mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Kender I det? (Please sig ja).


Kender I dét, hvor uforudsete hændelser – eller udfordringer – pludselig gør, at man bliver nødt til at ændre kurs?

Som for eksempel når et køleskab der er gået i stykker, betyder at man bliver nødt til at servere take-away for sine gæster. Eller når en flad cykel gør, at man bliver nødt til at vælge imellem at komme for sent, eller at smide penge efter en taxa, så man kan komme på job i tide.
Eller – som jeg oplevede forleden – når man bliver nødt til at gå sidelæns ind i børnehaven og i øvrigt nægte pure, at samle noget op fra gulvet, fordi éns bukser er revnet bagi. (Måske fordi man åbenbart har taget lidt på).

Kender I godt det?
(Please sig ja!)

… Og hvis, vil I så ikke dele nogle af jeres “bedste” oplevelser i kommentarfeltet? Sådan til ren og skær søsterlig morskab for os allesammen? ❤️

Skriv din kommentar

Kommentarer (40)

  1. Jeg kender det SÅ godt! I går var jeg for eksempel nødt til at melde afbud til mit hold nede i fitteren, fordi min støvsuger var gået i stykker. Så blev jeg jo nødt til at feje i stedet pg det tager meget længere tid, og så havde jeg jo ikke tid til at træne bagefter. Til gengæld havde jeg fortjent chokolade. (Og nu overvejer jeg, om det er bedre, hvis jeg venter lidt med at købe en ny støvsuger).

  2. Jeg blev forleden nødt til at ringe til låsesmeden, fordi jeg åbenbart havde glemt mine nøgler. Inde på mit køkkenbord 🤦🏼‍♀️

  3. Den kan jeg godt slå! Jeg har afleveret sønnike og kommet hele vejen hjem igen da jeg opdager at min nederdel sidder fast i strømpebuksen så hele røven er synlig🙈 kan heldigvis grine af det idag men dengang var jeg ved at dø af skam🤦🏻‍♀️

  4. Yes, det kender jeg alt for godt! Jeg har stået med bagdelen til relativt frit skue i en elevator sammen med min nabo, da jeg vist tog en lidt for hastig beslutning i øjeblikket 🙈

    På det tidspunkt boede jeg i en ejendom med vask i kælderen, og da jeg opdagede, at de bukser jeg havde på skulle med i vasken, ja så smed jeg dem da bare ind. Min top kunne jo bare trækkes godt ned – og hvad er oddsene for, at nogen skal med elevatoren lige der?! Ohh well.. sådan bliver man straffet for sin egen dovenskab 😂

  5. Jooo det kender jeg godt. Lige det med bukserne er sket 3 gange for mig, en gang på studiet foran klassen, pinligt. En gang på arbejde som bartender, heldigvis så ingen det, men måtte gå baglæns ud til baglokalet for at hente et tørklæde jeg kunne tage rundt om. Og den sidste var på arbejde i Magasin (der så kun min ene medarbejder det…)
    Og det er kun revnet bukser historier… Har mangle flere af alt muligt andet 😉

  6. Jeg er skolelærer. Jeg skulle sammen med en elev hente flødeboller. Da vi er retur på skolen, og jeg stiger ud af bilen, hører jeg en frygtelig lyd – riiiitttsssssjj. Min nederdel revner! Heldigvis havde jeg min cowboyjakke på, som jeg kastede rundt om mine hofter, der sad den så resten af dagen. Jeg spiste ingen flødeboller, men købte mig fluks en ny nederdel! Mine kollegaer var flade af grin 🙂

  7. Jeg revnede mine bukser første dag på en 3 1/2 uge lang tur med den transsibiriske jernbane 😂 sightseeing i Moskva den dag blev foretaget med et tørklæde bundet om livet, og så havde jeg et par bukser mindre med på den tur 😂😂😂

  8. Jeg har præsteret at åbne døren for vores postmand med fuldt åben skjorte, og fint udsyn til meget gennemsigtig BH. Jeg havde vist glemt at lukke knapper efter en amning. Ikke sært at postmanden altid er så snaksagelig😂🙈

    1. HAHA, det har jeg også gjort engang!! Eller altså, med en helt blottet babs hængende ud over min top…

  9. På et tidspunk boede vi langt ude på landet hvor ingen kom uventet. Så jeg havde en (u)vane med at hente avisen i postkassen kun iført trusser – lige indtil den morgen jeg mødte vores postbud ved postkassen………Jeg ved ikke hvem der blev mest overrasket😆

  10. Da jeg i tidernes morgen læste til guldsmed i KBH havde vi fået muligheden for at tage på studietur til Danmarks største smykke messe i Vejle. Fedt! I det vi står i indgangen taber jeg mit adgangskort og da jeg bukker mig ned for at tage samle det op flækker min bukser fra skidtet og helt til taljen.. altså bagpå. Så her står jeg på vej ind til en kæmpe stor messe med de dygtigste guldsmede og følte mig pludselig meget uprofessionel og upræsentable… pis! Men det var en meget god messe, men jeg gik meget forsigtigt og min bluse blev trukket godt ned bag på i håb at jeg kunne skjule det 😂

  11. Med bad i kælderen skal man altså huske st nøgler med derned når man kun er iført håndklæde. Iøvrigt var jeg da også alene hjemme, så jeg måtte ned til den mandlige underbo for at låne en telefon så min far kunne komme med ekstranøglerne, som desværre ikke har nogen gadedørsnøgle, så ham skulle jeg da også lige lukke ind. 🤦🏼‍♀️
    Det er heldigvis kun sket den ene gang på 11 år, hvilket i sig selv er imponerende nok. 😎

  12. Ja!

    Min historie er fra da jeg skulle holde mine børns fødselsdag for familien, og der var gang i mad til 15 mennesker på komfuret. Pludselig opdagede vi at fyret var gået ud – i december måned! Så var gode råd dyre, for udlejer nægtede at tilkalde hjælp i weekenden… Heldigvis lagde mine forældre gerne lejlighed til, så gryderne røg i tæpper og i bagagerummet på bilen, og alle gæsterne blev informeret om det nye venue 😁

  13. Jeg har så cyklet til Østerport st i myldretiden og først på perronen opdaget at jeg havde glemt at tage min nederdel på. Jovist… Jeg havde da strømpebukser på. Men ikke sådan en slags som man kunne tænke var en leggings. Næ, sådan en fin “stram numsen op og sug maven ind buks”, med kik til bomuldstrusse. Jeg opdagede det kun fordi samtidige omkring mig stod og gloede på min røv og alt for korte bluse. -Jeg døde lidt da jeg opdagede det….

  14. Jeg opdagede Idag at en knap i min skjortekjole var “eksploderet” af.
    Lige ved skridtet. Det er altså en ret ærgerlig situation at sidde i, midt på gulvet i min søns vuggestue. Og så den første dag 🤦‍♀️😂

  15. Haha kender det såå godt 😂

    Jeg har modtaget pakke kun iført morgenkåbe, baby på armen og det ene bryst ude da jeg var nødt til lige at hægte bebs af så jeg kunne åbne døren og tage imod 🙈
    Og da min søn skulle starte i DP havde vi et opstartsmøde med DPpædagogen og SP, lige som vi satte os ned på gulvet til min søn sagde det rtttshj og så sprækkede bukserne både foran og bagpå 🙈 gudskelov havde jeg lang trøje på så den rev jeg hurtigt nedover og samlede benene så man ikke kunne se noget 😂

  16. Oh yes!
    Gravid og jakken strammer lidt, som gør at bluser mm kravler op når jeg har jakken på og lynet. Skulle så lufte hunden inden et møde, hvortil jeg havde iklædt mig strømpebukser og en lidt løs kjole… halvvejs på gå ruten med hunden, i den lille landsby jeg bor i… synes jeg nok det er lidt køligt… går videre, det er jo også ved at være vinter… indtil jeg lige mærker bag på og så er min kjole kravlet helt op under jakken… så går nærmest med bar røv, jo jo lige dækket af et par strømpebukser og trusser… resten af vejen hjem gik jeg og overbeviste mig selv om, at jeg ikke havde mødt nogen og ingen havde set mig 😂😂

  17. Jeg tog højgravid på tur rundt i Aarhus C for at ordne det sidste inden fødsel….og for at hygge med en kaffe på café osv – jeg havde ikke travlt. Da jeg kommer hjem opdager jeg at min buksebag er revnet. Og ikke bare en lille diskret revne, nix! 10-15 cm tværs hen over ballen 🙈

  18. Jeg kender til at revne bukserne mellem lårene 😂 det er sket hele 4 gange for mig😩😩 også på 10 timers vagter i netto😭😂😂😂

    Men det med på numsen kender jeg heldigvis ikke til😂 Men jeg var med min kære svigerinde (som er mor til en lille sød Anton) på Ros torv da hendes bukser revnede præcis samme sted som dine og nogen 🤷🏽‍♀️ råbte Anton, din mors bukser er revnet🤣🤣🤣🤣

  19. Årh, jeg har en god bunke historier af den slags 🤣
    Det ene år til nytår med damerne, der sprak min kjole foran, så der var god udsigt til brysterne, det kunne heldigvis fikses med en sikkerhedsnål 👍 Nytåret året efter, der sprak min kjole så på bagdelen! Mine veninder blev enige om at jeg da sprak alle de rigtige steder 🤣
    Så var der også den gang, hvor jeg cyklede hjem fra job, i en fin sommerkjole. Alle folk smilede og kiggede glad på mig og jeg tænkte “Ih, hvor en dejlig dag!” Indtil jeg halvvejs hjemme kigger ned og ser at den øverste knap er åben og jeg har flashet bryster til halvdelen af Amager 😂
    Så var der også dengang jeg kom på job i endnu en fin sommerkjole, jeg står lige og tjekker mig i spejlet i elevatoren op og ganske rigtigt…man kan se mine trusser MEGET tydeligt bagpå. Jeg bekender mig til min gode kollega, som er ved at dø af grin 😂 Ligeså snart Bilka åbnede, skyndte jeg mig over og købte nogle små shorts, man kunne tage på under kjolen 🙈
    Troede det foregik under radaren, men til frokost fik jeg flere spørgsmål, hvorfor jeg mon havde løbet over i Bilka, ligeså snart de åbnede 😂
    Den historie får jeg aldrig lov at glemme!

  20. Det kender jeg godt; jeg er en magnet for den slags.
    Som da jeg opdagede, at min kjole var kravlet op bagpå uden at en eneste person havde sagt det til mig… og jeg havde været i adskillige butikker. Tak for lort. (Jeg har heldigvis stort set altid shorts på under kjolen, fordi det gør det knap så “luftigt” at cykle…. og åbenbart også at gå med kjolen oppe i nakken)
    Eller dengang jeg lige tog en kjole på, lukkede bæltet, pakkede min madpakke i tasken og kyssede mand og børn farvel. Susede til stationen, tog toget og blev passet op af en sød dame, da jeg stod af toget igen. Hun gik om bag mig og lukkede lynlåsen i ryggen på min kjole. Jaja… man har jo kun kunnet se min shortsklædte bag under kanten af min korte jakke, men alligevel blev jeg lidt træt af mig selv.
    Eller dengang jeg kom på job efter at have været på cykel og med S-tog og bus og opdagede en klat nutella på min ene kind, igen… tak for den oplysning. Ved ikke lige, hvordan jeg selv kunne overse den.
    Og klassikeren med en halv valmuemark (birkes), karse, persille eller andet spiseligt mellem tænderne.
    Den udtværede mascara under det ene øje.

    1. Nutella og udtværet mascara, siger du? Du har lige beskrevet mig, ha ha!! To alen af ét stykke her 🙂

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven