mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Smuk lagkage med marengstop

Der er selvfølgelig mange måder at lave en smuk lagkage på, og denne her, er ingen undtagelse! Den er smuk, velsmagende og nem at gå til!

smuk lagkage med marengstop smuk lagkage med marengstop

 

 

 

Det er jo lørdag og Den Store Bagedyst (som vi elsker herhjemme!) er i fuld gang, hvilket i sig selv jo nærmest er grund nok til at kaste sig ud i lave en smuk lagkage, som kan nydes til aftenkaffen (og i morgen eftermiddag også, hvis ikke I er så mange om at spise den).

Jeg fik ideen til kagen her en eftermiddag i regnvejr, så jeg gad ikke lige rende ud for at handle ind og den blev således lavet ud af “det jeg lige havde”. Det er altså en helt basiskage, som – udover udseendet – faktisk er ligeså nem at lave, som en helt almindelig bradepandekage.

Næsten, i hvert fald! For mig skete der nemlig dét, at jeg glemte den sidste af mine kager i ovnen, så den fik – som I kan se på billederne – lidt rigeligt med varme (omtrent dobbelt tid af hvad den skulle have haft), såehhh…. Det ødelagde selvfølgelig slutresultatet en smule, men heldigvis skulle den ikke bruges til andet end weekendgæster, så jeg gad ikke at lave den om.

Som du måske allerede har bemærket, så har jeg simpelthen brugt en marengskrans til at dekorere kagen med og jeg synes simpelthen det fungerer så godt! For at få den til at passe i størrelsen, har jeg bare tegnet springformen op på et stykke bagepapir, og så har jeg ellers bare “duttet” derudaf 🙂

Men nu må vi hellere komme til det – du skal have opskriften, så du også kan imponere dine gæster, kollegaer, venner eller veninder med en smuk lagkage ala denne her.

Smuk Lagkage med citronsmørcreme

8 personer
120

Ingredienser

Kagebundene

  • 250 gram smør
  • 250 gram sukker
  • 250 gram mel
  • 5 æg
  • 2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk vanillepulver
  • et nip salt
  • Farve efter eget valg, både pasta- og frugtfarve kan bruges

Citronsmørcremen

  • 200 gram smør (stuetemperatur)
  • 400 gram flormelis
  • 1 citron (øko)
  • Farve efter eget valg, både pasta- og frugtfarve kan bruges

Sådan gør du

Kagebundene

Smør og sukker piskes indtil det er luftigt. Æggene tilsættes under piskningen – 1 af gangen. Mel sigtes sammen med bagepulver og vanille og vendes i dejen sammen med den revne citron. Dejen deles i tre lige store portioner, som farves i de ønskede farver og bages i hver sin velsmurte springform (Ø 18).

Hver kage bages ved 170 grader almindelig ovn, i omtrent 30 minutter.

Citronsmørcremen

Riv skallen af citronen og pres saften. Kom citron, flormelis og smør i en skål og pisk det sammen, indtil det bliver en luftig masse. Start langsomt og sæt så piskeren op i fart, når al flormelis er integreret i smørret. Piskningen tager ialt omkring 3-4 minutter.

Del smørcremen op i tre skåle. Èn lader du være hvid og de to andre farver du i de farver du ønsker.

Samling af kagen

Vent med at samle kagen indtil bundene er kølet helt af. (Vigtigt!).

(I mellemtiden kan du evt bage en marengskrans til at lægge på toppen – tegn formen op efter din springform, så den passer i størrelsen)

Læg en bund, kom hvidsmørcreme ovenpå den, læg en bund, kom hvid smørcreme på den og læg så en bund igen. Hvis du har mere af den hvide smørcreme tilbage, så smør kagen helt tyndt op med den og stil den på køl. Hvis ikke der er nok af den hvide, så smør kagen tyndt op med den lyseste af dine farver og stil den på køl.

Når kagen er blevet kold (efter mindst 1/2 time) tager du den ud og smører den færdig. Start med den lyse frosting på toppen og øverst i siderne og smør så den mørke på bagefter. Forsøg at “blende” de to farver lidt sammen på midten.

Nu mangler du bare at komme en marengskrans på toppen og så er der serveret 🙂

Som du måske fornemmer på opskriften, så behøver det virkelig ikke at være svært at lave en kage som denne her – men hvis nu at du synes det bliver liiiige nemt nok med de citrontilførte sandkagebunde, så kan du naturligvis sagtens skifte bundene ud med dem du bedst kan lide 🙂

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

    1. Der skal faktisk ingen væske i dejen her 🙂 Og ja, hvis du gerne vil have kagen til at smage og dufte lækkert af citron, så er det en god ide også at rive skal til dejen 🙂

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven