mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Mit liv som jordemoder #6

Jeg gik slukøret, ja, nærmest modløs derfra. Hvad fanden skulle jeg gøre nu? Hele planen var jo, at jeg skulle få det der job på fødegangen i Sønderborg, og så skulle min familie hjælpe med at passe Jens, når jeg havde weekendvagter.

I sidste uge fortalte jeg om, hvordan jeg, efter at have fået et barn, pludselig ikke kunne få enderne til at mødes i mit hjerte, når det kom til pasning i de weekender jeg var nødt til at arbejde. Jeg fortalte om hvordan vi flyttede fra Valby til Sønderjylland og om, hvordan jeg spændt og glad var gået ind på fødegangen i Sønderborg for at få det job jeg engang var blevet lovet. Du kan læse hele indlægget HER, hvis du har lyst, og så følger fortsættelsen altså her nedenfor.

Jeg gik slukøret, ja, nærmest modløs derfra. Hvad fanden skulle jeg gøre nu? Hele planen var jo, at jeg skulle få det der job på fødegangen i Sønderborg, og så skulle min familie hjælpe med at passe Jens, når jeg havde weekendvagter. Det var hele meningen med at være flyttet. Og nu havde jeg pludselig ikke noget job. Til gengæld havde vi et stort hus med havudsigt og flere kvadratmeter end jeg orkede at støvsuge.

Jeg brugte ved et par dage på at være frustreret. Vred, ked af det, irriteret og ærgelig. Mest af alt på mig selv over, at jeg dog kunne være så dum at tro, at jeg sådan uden videre kunne få dét skide job. Jeg havde ikke engang ringet og spurgt. Jeg havde ikke engang læst i avisen, at den ene fødeafdeling skulle lukke i samme uge, som jeg ville vende tilbage. Jeg havde ikke gjort en skid.

Sådan gik der et par dage og så gjorde jeg som jeg altid har gjort.

Jeg rejste mig og kiggede mig omkring.

Hvad kan man egentlig, når man er jordemoder, tænkte jeg.

Der var et job på kommunen, som jeg fandt på jobnet. Det var noget med sårbare kvinder og med lidt kreativitet kunne man da godt forestille sig, at jeg kunne være egnet til det. Det var et dagtidsjob og meget, meget langt fra jobbet som jordemoder på en fødegang. Jeg smagte på det og skrev lidt en ansøgning, da jeg pludselig blev præsenteret for en idé.

I dét år jeg havde været i praktik på fødegangen i Sønderborg, havde jeg haft job som afløser på et bosted for voksne med sindslidelser og da lederen der, fandt ud af at jeg gik og var i tvivl om hvad jeg skulle stille op med mit arbejdsliv, tilbød hun mig et job. Et fast job som pædagogisk medarbejder, med dagvagter hver eneste dag, fraset hver 10.weekend, hvor jeg skulle have 2 x 12 timers vagter. Hver tiende weekend!!

Til en begyndelse var jeg i tvivl. Ville jeg virkelig tage et job, som slet ikke var relevant for min uddannelse og mit hidtidige erhverv som jeg holdt så meget af?

Jeg kiggede på min søn, som jo i virkeligheden var ham det hele handlede om, og takkede ja. Gu’ fanden takkede jeg ja.

Og sådan gik det altså til, at jeg stoppede med at arbejde som jordemoder allerede tre år efter jeg var blevet uddannet.

Imens jeg har skrevet på de her indlæg (dette og mit liv som jordemoder #5) om hvordan jeg stoppede, har jeg også skrevet lidt på et par ekstra indlæg med fortællinger fra mit jordemoderliv, inden jeg stoppede. Fra rørende, vilde og fantastiske oplevelser, som jeg altså stadig gerne vil dele med jer. De kommer drysset ud over efteråret og jeg håber at I vil læse med. 

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven