mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Mit nye (lille) forretningseventyr

Jeg har efterhånden teaset med det længe; at der skulle ske noget nyt her på domænet. Først kom der min nye header (som jeg er blevet MEGA glad for). Så kom der lidt omrokeringer i mine menuer, kategorier og sider. Og nu kommer vi til det springende punkt:

JEG HAR FÅET EN WEBSHOP!

Indtil videre er det min plan, at jeg lige skal øve mig lidt ved “bare” at sælge ud af mine egne ting; mine bøger i allerførste omgang. Nu har jeg jo trods alt skrevet tre styks, og så synes jeg da sådan set næsten, at det var på tide at sælge dem personligt også. Jeg har jo trods alt allerede en hjemmeside, så på den måde er det vel egentlig et meget naturligt add-on. Det er i hvert fald ikke spor enestående; men ikke desto mindre, så føles det stort for mig!

Udover bøgerne, så ligger der lige nu også ét ekstra produkt på shoppen. Et chiliplaster, som gravide og fødende kan anvende som smertelindring. Desværre er produktionen af chiuliplastret trukket lidt ud, så jeg forventer først at have det på lager i uge 49, men altså – det kommer, som det første produkt, udover mine bøger. Og jeg glæder mig sådan!

Jeg glæder mig til at kunne sende mine bøger direkte ud til dem – eller jer – som køber dem; til at være “first hand” og selvfølgelig til forhåbentligt at hjælpe en hel masse gravide med dét der chiliplaster, når det lander.

Jeg ved jo af gode grunde ikke så meget om hvordan og hvor krævende det er, at køre sådan en webshop, så det er kun fremtiden der kan vise i hvilken retning det kommer til at udvikle sig, men jeg er ovenud spændt.

SÅ! Jeg håber selvfølgelig at I allesammen til en start vil hoppe ind og tjekke shoppen ud lige HER – og så håber jeg, at I gider være med til at sprede ordet lidt.
Min nyeste bog – den om at det man (i virkeligheden) skal vide om sin fødsel – udkommer først om en uge fra i dag, men den kan selvfølgelig forudbestilles allerede nu. Og uanset om man bestiller den, eller én af de to andre, så skriver jeg med glæde en lille hilsen i dem, hvis bare man krydser det lille signeringsfelt af 🙂

Kom og køøøøøb! 

Skriv din kommentar

Kommentarer (7)

  1. Selvfølgelig skal du selv sælge dine bøger. Det er oplagt. Så langt er jeg med.
    Men hvis man er bare en anelse snusfornuftig, så tjekker man Pricerunner først Og der kan man købe bogen for 140 kr og det billigste incl fragt for 178 kr.

    1. Tak for den. Det var da ovenud pænt af dig at gære opmærksom på det. Det er dog – uanset hvor fornuftig man er, eller ej – kun hos mig, man kan få bøgerne signeret.

  2. Tillykke med ny Header, den er super flot 🙂
    Og tillykke med shop, god idé og jeg skal nok sprede budskabet 🙂
    Et smukt efterår ønskes du og dine 🙂

  3. Der var den. Stort tillykke!! Håber en dag at kunne lægge en ordre på alle tre bøger… Til mig selv! Og ‘Cana Care’… Nice! Det kan jo ikke hedde andet. Det beskriver produkt(er) der tager sig af en og egentlig også dig og din personlighed, for i mine øjne tager du dig meget af dine medmennesker, både dem du kender og os ‘fremmede’. Tak for dig. Jeg glæder mig til at se hvad Cana Care ellers byder på ud i fremtiden ❤️👍💪

  4. Stort tillykke, det er da virkelig fedt

    Ang chiliplaster, så er det faktisk ikke kun for gravide og fødende kvinder. Vi er en del med kroniske nervesmerter, som også benytter dette fantastiske plaster. Jeg vil da fremover købe mit hos dig

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven