mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Fødselsfredag – intet gik som forventet

Advarsel! Kan virke voldsom! Sådan skrev kvinden forud for sin fødselsberetning og jeg ved ikke helt hvad jeg skal stille op med det. For jo, måske kan denne uges beretning godt virke voldsom på nogen, men mest af alt synes jeg bare at den er fantastisk. Jeg grinede, holdt vejret, smilede, nikkede, holdt vejret igen og lod mig rive med under en fødsel som kvinden heldigvis selv er stolt over at have præsteret. Jeg synes hun var – og er – super sej. Ligesom alle kvinder, der føder børn, på den ene eller den anden måde i øvrigt er det.

Tag godt imod en virkeligt god og nærværende beretning, fra en fødsel hvor intet gik som forventet.

Jeg havde en forholdsvis nem graviditet. Jeg gennemgik ca. 1,5 måned med kvalme, et enkelt anfald af galdestensanfald i 10. uge (og ja, det gør mere ondt end at føde), hvor jeg blev indlagt, samt en positiv test for toxoplasmose (haresyge). Sidstnævnte resulterede desværre i meget uvished og en enkelt medarbejder inden for sundhedsvæsnet, der smed ordet ”abort” på bordet. Udover det, havde jeg ingen nævneværdige gener. Jeg lagde gulv i børneværelset i 7.måned og gik på arbejde frem til min barsel. Af og til måtte jeg sætte tempoet lidt ned pga. den voksende babybule, men mentalt var jeg fuldstændig afklaret med den forestående fødsel. 

En af de varme sommerdage havde jeg lokket min veninde til at tage billeder af maven. 13 dage før termin, så skulle vi nå det, måtte vi hellere få det gjort. Skæbnen ville dog, at jeg om morgenen mente, at jeg ikke havde mærket noget til lillemandens bevægelser i en rum tid. Jeg lagde mig derfor på sofaen og prøvede alle de gængse tricks, for at få ham til at give bevægelse fra sig. Lige lidt hjalp det. Da min veninde kom, forklarede jeg hende situationen og undskyldte for den manglende krigsmaling. Kort efter mærkede jeg igen liv. Vi spiste morgenmad, hyggede og så ventede min veninde ellers troligt 1,5 time på, at jeg fik fikset fjæs og frisure. 

Vi var i gang med renovering af badeværelse, så VVS’eren skulle komme samme dag. Vi blev hurtigt enige om, at få klaret undertøjsbillederne inden han kom, og således gik det til, at jeg stod med kornstrå i r****og poserede så godt som det nu kan lade sig gøre med en dunk fortil.

Ca. 10 minutter inde i fotosessionen går vandet. Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt det måske var tis eller sved, men nej, det var vandet. Min veninde havde ikke opfanget det, så jeg har vitterligt billeder af mig selv, hvor vandet går. 

Hun går i panik, jeg tager det egentlig rimeligt afslappet. Vi får gennemgået hospitalstasken, lavet de der is-bind og jeg beder pænt om en omgang nachos (jeg skulle jo nok bruge noget energi). Kæresten får jeg også ringet til. Han behøver bestemt ikke komme før vi skal ind på fødegangen 8-10 timer senere til tjek – jeg havde jo ikke veer. Vi smækker en film på, og så begynder det at nive lidt. Min svigerinde kommer forbi. VVS’eren er stadig i gang på badeværelset. 4 timer efter vandafgang begynder jeg at få veer, der kan mærkes. Jeg sender min veninde hjem, som ellers er meget imod at forlade mig, men jeg er overbevist om, at når nu fødslen er i gang, skal jeg prøve at få noget søvn. 

Jeg fik ikke noget søvn.. 

En halv time efter, måtte jeg ringe kæresten hjem. I mellemtiden er badeværelset færdigt og imellem opkast og fostervand, der fosser ud af mig, prøver jeg at lindre smerterne med et bad. Min kæreste prøver at overbevise mig om, at vi nok skal tage ind på fødegangen tidligere end forventet, men af frygt for at blive sendt hjem, trækker jeg den endnu en times tid. 

På fødegangen er jeg 4 cm åben og får lov at få en fødestue. Jeg havde ønsket at komme i vand, men ikke regnet med, at ville føde i vand. Jeg blev klogere. Mens karret blev fyldt, fik jeg en klyx og en omgang akupunktur (som hjalp sådan cirka ingenting), men i vandet, DER kunne jeg arbejde med veerne. Min kæreste, min jordemoder og jeg var et stærkt team. Min mor, som skulle have været med til fødslen ventede udenfor – jeg kunne simpelthen ikke rumme flere mennesker. Kl. 23.01 fødte jeg den dejligste dreng. 12 timer efter vandafgang. Jeg plagede lidt om epidural undervejs, råbte en del måske… Men da jeg fødte i vand, var det ikke en mulighed. Navlesnoren knækkede af uvisse årsager, men vores meget kompetente jordemoder havde spottet det og nåede at sætte en klemme på. Jeg gik på hvide håndklæder over til briksen for at føde moderkagen, men den sad fast. Pludselig blev det kaotisk. Der stod 3-4 personaler over mig. Målte blodtryk, trykkede på maven, skiftede lagner osv. Jeg mistede 2,4 L blod og røg direkte afsted til operation. Min stakkels mor så mig blive kørt afsted i løb og efterfølgende en fødestue, der lignede et slagteri. 

Jeg slap heldigvis for narkose og var irrationelt irriteret under operationen over, at jeg ikke måtte få noget at drikke. Altså, jeg havde jo lige født. En maratonslignende præstation. Bevares, jeg ville også gerne se min familie jo.. Efter en portion blod, smertestillende og væske i drop, var jeg 3-4 timer senere igen hos min familie. Vi var indlagt 2 dage til observation. Lillemanden er blevet testet ekstra for Toxoplasmose – heldigvis viste ingen prøver tegn herpå. 

Selvom sidste del af fødslen var voldsom og jeg de efterfølgende dage virkelig havde det dårligt pga. blodmangel, tænker jeg alligevel tilbage på min fødsel som noget positivt. Intet gik, som jeg havde forventet, men jeg er stolt, ærefuld og ovenud lykkelig.  

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven