mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Det burde være skide ligemeget

Det er sgu da noget jeg har har glemt. Eller ikke glemt, sådan i generel forstand. Men der er noget jeg har glemt at snakke med jer om, herinde. Det handler om lort. Hvis altså, man må kalde det, det? Jeg ved godt, at nogen kalder det “pølser” men det synes jeg simpelthen er for klamt, når nu rent faktisk størstedelen af indbyggerne her i landet ynder at spise dén slags. Pølser, altså. 

Sagen er nemlig dén at jeg i sidste uge var en tur i Go’ Aften Live for at snakke om lort. Eller altså, om, at en ny undersøgelse viste, at over halvdelen af alle danske kvinder, har prøvet at holde sig så længe, at de får ondt i maven af det. Fordi de skammer sig over at gå på toilettet med nummer to. Lave lort.

Altså, shit mand!

Der er jo helt galt, hvis vi prøver på at blive så mekanisk perfekte, at vi ikke længere kan acceptere vores biologi for noget så enkelt (og livsnødvendigt) som at komme af med vores affaldsstoffer. Helt basalt kan man jo sidestille det med at trække vejret. Hvis ikke vi kan ånde ud, ophobes kuldioxid i kroppen – og dét kan vi altså ikke tåle. Ligesom vi ikke kan tåle en ophobning af afføring i kroppen. Vi skal af med vores affaldsstoffer og sådan er det. Nogen kommer ud igennem huden, nogen igennem munden, andre via blæren og så er der altså dem, som kommer ud igennem røven. På os allesammen. (Fraset dem, som har stomi, men som jeg er ret overbevist om, egentlig godt gad at kunne skide med røven). Det er så naturligt som noget kan være og det må vi simpelthen ikke skamme os over.

… Eller hvad? 

For når jeg siger at “vi ikke må skamme os” så er jeg jo samtidig også godt klar over, at der sidder nogen derude og skammer sig over at skamme sig, og så er vi jo for alvor ude på et sidespor.

Der skal ikke være nemt det her, men jeg tænker altså, at vi bliver nødt til at gøre ét eller andet for at normalisere det normale og sørge for at vores børn i det mindste i får samme åndsbollede komplekser over at skide, som vi (eller mange af os) har. Ja, det lugter og ja, det er klamt, men det er for pokker fælles for os alle og selvom vi ikke deler det med hinanden, så skal det altså heller ikke være noget vi skammer os over.

Hvad siger I? Hvordan kommer vi problemet til livs? Altså, hvis I overhovedet ser et problem?


Hvis du har lyst til at læse en uddybning af mine tanker omkring hele denne her tendens til “afføringsskam”, så havde jeg faktisk en klumme i BT om emnet i weekenden. Den kan du læse lige HER.

Skriv din kommentar

Kommentarer (29)

  1. Jeg kan nogle gange godt holde mig, når jeg er ude, hvis det er et sted med kø til toilettet. Pga to ting: 1 – fordi jeg simpelthen ikke har lyst til at efterlade en stinker til den næste i køen. 2 – fordi jeg ikke bryder mig om at nogen hører mig.
    Altså med mindre jeg skal meget, så “forer” jeg lige kummen med lidt toiletpapir og skynder mig så meget jeg kan, i håbet om at lugten ikke når at “sætte sig” i rummet 😂🙈

  2. I min familie taler vi åbent om lort/at skide. Og det har vi altid gjort. Så det er ikke noget jeg er pinlig over overhovedet. Hvis jeg mødte en fyr der regnet med at der kommer regnbuer ud af min numse, så ville han nok hurtigt finde ud af noget andet😂
    Min datter på 3 har haft rigtig meget bøvl med hård mave, så vi holder nærmest en lille velkomst fest når hun laver nummer 2, da hun på et tidspunkt forbandt det at lave lort med noget der gjorde ondt. Så hip hurra for lort😊

  3. Personligt har jeg aldrig haft et issue med at bruge et offentligt toilet til hverken det ene eller det andet. Og mine forældre var store modstandere af metaforen “pølser”, for pølser er altså noget man spiser! I modsætning til min børnehave, hvor man ikke måtte sige lort, men kun pølser…

    Så glæden var stor da vi var til fremvisning i vuggestuen med vores søn, og et barn kom hen til pædagogen der viste os rundt og proklamerede at han havde lavet lort, og pædagogen kiggede på os og sagde “ja, her hedder det altså lort”. Så har man lagt en god start at man kalder en spade for en spade fra starten, og at det skal man ikke skamme sig over 🙂

    Vi prøver at holde det aftabuiseret ved simpelthen at tale om det, spørge vores søn om han har lavet lort, og svare ærligt når han spørger hvad vi laver (enten gennem en låst dør, fordi man havde brug for lidt fred, eller stående ved siden af en mens man sidder på toilettet)

    1. Det var tilbage i slutfirserne, start halvfemserne, men jeg er enig! Pølser er og bliver altså noget man spiser! (Og hvor er det dog synd for den glimrende spise at skulle forbindes med afføring, som trods alt ikke er så appetitvækkende 😉 )

  4. Husker jeg forkert hvis jeg tænker at du engang har nævnt noget med at det er pinligt at købe toiletpapir fordi så ved folk man skal hjem og skide? 🤔

    Nå, men jeg har faktisk prøvet at have ondt i maven efter at have holdt mig i hele weekender hjemme hos min teenager kæreste (som boede hjemme)
    … nu har jeg en kronisk tarmsygdom, og derfor er det med lort noget vi tager ret let på og taler en del om herhjemme 😂 både min mand og jeg har skidt mens den anden var i rummet flere gange..

    Jeg siger også helst lort selv – det er jo det det er.. afføring når jeg taler med sundhedspersonale ifm min sygdom.. min søn siger nogle gange pølser, det tænker jeg han har lært i børnehaven 🤷🏼‍♀️ Siger også lort på mit vikar-arbejde i en vuggestue – det tror jeg ikke de plejer, men har heller ikke fået at vide at det er forkert

    1. Ha ha, du har helt ret. Jeg kan bedst lide at købe toiletpapir, hvis jeg også skal have andre varer, så jeg ikke kun lægger otte ruller tre-lags op på båndet, fordi jeg tænker at det ligner at jeg skal hjem og VOLDSKIDE… Men det handler egentlig mest om at jeg ikke bryder mig om det, når andre (direkte eller indirekte) forholder sig til min afføring. Jeg skammmer mig ikke det fjerneste, men jeg er helst privat omkring det 🙂

  5. Jeg har personligt aldrig haft et problem med det med lort – jeg er faktisk til tider lidt for ærlig, om når jeg skal skide – men det bliver sagt i sjov og med et glimt i øjet til folk som kan “tåle” at høre det 😂 men jeg kender også mange der slet ikke har samme tilgang til det, desværre.
    Jeg ser et eventuelt problem, når man overfor børn kalder det for “Adder” eller andet i den stil, for ad er jo noget – i mine øjne – negativt, og dermed bliver det at lave lort også noget negativt – hvilket det jo slet slet ikke er. Jeg tror ord har mere magt, end vi regner med. Måske man skulle starte med at kalde en spade for en spade, og snakke med sine børn om at det altså er helt naturligt!

    – tak for et vigtigt indlæg! Og tak for en dejlig blog! Og til sidst tak for dig! 💕

  6. Jeg havde en ex der udskammede mig hver gang jeg havde været på toilettet at jeg til sidst ikke turde gøre det og endte i stedet med at tage hjem. Nu har jeg en kæreste der tvang mig til at gå på toilettet, fordi jeg havde ondt i maven. Hvilket har resulteret i at vi har en meget afslappet forhold til toilet vaner. Det fjollet jeg altid har holdt mig i mine yngre år. Jeg har altid syntes det var vildt pinligt. Jeg tror at for at komme skammen til livs handler det også om hvordan vi snakker med hinanden om det. Eller jeg har tit fået en ej skal du skide hahaha. Hvilket har ført til endnu mere pinlighed. Så lad os lad hver med at udskammede hinanden. Det nok første step .

    1. Du har så meget ret! Og lad mig da bare lige nagle fast, at det (sikker på alle mulige områder) virkelig, virkelig var godt at du skiftede din ex ud med din nuværende kæreste <3

  7. I min familie har det sidenn2006 fyldt rigtig meget og vi snakker meget åbent om det.. Jeg har selv en mave/tarm sygdom og har derfor vænnet mig til at skal man så skal man og det er ikke en mulighed at holde på det, ihvertfald ikke længere tid end til man finder det nærmeste toilet!

    Har man ført prøvet at stoppe en guidet turist bus i Tyrkiet fordi man skulle skide så meget at man ikke kunne holde sig og derfor samtidig måtte gøre boget “ulovligt” at skide i en grøftekant – det er eller var vist ulovligt for kvinder at gøre den slags den gang så chaufføren af bussen var meget Nervøs for at stoppe og for at politiet skulle komme forbi!
    Men som sagt har man først prøvet lige netop sådan et scenarie ja så er man kureret for det med at skamme sig over det!

    1. Ej undskyld, men jeg har så tydelige billeder i hovedet at den turistbus, at jeg simpelthen kommer til at grine. Det er jo verdens bedste historie! 😀

  8. Vi kalder det hvad det er, nemlig lort. Anbefalet fra en børnelæge da børn kan få et indtryk af at det er ulækkert eller noget forkert at gøre hvis man kalder det for adder, puha, og lign., og derfor måske vælger at holde sig så længe at det bliver sundheds skadeligt for barnet.

  9. Her hjemme kalder vi det for prut, vi har en søn på 4. Alle 3 tisser og laver prut for ulåste eller åbne døre. Jeg har ikke problemer med det hjemme eller på offentligt toiletter. Jeg kan have svært ved det, hvis vi er på besøg hos venner, familie eller på job. Men hvis jeg virkelig skal og ikke kan holde mig gør jeg det. For mig er det lugten og lyden der genere mig. Jeg ville ønske jeg kunne være mere afslappet omkring det.
    Jeg har været stor slem til at holde mig da jeg var yngre, især hvis jeg lige havde mødt en ny fyr.

    1. Åh ja, sammen med en ny fyr skal jeg altså heller ikke se mig for fin til også at have holdt mig af og til! Det er så dumt – men altså, vi må håbe at vi kan hjælpe vores børn til at blive lidt mere afslappede 🙂

  10. Det der fylder mest i mit liv, er lort 😅
    I perioder sidder jeg på kummen 30 gange i døgnet, pga min tarmsygdom og ved I hvad, jeg taler åbent om det og jo flere gange personer i min omgangskreds hører det, jo mere almindeligt bliver det.
    Det sker jeg siger “undskyld pga min tarmsygdom har jeg brug for en forlomme” – ofte siger folk jeg må holde mig og gå i køen, hvortil jeg må være mere direkte “ hvis jeg ikke kommer til nu, laver jeg lort i mine bukser, er det en fed lugt?”
    ( så kommer jeg tit foran).

    Min søn med irrertet Tarm, taler også om lort, som det mest almindelige i verden, fordi det er almindeligt og ALLE gør det!

    Jeg ville ønske at afføring / lort var normalt og ikke så tabubelagt.

    1. Pyyyh, 30 gange i døgnet? Det lyder godt nok ikke rart! Jeg håber for dig at du også har gode dage iblandt, hvor du ikke skal på kummen i tide og utide.

  11. Har altid været åben omkring det at lave lort, nu er det også en del af mit arbejdsliv som SSA. Hvor der både tales om syn og konsistent, da det er vigtigt i forhold til sygdom og medicin.

    Før jeg fik barn sagde jeg “jeg skal stort på toilet” Eller “jeg går lige ud og prutter” men i børnehaver hedder det lort, så nu hedder det også det herhjemme. Og har stadig en knægt der gerne spørger om jeg fik lavet en go lort? 😂 og glædeligt fortæller om sin egen. Vi prutter også en del herhjemme og griner bare af dem, for come on… prutter er sgu da skide sjove 😂

    Jeg har også altid haft det sådan – skal man, så skal man… ellers får man ondt i maven eller forstoppelse. Og så skal især vi kvinder komme over det “pinlige” med at det lugter, for ja det gør den slags jo

    1. HAHAHA!! Hvad svarer du så, når han spørger ind til din lort? (Hvis mine børn spurgte mig, håber jeg at jeg ville finde min stolteste stemme frem og frotælle om en prægtig lort!) 😀

  12. Det er en naturlig ting og virkelig vigtig !!! Det fylder meget hos herhjemme – vigtigheden i at det er en naturlig ting og man skal altså sf med det det vigtigt.

    Vi har dog 2 problemer.

    1 pige på 7 i førskolen – som normalt er god på denne front. Er ramt af ekstremt ulækre toilletter på skolen. Hum nægter at gå på toilettet efter kl. 10.

    Og vores den lille på 3 har fået en frygt i livet pga. fastetoiletrutiner i vuggestue samt et ekstremt kontrolønske. Hun er renlig – men vil kun lave sin lort i ble.

    Så herhjemme er der åbne dialoger daglig også med diverse skoleledere og pædagoger om lort. Det kan ende så grueligt galt hvis lorten ikke kommer ud.

    1. Åh ja, de der skoletoiletter – dem kæmper vi også med. Om jeg forstår hvordan de kan blive så klamme, så hurtigt?! Jeg ved godt, at man siger at det handler om at drengebørnene ikke kan styre deres dillere, men altså, nu er jeg mor til to drenge og herhjemme rammer de altså kummen. Hver gang.

  13. Årh hvor er det godt, at du tager det her emne op. Så mange har problemer med maven, og det er virkelig en skam. Men ens afføring kan afsløre mange forskellige ting, som hvordan din fordøjelse har det, sygdomme og end depression – kommer an på bakterieflora. Ville ønske der var mere fokus på tarmen, for hun røven lukker sammen, så påvirker det virkelig ens livskvalitet

  14. Nu er jeg personlig erhvervsskadet fra at arbejde på plejehjem! Så jeg ser lort hver dag om man så må sige 🙈
    Helt fra jeg var lille har det altid været noget man snakkede om i min familie og det har jeg taget med mig videre! Begge unger er åbne om det, men bryder sig ikke altid om at gøre det i skolen fordi folk sparke eller rykker i døren for st drille! Man skal have ro til det man skal! Trods min datter nu er fyldt 11 år kan hun godt finde på at sidde for halv åben dør (når her altså ikke er gæster) og fortsætte samtalen eller sin udskældning på lillebror 😂.
    Lort er jo bare lort! Og her er bogen; muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på den hovede. Den Allers sjoveste bog er er blevet brugt som godnatlæsning fra de var helt små.

  15. Hos os er lort fuldstændig aftabuiseret. Jeg lider af colitis ulcerosa, og er sidenhen blevet kolektomeret og har nu ileostomi. Da jeg først fik sygdommen, syntes jeg det var ret pinligt, at skulle på toilettet konstant! Men gennem denne sygdom, har vi helt fået nedbrudt det. Min mand (og børn) har set hvad der kommer ud af mig – han har hjulpet med stomiskifte osv. når jeg i perioder har været voldsomt syg. Kæft, der har været meget “lort” hos os 😉 Og det hedder at lave lort – i børnenes børnehave hedder det åbenbart prut – det er jeg simpelthen ikke fan af. Prut er jo luft – ingen grund til at forvirre yderligere dér! Når jeg taler med voksne om mit eget, kalder jeg det dog oftere afføring og output (det hedder det, i en stomi).

  16. Jeg har altid selv haft et meget anstrengt forhold til min afføring. Hvis jeg er på ferie, forsøger jeg altid at time mine “store” toiletbesøg, med at skulle i bad. Så kan jeg gøre det inden badet, dog med bruseren tændt, så det hverken kan høres eller lugtes. 1) mega ikke særligt miljøvenligt og 2) fuldstændig absurd!! Heldigvis har jeg i dag en vennekreds, som er så afslappede omkring lort. Jeg elsker, når de er på besøg og siger “skruer du lige lidt op for musikken, for jeg skal lige ud og skide”. Det hjælper mig så meget. Jeg forsøger hver dag at tage ved lære, så jeg kan få et mere afslappet forhold til det og på den måde forenkle mit eget liv en del mere i fremtiden 😂

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven