Tid til eftertanke #27

Det er som om hvem end der sidder og styrer vejret, har haft en finger på pulsen med hvornår sommerferien var forbi, for jeg skal da lige love for at det er blevet efterårsagtigt, hva’? Heldigvis, tænker jeg egentlig, for der er næsten ikke noget værre end at vende tilbage fra ferie (både som barn og som voksen) hvis vejrstemningen stadig er til vaffelis og lange ture på stranden. Okay, selvfølgelig er der meget der er værre end dét, men I ved hvad jeg mener, ikke? Gråvejret har gjort alle de indendørs arbejdstimer lidt lettere at håndtere og således har jeg altså også forsøgt ikke at brokke mig for meget over hverken blæst eller regn. Det lykkedes mig ikke helt, men hey, der er vel på sin vis også noget positivt i at have plads til forbedringer, ikke sandt?

I alle tilfælde kommer her en omgang tid til eftertanke, næsten uden vejrbrok.

Ugens højdepunkt er simpelthen hemmeligt i denne uge! Ha ha, der sker ting og sager her i min lille biks og jeg fik i denne uge en virkeligt fed nyhed, som forhåbentligt kommer til at gøre livet både lettere og lidt bedre for rigtigt mange, når først jeg kan lancere det! Det bliver bare mega-godt, gør det. Udover det, så må højdepunktet være den date Jens og jeg tog på efter skole og tandlæge i mandags. Vi var i boghandlen, i Rundetaarn og på restaurant, og jeg blev endnu engang mindet om, at jeg så gerne vil blive bedre til at have lidt mere tid sammen med mine børn, hver for sig.

Jeg smilede mest da confettifesten, som jeg skrev lidt om i går, viste sig at være endnu federe end jeg havde turdet drømme om. (Også selvom vejen derhen var noget – ahem – besværlig…).

Ugens lavpunkt har været at undvære mine børn. Efter en dejlig sommerferie med masser af uafbrudt kvalitetstid, har det virkelig været hårdt at undvære dem i de fem dage, de har været hos deres far. Jeg krydser alt jeg har for at det dog kun er mig, der har det sådan, for jeg kan næsten ikke bære det, hvis de også har savnet mig (mere end normalt).

Det gode ved det hele er at de kommer hjem igen. I dag.

Jeg har haft det bedst med at iføre mig min glimmerprikkede pastelgrønne kjole, som jeg har haft på så mange gange, at jeg efterhånden gruer for den dag den ikke kan holde mere. Den er så pæn og så god at have på – og så kan man spise al den pasta man overhovedet gider, uden nogen spotter en foodbaby under de mange lag af flagrende stof. GENIALT.

Det bedste jeg har spist ligger lidt op ad det bedste jeg spiste i sidste uge. Det er en thai-ish suppe fra WokOurWay, som for tiden er mit favoritsted at hente take-away fra. De laver så store portioner at to personer snildt kan dele én ret – og så er deres Tom Kha Gai altså bare fuldstændigt fantastisk!

Det bedste jeg har hørt i løbet af den forgangne uge er faktisk en lydbog jeg har været igang med siden før sommeren. Dronningeofret af Hanne Vibeke Holst. Den er en ordentlig basse på mere end 23 timer, men i skrivende stund har jeg kun to tilbage og jeg er totalt ambivalent, fordi jeg er så spændt på at høre hvordan den slutter, men samtidig vil jeg bare gerne have den til at vare for evigt. Den er virkeligt god.

I næste uge ser jeg frem til en hel masse spændende møder – meget apropos det hemmelige højdepunkt. Og så selvfølgelig til at være sammen med mine børn. Åh ja, og til et ekstraordinært forældremøde i Peters børnehave, som har nogle massive udfordringer lige pt (børnehaven, altså. Ikke Peter), som jeg er edderspændt på at høre, hvordan den konstituerede ledelse har tænkt sig at gribe an. Jeg krydser kæmpe meget fingre for, at de kommer til at sige noget der giver mening. Jeg frygter det modsatte, men jeg håååber…