mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

9 minutters fødsel, 6 uger før termin

Sjældent har jeg læst noget så voldsomt som dét jeg vil præsentere jer for i dag. Det handler om en fødsel, som end ikke nåede at gå igang før det blev så akut, som en fødsel overhovedet kan blive. Det var en vaskeægte liv-eller-død-fødsel og gudskelov gik det til den side, hvor både mor og barn fik lov til at leve.

Jeg ved slet ikke lige hvad jeg skal sige til beretningen, andet end at den er fantastisk – og så må I selvfølgelig, som altid, hjertens gerne stille mig spørgsmål i kommentarfeltet, hvis der er noget I gerne vil have uddybet.

Jeg ved godt at jeg siger det ofte, og jeg mener det hver gang, men i dag, der mener jeg det altså lidt ekstra: Tag rigtig godt og kærligt imod <3

“Ingen havde set det komme, men ud det skulle du – også selv om det var 6 uger for tidligt.” 

Alt skulle faktisk være sket i lige den weekend. Først og fremmest skulle din far have været til bryllup I New York, men valgt at melde fra ”hvis nu jeg skulle føde før tid”. I stedet blev der planlagt kærestur til fra Jylland til København, men din far tog afsted til møde alene den  lørdag i København, fordi jeg på forunderlig vis, ikke var tryg ved at rejse væk hjemmefra 6 uger før termin. Selve dagen inden din lynfødsel valgte vi så at tage et smut i spa for lige at nyde lidt kærestetid inden den ankomst, da dette var sidste weekend med mulighed for det grundet din fars travle arbejde.  Og ja du gav også rent faktisk mulighed for at nyde en hel dag sammen, men så brød helved løs selv samme aften. 

Efter en hel dag i spa og lækker frokost var vi trætte. Vi smed os straks på sofaen og tog en lang og sen eftermiddags lur. 

Jeg vågner dog med lænde og mavesmerter ved 18 tiden, og vækker din far. Min mave er helt spændt op. Jeg tænker det bare er endnu en plukve, som jeg havde haft så mange af i tide og utide i graviditeten. Men men.. den spændthed forsvandt bare aldrig. 

Selv efter lidt aftensmad og lændemassage fra farmand, blev det bare ved. 

Jeg endte med at ringe til fødemodtagelsen for at høre ad. De synes også det var vel langt tid og bad mig komme ind og få kørt en strimmel. Vi fik en tid søndag aften kl 22.30. Ja der var drøn travlt på fødemodtagelsen den aften, men heldigis var der tid til os. ’

Jeg smider mig i sengen og sover indtil vi kører afsted.  Jeg vralter op af sygehusgangen, min lænd føles som en lang lægkrampe der bare ikke vil forsvinde. Vi bliver mødt af en sød jordemoder som beder mig lave en urinprøve – fordi netop blærebetændelse evt kunne være skyld i plukveer. 

Ude på toilettet sker det skrækkelige, det VÆLTER ud med blod fra mit underliv. Jeg SKRIGER efter min mand, som slet ikke kunne genkende min stemme. og han kommer løbende med en jordemoder.  Herfra husker jeg kun det hele i glimt. Jeg bliver smidt på en briks, undersøgt af jordemoderen, kørt ned på en fødestue og der kommer en læge. Der bliver lyttet efter hjertelyd – MEN den er der ikke. De kan ikke finde din lille fine hjertelyd. 

Jeg bliver lagt på siden, får ilt maske på og der bliver trykket på DEN RØDE KNAP kl 01.36. og kun 9 minutter efter 01.45 er du hevet ud af min mave. På de 9 minutter når de at køre mig på en operationsstue, bedøve mig og skære mig op og hive dig ud af maven fordi moderkagen havde løsnet sig totalt. 

 

Et lille sidespring – som vi har grint af efterfølgende: Jeg skider fanme i bukserne da de beder flytte mig fra sengen over på operationslejet og jeg høj får sagt, ”Jeg har skidt i bukserne” 😉

 

Held i uheld, var vi altså på sygehuset da jeg begynder at bløde. Vi var altså på det helt RIGTIGT sted på det RIGTIGE tidspunkt. Du kom til verden. Var blå. Trak ikke vejret. Heldigivs oplevede jeg ikke selv dette da jeg var bedøvet, men din far har desværre måtte overvære læegerne få liv i dig og lægge dig i kuvøse. 

Du, kære Aura, blev altså født 2. pinsedag, en smuk solskinsdag. 48 cm lang og 2100 gram.  6 uger før termin. 

Efter indlæggelse, re- operation af mig, kuvøse, sondemad og frustrationer er vi vel hjemme og ved at vænne os til livet med dig her 3 mdr efter din fødsel. 

Du aner ikke selv miraklet. Aner ikke at du balancerede på kanten.  Det her liv kræver styrke og mod og du viste os at du var en fighter. 

Hilsen Din Mor <3 

Skriv din kommentar

Kommentarer (7)

  1. Puha, sikke en stærk fortælling. Og endnu engang et godt eksempel på, at man skal lytte til sin intuition og ringe til fødegangen, hvis noget ikke føles rigtigt.

  2. Hvor er det altså møg sejt at vi har et sygehus væsen der kan reagere SÅ hurtigt. 9min. Seriøst!

    Og hvor er det en sej mor der har overskud til at dele. Alt held og lykke

  3. Årh, sidder her med kuldegysninger. Oplevede selv samme historie med moderkageløsning for 6 1/2 år siden. Det er så voldsomt, at få hevet ens lille barn ud af maven uden at være klar. Bagefter sad fødslen som et kæmpe traume for mig, dog overskygget af taknemmelighed. Taknemmelighed over at jeg trods alt fik en sund og rask datter med hjem. I dag er hun startet i skole og er stadig lige skøn <3 Ønsker dig og familien alt godt.

  4. Uf, hvor er det godt, at det hele skete PÅ hospitalet! Cana, hvordan får du egentlig hørt om disse fødsler? Det er ikke alle nogen du kender personligt?

  5. Stærk og rørende beretning om smukke Auras dramatiske start på livet. Fightergenet har hun helt sikkert fra hendes seje forældre. Kram og alt det bedste til jeres lille familie.

  6. Jeg tuder nu!
    I 2014 er min datter født ved AKS grundet moderkageløsning. Vi var dog hjemme da blodet vælter ud, det tog 32 min og 2,5 liter blod, fra vi ringede 112, til vores datter blev født 8 uger før tid.

    Det er så voldsom en oplevelse og man føler sig lidt alene, fordi ingen man kender oplever det samme.

    Tak fordi i deler jeres historie <3

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven