mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Annonce

Flyttetanker – igen

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne vil flytte. At vi gerne vil. Måske ikke i morgen, men på ét eller andet tidspunkt indenfor overskuelig fremtid. I løbet af et år eller to, forestiller jeg mig. Forstå mig ret; hvis det perfekte fremtidige hjem dukkede op i morgen, så ville vi såmænd nok slå til, men det er altså ikke noget vi lige regner med.

Vi vil nemlig gerne finde et hjem. Sådan et sted, hvor vi har lyst til at bo for altid; hvor vi føler os hjemme.

Egentlig er vi rigtigt glade for at bo hvor vi gør, men som jeg har nævnt tidligere, så synes jeg simpelthen at det er håbløst, at betale så meget for en lejebolig, som vi gør. Èn ting er jo en høj husleje – men noget andet er, at alle pengene, når man bor til leje, bare går til at betale andres lån af, ha ha. Dét gider jeg altså ikke at blive ved med. Jeg vidste egentlig godt at jeg havde det sådan, da vi flyttede ind, og det har aldrig været planen, at vi skulle bo hvor vi bor, for evigt. Vi skal bo her, indtil vi finder ud af hvor og i hvad, vi gerne vil bo. For evigt-ish, et sted hvor vi kan betale vores eget boliglån af, i stedet for andres.

Jeg kan ikke bare flytte til en flække syd for Køge eller til vandkanten i Hundested, selvom det i teorien ellers kunne være dejligt. 

Derfor er vi i løbet af de sidste par måneder begyndt at se os omkring – og afstemme hvad vi gerne vil, ikke mindst. Det er nemlig ikke så let lige at finde drømmeboligen, hvis man ikke er helt enige om hvad dét betyder. Ja, jeg er sgu ikke engang rigtigt enig med mig selv, og så bliver det da først svært, ha ha!

Vi drømmer om at få lidt mere plads end vi har i dag. Gerne med lidt græs, højt til loftet, god stemning, masser af lys – og privatliv, ikke mindst.

Hvis der var frit valg på alle hylder og ingen ansvar overfor nogen, så tror jeg faktisk at vi ville flytte ud af byen. Måske på landet i en lille hyggelig landsby, med godt naboskab og masser af plads til et par heste i stalden og et trommesæt i kælderen. Men sådan bliver det nok ikke, for siden jeg blev skilt, så er der jo det naturlige hensyn, at jeg skal bo i umiddelbar nærhed af mine børns far. Jeg kan ikke bare flytte til en flække syd for Køge eller til vandkanten i Hundested, selvom det i teorien ellers kunne være dejligt.

Ideelt set kunne vi selvfølgelig bare købe et hus med have, anneks og gode naboer inde i København – problemet med dét er bare, at det har vi på ingen måder råd til!

Vi bliver nødt til at gå på kompromis med nogle af vores ønsker, og det er altså her vi er lige nu, hvor vi kigger, snakker, opvejer, afvejer og forsøger at spore os ind på hvad det egentlig er vi gerne vil.

Jeg synes det er super, super svært at finde ud af – og i virkeligheden tror jeg måske også at det i sidste ende handler mest om fornemmelser. For vi skal jo ud og finde et hjem, i højere grad end den perfekte bolig. Der skal være hjerterum, varme, muligheder, plads og rart at være. For os, i vores lille familie.

Derfor trawler vi nærmest ugentligt Boligsiden, for at se om der mon skulle være noget spændende på bedding.

Noget af det jeg godt kan lide ved at bruge boligsiden er, at jeg hurtigt og nemt får et overblik over de boliger der er til salg i de områder vi kigger. Man kan sågar – på computeren – tegne det område man gerne vil søge indenfor. Samtidig, så synes jeg det er mega rart at have en masse relevante informationer lige ved hånden, som for eksempel priser på boliger i nærheden af dem man kigger på. På Boligsiden kan man både se tidligere salgspriser og priser i området generelt – det er altså ski’e smart, synes jeg 🙂

I kan selv tjekke det ud lige HER.


Boligsiden siger selv:

Boligsiden får, som den eneste boligportal, direkte indberetninger fra alle professionelle ejendomsformidlere i Danmark. Derfor er boligsiden den datakilde, som til hver en tid kan tilbyde den meste valide statistik og information omkring boligmarkedet og det boligkøb, man overvejer.

Når en sælger sætter sin bolig til salg hos en ejendomsmægler bliver alle informationer om boligen automatisk sendt til Boligsiden og lagt ind i deres database. På samme måde modtages også informationer, hvis der sker regulering af eksempelvis prisen i forbindelse med et salg. Boligsiden er således det første sted, der har alle aktuelle informationer om udbud, liggetider og priser, der kan være af afgørende betydning for ens boligkøb.


Det er bestemt ingen let sag, sådan at finde det helt rigtige hjem, til at skabe rammerne omkring vores fremtid, men jeg synes – særligt når jeg får det store overblik hos boligsiden – heldigvis, at det er ret hyggeligt at undersøge, kigge og holde øje med, hvornår der kommer noget nyt, som måske kunne være lige akkurat dét vi går og leder efter.

Skriv din kommentar

Kommentarer (13)

  1. Kære Cana. Da vi i 1972 flyttede fra Sdr.Jylland til Slotsholmen var dette for os perfekt. Boede i en dejlig lejlighed købte et sommerhus da vi også gerne ville have luft hav og lidt ” grønt” omkring os. I 1985 blev vores krav lidt større og købte et halvt dobbelthus i Herlev som vi flyttede fra for et år siden. Kan godt forstå jeres tanker. De fleste vil jo gerne ha’ vand og skov i baghaven og en ugeneret have MEN det koster, og vil man gi’ så mange penge for det og give afsavn på andet? Store overvejelser især da der er børn involveret.Jeg håber i finder jeres drømmehus og bliver glade og tilfredse, og i behøver ikke flytte så langt uden for Kbh. Vi er i midtbyen inden for 30 minutter ca.
    God vind og held og lykke
    Mvh
    Sanne

  2. Jeg har også brugt en del tid der, de seneste måneder, er hel’ husrundtosset idag – især i hovedet, og også lidt på bloggen 😅😄

    Det er også det med et “der vi skal blive gamle”-hus, der er på spil her, og det er både spændende, skønt og lidt frygtindgydende, at gå i gang med den process 🙈.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven