mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Få min gratis kalender for 2020

Det er, så vidt jeg husker fjerde år i træk jeg laver min lille gratis kalender til jer – og det glæder mig sådan, at jeg hver eneste dag her i december, har modtaget beskeder om hvorvidt den nu kommer eller ej. Fordi den tilsyneladende skaber ret meget glæde hos dem, der printer den.

… Og hvis der er noget jeg godt gider, så er det da at skabe glæde hos jer! 😀

Kalenderen består ret beset ikke af andet end en fil med 12 ark – ét for hver måned, hvor jeg så har lokket Simon til at sidde og føre de rigtige datoer ind på de rigtige dage – som du kan hente ned på din computer og printe ud, som du har lyst til. Det er simpelt, men det fungerer faktisk ret godt.

Nogen printer hele kalenderen på en gang, imens andre printer en måned ad gangen – og det skal selvfølgelig stå dig helt frit for at gøre som du vil. Jeg lader i alle tilfælde kalenderen ligge (gratis) inde på min shop, hvor du altid vil kunne downloade den igen, hvis den skulle være blevet væk på skrivebordet 😉

Ligesom der ikke er regler for print og hvor mange gange man kan hente den, så er der selvfølgelig heller ingen regler for brugen af den. Jeg har set den brugt i adskillige forskellige versioner, og hvor nogen kommer den i en ramme som man kan skrive på med en tavletusch, så bruger andre den som den er. Enten liggende i en skuffe, eller hængende på opslagstavlen. Hvad du gør, er helt op til dig, og hvis du ender med at folde den sammen og have den med dig i pungen, eller hvis du lader børnene lave papirsfly af den, fordi du alligevel ikke får den brugt, skal du jo bare gøre det. Den er en gave fra mig til dig og du må gøre med den lige hvad du vil.

Det eneste lillebitte jeg beder om er, at du tagger mig på instagram (@canabuttenschon), hvis du på et tidspunkt lægger et billede ud af den – jeg vil jo så gerne se “hvordan den bor” 🙂

Du kan hente din nye kalender inde på min webshop HER.

Skriv din kommentar

Kommentarer (1)

  1. Hej Cana – tak! Vi er store fans af din kalender herhjemme! Har et par gange prøvet at bestille den via din shop, men det er som om bestillingen ikke går igennem? Kh Trine

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven