mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Da Michael blev “jordemoder” for sit eget barn

Heldigvis sker det meget sjældent, at en kvinde føder så hurtigt, at hun hverken når at komme på sygehuset, eller at hidkalde en jordemoder, hvis hun skal føde det hjemme. Men, men, men – ingen regler uden undtagelser, og det sker altså af og til, at en, ofte temmeligt forpustet far, ender med at tage imod sit eget barn, fordi fødslen pludselig tager voldsom fart. Derfor er der i min nyeste bog – blandt en hel masse andet – et lille lynkursus til den vordende fader, som han kan bruge, i dét tilfælde at han skulle ende med at stå med fingrene i “fedtefadet”, om man så må sige. Kurset i bogen kommer efter beretningen om en uplanlagt hjemmefødsel, hvor jeg ovenikøbet har fået både kvindens og mandens side af historien. (Som er fantastisk). Og på denne første fredag ovenpå bogens udgivelse, har jeg altså simpelthen besluttet mig for, at dele mandens beretning – der i hvert fald gav mig tårer i øjnene – med jer. Tag godt imod Michael og hans fortælling om den dag han pludselig blev jordemoder for sit eget barn.

jordemoder for sit eget barn

 

Beretningen er et uddrag af min seneste bog, 40 ting du skal vide om din fødsel.

Jeg plejer egentlig ikke at registrere så meget, når min kone af og til er oppe om natten, men denne nat var det næsten umuligt ikke at bemærke det. Så da vores datter stod og hoppede ved siden af sengen tidligt om morgenen, stod jeg selvfølgelig op med hende. Havregrød, Ramasjang, tøj på og afsted mod børnehave. Maria virkede usædvanligt groggy den morgen, så selvom jeg egentlig havde planlagt at tage på kontoret, tog jeg en hjemmearbejdsdag.

Maria sov stadig, da jeg kom hjem, gad vide, om hun var ved at blive syg?

”Michaaeeel!” hørte jeg fra soveværelset. Åh-åh …

”Hvad så?”

”Jeg tror jeg, har fået veer.” ”A hva’?!” Dén havde jeg ikke lige regnet med. Der var jo næsten to uger til termin. Men jeg kunne se på hende, at det var sandt. Jeg blev vildt glad.

Gik op i køkkenet og lavede kaffe og dækkede et morgenbord. Måske skulle vi se en film bagefter? Og tage en lur oven på den lidt lange nat. Ringede til min svigermor og fortalte hende de gode nyheder. Hun lovede at hente vores datter fra børnehaven og tage hende med hjem til med en overnatning. Det ville nok blive en lang dag.

Maria kom gående op i køkkenet. Hendes blik var træt. Træt, men kærligt, da hun bad mig koge hende et par æg. Hun fik en ve. Det så slemt ud, så da hun gik i bad, tænkte jeg, at det nok ville tage lidt tid. Ventede en kvarter og kogte så et par æg og gjorde morgenbordet færdigt. Tændte stearinlys og satte Phlakes nye album på, som Maria så godt kan lide.

”Michaael!” lød det igen, denne gang fra badeværelset. Kom ud og så Maria stå, drivvåd og bøjet ind over håndvasken, på et sjaskvådt gulv. ”Vandet er gået” sagde hun, helt opkogt i hovedet.

Det hele virkede lidt mere voldsomt end sidst, hun fødte. Gav hende et håndklæde omkring livet og forsikrede hende om, at jeg nok skulle tørre op. Der var lidt blodspor i vandet. Maria brølede fra køkkenet. Jeg løb derud. Var bekymret for det der blod og for, at det gik hurtigt. Man har jo hørt om kvinder, der ender med at føde i bilen på vej til sygehuset. Dét kunne jeg altså ikke lige overskue. ”Skal vi ikke ringe til jordemoderen?” Maria mente ikke, at det var tid, men da den næste ve kom, og hun igen stod og brølede ved køkkenbordet, ringede jeg alligevel.

Jordemoderen i røret var vildt sød og mente, at vi nok godt kunne komme ind, men hun ville gerne lige snakke med Maria for at være sikker. Det var trods alt kun halvanden time siden, veerne var begyndt. Maria kastede op, så jordemoderen røg på hold, imens jeg gjorde mit bedste for at hjælpe. Da veen var ovre, lå Maria hen over køkkenbordet. Det lignede nærmest, at hun sov. Håndklædet, hun havde haft omkring sig, var faldet af og lå på gulvet og sugede fostervand til sig. ”Jordemoderen vil gerne tale med dig” forsøgte jeg. Maria ville ikke tale. Hun stod bare med lukkede øjne og vuggede blidt i hofterne. Brummede.

Der kom endnu en ve. Jordemoderen mente, at det var ok, hvis vi kom. ”Se I bare at komme afsted, det kunne godt gå stærkt!” sagde hun. I samme øjeblik kom en helt ny lyd ud af Maria. Hun var helt krøllet sammen i ansigtet. Hun pressede.

Fuck.

FUCK!

”Michaaeeel!” råbte Maria igen. ”Hun presser!” råbte jeg. ”Få hende ned at ligge og sæt telefonen på højttaler” sagde jordemoderen

Fuck. Hun kunne sgu da ikke ligge på klinkegulvet. Fuck. Kom i tanker om den der hæslige blomstrede madras, Maria kom slæbende hjem med for nogle uger siden. Hah! Foldede den ud og løb tilbage til Maria og fulgte hende ind på den. Hun var helt ved siden af sig selv. Fik hende ned at ligge og lagde så telefonen, der var sat på højttalerfunktion, på bordet ved siden af hende.

”Jeg får en kollega til at ringe efter en ambulance til jer, men hvis du føder, inden de kommer, Maria, så skal du tage imod barnet, Michael” sagde jordemoderen. ”Kan du se hovedet?”

Husker ikke, om jeg svarede, men pludselig kom der endnu en ve og frem kom hovedet! ”Jeg kan se hovedet!” Det var en lille mørkhåret runding, der kom frem, lige dér, hvor jeg plejer at komme ind. Fuck. Det er nu! ”Har du et tæppe, du kan pakke baby ind i?” spurgte jordemoderen. Jeg træk tæppet ned fra sofaen. Jordemoderen instruerede Maria i at trække vejret og bare gøre, som kroppen bad hende gøre. Sagde til mig, at jeg ikke skulle gøre andet end at samle min datter op, når hun kom ud, og lægge hende op til Maria og pakke hende varmt ind. Jeg svedte. Maria, som lå med lukkede øjne, svedte. Jeg ville ønske, jeg kunne give hende en kold klud og et kys på panden. Kyssede i stedet hendes knæ, sagde, at hun var sej, og mindede hende om at trække vejret, da en ny ve satte ind. Hovedet kom frem igen. Hørte jordemoderen sige, at jeg bare skulle holde hænderne hen og gribe vores datter. I næste sekund var hovedet født. Maria brølede. Min datters hoved var født. Shit. Maria pressede igen. Nu kom kroppen. Hun gled ned i mine hænder. Helt varm og glat. Hun skreg, og jeg kunne ikke holde tårerne tilbage. Min datter.

Jeg lagde hende op på brystet af Maria, fik fat i tæppet og lagde det omkring dem. Sjældent har jeg set noget så smukt. Vores datter, min kone og det her øjeblik, som vi pludselig havde haft helt for os selv. Lagde mig ned ved siden af Maria. Kyssede hende. Verdens sejeste kvinde.

Ti minutter senere kom to Falckreddere og ønskede os tillykke. Jeg klippede navlestrengen, og så kørte vi ind på hospitalet, hvor Maria fødte moderkagen og blev syet, inden vi et par timer senere tog hjem igen. I tide til at vores store datter ikke behøvede at sove andre steder end hjemme hos os. Det var det vildeste, jeg nogensinde har oplevet. Min kone er den sejeste i verden, og jeg har det ultimative kort i ærmet til alletiders konfirmationstale en dag.


REKLAME: Du kan købe mine bøger i alle boghandlere, både fysisk og online – eller hos mig, lige HER.  

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Årh, en fantastisk fortælling!
    Det bringer mange minder frem, om min fødsel af vores 2. barn..
    Og så dejligt at høre den fra fars vinkel 😍

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven