeg glæder mig over den gave jeg kan give mine børn, ved at have nedfældet fortællinger fra mit liv med dem, igennem de seneste fem år. For det synes jeg faktisk det er. En gave.

Ps. Billedet øverst er forøvrigt gammelt, hvis nogen skulle være i tvivl.  

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Det bliver da garanteret virkelig sjovt, at kunne være med på sidelinjen, når man bliver ældre – når man er en rigtig blogger, og viser familie og venner frem, så vil nogle jo kunne genkende dem en dag, og så er det da hyggeligt, at de også kan se med, hvad der er sagt om dem og lade dem se de mange fotos hvor de er med. Elsker selv, at mine forældre har en 7-8-9 fotoalbummer med billeder at fortælle udfra, og havde de haft dagbøger, ville jeg også have elsket at se dem. Så kan godt forstå du lader dem kigge med 😍 Det er jo også ekstra oplagt, når det jo er dit arbejde, så de ved, hvad du laver og forstår den del 😀

    Modsat på vores blog, hvor alt sker meget mere privat, dagligdagsagtigt og lettere ligegyldigt – den er jo bare for sjov😁 Her læser der mest andre bloggere og folk med – udover dem lurer vores lillesøster med, og en gang i mellem på månedsbasis stikker en fælles veninde, samt min kæreste og vores forældre næsen ind. Men ellers har vi ikke involveret nogle i vores skriverier, som sådan – de venner, der kender den, har først fundet ud af den eksisterer de senere år, ved tilfældigt at støde på den. Vi er temmelig sikre på at de fleste venner, bekendte og kollegaer ville finde det aldeles uinteressant, hvis de kendte til den, så vi holder det low key😁

  2. TAK for det indlæg, søde Cana. Noget af det sværeste at balancere (for at blive ved dit ordvalg) for mig, er ordene om mine børn. Jeg skriver jo min historie, og de skal skrive deres, tænker jeg. Men Jens’ og Peters reaktion gav mig alligevel mere mod på at skrive (respektfuldt, selvfølgelig) om mine små. For helt ærligt, så ville jeg elske at kunne læse min egen mors skriverier, hvis jeg havde muligheden.. igen: Tak for dette og tak for dig <3

  3. Jeg synes også, du altid skriver ordentligt om dine børn. Andet kunne jeg ikke forestille mig 🙂 Alligevel tænker jeg, at perspektivet er bredere end som så: Ved at drage dem frem i offentligheden og dermed gøre dem til en del af dit produkt (bloggen/insta), og giver du også folk mulighed for at have en holdning til dine drenge. Og dén del, tænker jeg, kan være problematisk. For holdninger er som mennesker: forskellige. Nogle pæne, andre knap så pæne. Hvad er dine tanker ift dette?

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven