mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

På en helt almindelig tirsdag

Det er efterhånden længe siden jeg er stået op før resten af huset. Det føles i hvert fald sådan lige nu. Men det er rart.

Martha har endnu engang haft en urolig nat, så da klokken slog 05.40 stod jeg op med hende og gik en tur. Hun skulle selvfølgelig træde af på naturens vegne, jeg samlede selvfølgelig troligt op og nu ligger hun så der, helt udsplattet på sofaen, imens jeg er ved at varme ovnen op, så jeg kan gøre et par boller ud af den dej jeg slog sammen, lidt for sent i aftes. Jeg tror egentlig stadig jeg er træt, men stilheden i lejligheden og i alle de mørklagte vinduer i bygningerne omkring mig, giver mig en ro, jeg med al sandsynlighed alligevel ikke kunne få igennem søvnen.

Jeg er jo sådan set også et A-menneske. Jeg glemmer bare ofte at gå i seng, hvorfor jeg bliver så forbandet træt om morgenen. Men jeg elsker morgener. Dem for mig selv, dem med mine kære, dem i lys og dem i mørke. Det sidste havde jeg nok egentlig glemt. Men nu er jeg her, i mørket. Med boller der lige om lidt skal ind i ovnen og en familie der sover sødt i næsten alle lejlighedens rum. Dét kan sgu da også noget, på sådan en helt almindelig tirsdag.

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. Du har ret Cana. Det er den stilhed og ro der er de tidelige morgener. Der hvor tankerne har tid til at være og du har tid til at gruble. Og så er der noget med det mørke, som jo er svært at stå op til men som alligevel giver en lov til at starte dagen stille op med plads til at gøre de ting vi skal gøre inden resten af familien forlader deres varme dyner og dagen for alvor går igang … skønt lige at tænke på hvad en mørk tidlig morgen også kan gøre:-)

  2. Er det ikke altid sådan? Når sommeren er forbi har man nydt de lyse morgener, så i overgangen, når det begynder at blive mørkt, vil man have lyset, indtil det (endnu engang) går op for en, hvor hyggelige de mørke morgener rent faktisk er?

  3. Kære Cana! Du skrev forleden om bloggeres ( ordet influencer er for stort for mig) ansvar som forbrugervejledere.
    Det er helt nødvendigt med højere etik og gerne konkrete vejledninger om, hvad I må gøre, det er godt, at du fremhæver det.
    Der er imidlertid også behov for stillingtagen eller højere bevidshed om selve de indlæg, der bliver skrevet. Mange af jer har jo et kæmpestort publikum og mange af læserne er unge og usikre kvinder. Der er aldrig blevet skrevet så meget tilfældigt pludder om, at en god dag blev en dårlig dag eller omvendt eller om, at en rød kjole næsten reddede ens liv eller at man godt kan li’ at filisofere, når man kører med tog eller lign… Kort sagt helt almindelige banale betragtninger, side op og side ned.
    Selv om det er hurtigt nedfældede almindeligheder , har disse stor indflydelse på mange menneskers liv og hvert ord sluges ukritisk, fordi mange unge ikke giver sig plads og rum til selv at tænke. Den direkte form” du “ og “I” giver en følelse af at høre sammen med bloggeren og være fortrolig med vedkommende,.
    Der er behov for meget mere selvkritik hos mange bloggere og for at være mere opmærksom på, hvilken indflydelse alle disse ligegyldige almindeligheder har i andres liv. Jeg skriver dette til dig, fordi du er en veluddannet og forstandig person, som både vil og kan noget med “ faget” eller dit levebrød som blogger.
    Det er mit håb, at du vil bidrage til en bevidsthed om, at selv ligegyldige ordkaskader har stor betydning i andre menneskers liv og derfor bør skrives med omhu . Hvis antallet af bloggere blev halveret ved samme lejlighed, ville rigtig mange få tid til selv at tænke. Det kan vi mennesker nemlig godt finde ud af, unge som gamle. Jeg er psykolog og oplever “ blogger- fascinationen”som et problem for mange unge, især unge kvinder, faktisk langt op i 30’erne.
    Mange hilsner Anette Albeck

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven