mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Fødselsfredag – i snevejr!

Det varer ikke længe førend vi nærmer os, at en hel del gravide har termin, så det kunne ende med en lille julebaby. Kvinden, der har skrevet denne uges fødselsberetning fødte op mod jul for 10 år siden – imens sneen dalede og jeg forestiller mig at julestemningen ude i landskabet må have været på sit allerhøjeste!

Velkommen til en skøn fødselsberetning, som jeg i hvert fald personligt kommer i et dejligt og forventningsfyldt julehumør af.

Julen og sneen gjorde vores fødsel og tiden efter helt speciel.
Min søn blev født i julen 2009, hvor der var virkelig meget sne. På en eller anden fantastisk måde gjorde sneen hele oplevelsen endnu mere magisk end en fødsels jo helt naturligt, er i forvejen.

Min fødsel var en typisk førstegangsfødsel. Den hvor man i starten ikke helt kan mærke om det er veer eller bare plukkeveerne før de rigtige veer. Hvor følelserne sidder helt udenpå kroppen og hvor tålmodighed nærmest ikke er et ord man kender.

Natten til den 17 december, havde jeg det, som set i bakspejlet, har været begyndelsen på fødslen, nogle kraftige plukkeveer, som var lige stærke nok til at jeg ikke kunne sove. Kl 5 vækkede jeg min mand, spændt, nervøs og forvirret. Var det nu ?

Vi blev enige om at jeg lige gik ud i bad og at han sov lidt mere. Efter badet var plukkeveerne væk. Jeg blev så skuffet !

For at fjerne mine tanker fra skuffelsen, kørte vi ud i juleland og købte lidt julegaver, men kl 16 murede det i mit underliv og det var begyndt at sne kraftigt. Så vi kørte hjem.

Hen på aftenen så vi en julefilm og pludselig, der midt i sofaen, gik vandet. Egentlig uden drama, men vi var begge virkelig spændte.

Vi ringede på fødegangen, som gerne ville se os. Vi pakkede og kørte afsted – i snestorm. Så da de 30 min senere sendte os hjem igen, blev vi pludselige nervøse for om sneen ville blive et problem?

Hjemme kom veerne tættere og blev kraftigere. Sneen væltede ned udenfor vinduerne. Hen på nattetimerne blev vi enige med fødegangen om at det var bedst vi kom så længe vejret tillod det. Vi listede afsted i sneen. Der var ikke et øje på gaderne og parkering var nærmest umulig grundet mængderne af sne, men det lykkedes.

Efter 5 timer på fødegangen kom vores lille søn til verden efter 30 min presseveer. Jordemoderen var den samme, for hun kunne ikke komme hjem og nye kunne ikke komme ind. Stemningen var helt særlig. Og stille.

Efter et par timer på fødestuen blev vi overflyttet til patienthotellet. Her fik vi en helt fantastisk start på livet som familie. For vi var sneet inde. Det betød at vi helt naturligt forblev i vores egen private babybobbel fra den 18. december og helt frem til den 23. Det var magisk og idag sætter jeg helt ubeskriveligt stort pris på at vi ikke kunne få tusind barselsbesøg, vi kunne ikke komme hjem til vasketøj og madlavning. Vi kunne være lige der på vores hotel, min mand og jeg og vores lille søn!

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven