mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Tid til eftertanke #46

Det føles som om det har været den længste – og mest begivenhedsrige – uge på året. Dét der skete i begyndelsen af ugen, føles allerede uendeligt langt væk, selvom tiden jo pokker ikke har forandret sig det fjerneste. Det må være noget med store begivenheder som fylder, pakkes væk, tages frem og fiskes op, der gør, at tiden pludselig kan føles så uendeligt lang, selvom den i virkeligheden flyver afsted. Men det har ikke desto mindre været en smadder dejlig uge – nærmest på linje med den foregående, hvis vi sådan skal snakke om rangorden og dén slags.

Ugens højdepunkt er selvfølgelig at det har været juleaften! Børnenes glæde var ikke til at tage fejl af og jeg elskede hvert et øjeblik af det. Derudover, bliver jeg også nødt til at fremhæve Simons julehave, ha ha!  Vi var på en shoppetur nogle uger før jul, hvor han – nok mest for sjov – pegede på en højttaler og sagde “sådan én der ønsker jeg mig!”. Dagen efter kørte jeg ud og købte den til ham, slæbte den hjem i kælderen, fik min mors kæreste til at bære den op på Jens’ værelse juleaften og så hentede jeg den til Simon, da stakken af gaver under træet var svundet godt og grundigt ind. Det var aftenens allerstørste gave og hans reaktion på den var ikke til at købe for penge. Dét var fedt!

Jeg smilede mest da juleaften var forbi og vi kunne bruge de næste to dage i en legobyggeboble. Drengene fik sååå meget LEGO, så vi sad nærmest fra morgen til aften og byggede løs. Kun afbrudt af gåture med Martha, et spil Mario på den nye Nintendo Switch og – for mit vedkommende – en fuldstændigt vanvittig bog jeg fik læst og som jeg lover jer, at I kommer til at høre mere om, meget snart! Den bedste bog jeg meget længe har læst.

Ugens lavpunkt var at jeg simpelthen ikke kunne lide julemaden. Det er tre år siden jeg sidst har sat tænderne i en julesteg (selvom jeg dengang heller ikke spiste kød i det daglige), men jeg tænkte, at jeg nok stadig ville elske det ligeså højt, som jeg altid har gjort. Det gjorde jeg bare ikke. Både and, gås og sovs smagte mig simpelthen for meget af døde dyr. Kæmpe, kæmpe nedtur altså! Tænk sig ikke at kunne lide julemad. Øv for en skefuld. Derfor jeg har besluttet – selvom jeg egentlig ikke bryder mig om at bryde med traditionerne på dén måde – at jeg må lave mig et vegetarisk (eller pescetarisk) alternativ næste år.

Det gode ved det var at risalamanden smagte bedre end nogensinde før OG at Simons karamelsauce var noget af det vildeste jeg nogensinde har smagt. Jeg havde egentlig forventet at det ville være en lidt for sød-i-sød smagsoplevelse med karamelsauce på risalamanden, men i sammeligning til dén portion jeg spiste med kirsebærsauce, så vandt karamelsaucen altså med flere banelængder!

Jeg har haft det bedst med at iføre mig min flyverdragt, som jeg i går besluttede mig for at hoppe i, efter en lidt rigeligt kold fornøjelse på julemarked aftenen inden. Jeg er ikke særligt god til at fryse (omend jeg gør det meget nemt) så jeg er så super taknemmelig for, at jeg tog den med på vores lille nytårsferie.

Det bedste jeg har spist er sgu nok den kebab (som med al tydelighed ikke smagte det fjerneste af døde dyr, selvom den var lavet med kylling) jeg fortærede det meste af til frokost i går. Den var fra det meget, meget populære “Mustafas Gemüse Kebap” her i Berlin og vi stod i kø foran den lille kebabvogn i mere end 1/2 time, men det var så absolut ventetiden værd. Shit, den var god!!

Det bedste jeg har set og hørt er udstillingen “Hitler – how could it happen” som vi oplevede i Story Bunker i går, efter det nærmest vulgære kebabindtag. Udstillingen var så gennemført skruet sammen og da jeg, efter de første 20 minutters tid ligesom havde forstået at bruge audio-guiden lidt mere autonomt, så var det simpelthen en kæmpe oplevelse at komme lidt tættere på en forståelse af hvad der rent faktisk skete, dengang Hitler kom til magten. Det var en mega-voldsom oplevelse og jeg var ad flere omgange ved at begynde at græde (selvom jeg altså sjældent er en “græder” over andet end glæde), men jeg er så glad for at have set den. Det gjorde meget, meget stort indtryk.

I denne uge ser jeg frem til at skulle fejre nytår i Berlin. Eller altså, jeg ved faktisk overhovedet ikke hvad jeg skal forvente af det, men vi har bestilt en fem-retters menü på et vist nok ret stort og ret festligt sted, lige ved Alexander Platz, så jeg satser på, at det bliver en oplevelse af de større. We’ll see. Om ikke andet, så glæder jeg mig til at træde ind i 2020. Jeg har på fornemmelsen, at det bliver et seriøst godt år!

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Kære Cana

    Jeg er selv veganer, og for mig var det rigtig svært at skulle bryde traditionen med julemanden.
    Jeg har i flere år fået mock duck, som faktisk minder synderligt meget om and. De sidste par år er jeg blevet inspireret af amerikansk jul, med tærter, og indbagte stege. Jeg har bla. fået indbagt nødepostej, tærter med blandet svampe. Det har efterhånden skabt en ny tradition for mig og min familie, som også meget gerne vil have et stykke af det veganske. Jeg ser det ikke længere som et afsavn eller brud på traditionen, men som en tilføjelse, vores lille tradition, det der gør det til min families jul.
    Mange højtidstanker herfra

    1. Uh ja, der er nok masser af gode alternativer, når man lige åbner øjnene. Jeg ser frem til at prøve lidt forskelligt af i årets løb 🙂

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven