mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Tusind, tusind tak

Det er nok næppe den mest oplagte dag at læse blogindlæg på, sådan en juleaftensdag som i dag. Det ved jeg godt og det kan også godt være at du først snuser dig herind d.25. 26. eller måske endda lidt senere, men det gør ikke spor. For i dag skal det ikke handle om noget særligt aktuelt. Eller jo, det er aktuelt, men det er ikke mere aktuelt i dag, end det var i går eller hvad jeg forestiller mig det bliver i morgen.

Det skal nemlig handle om taknemmelighed.

Jeg har alle dage været lidt af en knokler. Sådan en der satte sig et mål og gik benhårdt efter det. Blandt andet derfor stod jeg tilbage i 2009 som Danmarks yngste jordemoder nogensinde. Jeg gør mig umage med dét jeg gør og jeg gør ikke noget halvt. Det har – som for eksempel med jordemoderuddannelsen – givet mig nogle enorme sejre. Men det har selvfølgelig også givet tilsvarende nederlag. For man kan ikke være god til det hele og hvor end jeg ellers gerne ville, så rækker jeg (selvfølgelig) ikke på alle fronter.

Da jeg sprang ud som professionel blogger, knoklede jeg selvfølgelig også løs. Jeg åbnede to nye blogs og skrev i øvrigt to indlæg om dagen på denne her blog (så altså, fire daglige blogindlæg!), imens jeg holdt møder, tog billeder, besvarede mails, lavede regnskab – og åbnede en lille privat jordemoderklinik på sidelinjen. Det var en fuldkommen vanvittig tid, men jeg nægtede at fejle. Nu var jeg sprunget ud som selvstændig og jeg kunne slet ikke overskue, hvis ikke jeg kunne lykkedes med det. Jeg brugte al min vågne tid på at arbejde og ganske hurtigt blev dét der havde været min hobby, til en sur pligt.

Samtidig var tiden med mine børn – som jeg basically var blevet selvstændig for selv at kunne styre – var ingenlunde blevet større. Tværtimod.

Derfor gik der heller ikke længe førend jeg måtte sande, at jeg havde taget munden for fuld og jeg gav den ene blog til en anden, lukkede den tredje og fulgte mine gravide til dørs, inden jeg også drejede nøglen om dér, så jeg ikke længere skulle koncentrere mig om andet end bloggen her.

Det gav mig tid og ro. Tid til at få styr på mine prioriteter. Til mine børn, allermest.

Med dét sagt, har jeg heller ikke siden dengang ligget på den lade side. Jeg skriver til stadighed et indlæg hver eller i hvert fald hver anden dag, og jeg har sideløbende skrevet og udgivet en bog om året de seneste tre år. Men det hele føles godt og i øvrigt ofte mere som en hobby, end som et arbejde. Sådan som jeg i øvrigt tænker, at et arbejde helst skal være. Sådan havde jeg det også da jeg arbejdede som jordemoder; der var det også mere en hobby (med dén fordel at jeg fik løn, bevares) end det var et arbejde.

Jeg føler på ingen måde at jeg knokler længere. I perioder, lidt måske. Men i det daglige, så elsker jeg at mit arbejds- og mit privatliv flyder sammen. At jeg kan tage min computer med mig overalt og arbejde hvorfra i verden – og på hvilke tidspunkter – det skulle være.

Og for dét er jeg simpelthen så taknemmelig.

Jeg er taknemmelig for jer. Jer, der har været med fra start. For jer, der er kommet til sidenhen. For jer, der er blevet hængende og for jer, der måske har været ude en periode og er vendt tilbage til mit lille univers. Det er jo for pokker jer, der i sidste ende bestemmer om jeg kan blive ved med at leve af min hobby eller ej. Jeg vil gerne sige tak til alle jer, der har været overbærende når vi har været uenige og til jer, der hepper på mig, når vi siger eller synes det samme. Hvadenten det handler om pæne sko, om politik, om børneopdragelse, parforhold, fødsler, madlavning eller noget helt andet, så er jeg så glad for at I gider at gøre jer den ulejlighed at komme med kærlige indspark, hvadenten de kommer er, når I synes jeg gør det godt eller ej.

I har jo for fa’en været med mig igennem lidt af hvert allerede og selvom jeg ikke kender ansigtet på særligt mange af jer, der læser med, så skal I vide, at jeg sætter pris på jer, hver og én.

Tusind, tusind tak fordi I læser med. Og rigtigt glædelig jul.


Foto: Michael Falgren

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Tak fordi vi får lov til at følge med. For mig føles du som en veninde jeg ikke har mødt ❤️ Rigtig glædelig jul til dig og din skønne familie 🥰🎄

  2. Cana, kunne du ikke lokke tregodegrunde til at gæsteblogge, så jeg kan få en update på hvordan hendes tilværelse er nu?😊

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven