Maveoperation?

Da jeg i min ferie postede et billede ala dét i indlægget her på min instagramprofil var der hurtigt et par stykker som undrende skrev, hvad pokker der mon var sket med “min krøllede mave” og om jeg havde fået en opstrammende operation.

Først forstod jeg ikke rigtigt hvad de mente, for min mave er jo bare som den har været de sidste mange år. For nej, jeg er altså ikke blevet opereret. Men så kiggede jeg på billedet endnu engang og kunne da sådan set godt se, at der ikke var mange strækmærker eller løs hud at spore. Selvom begge dele stadig er der, omend sidstnævnte nok er i lidt mindre grad end for et år siden.

Der er nemlig sket det, at jeg siden nytår har lagt mig lidt ud. Ikke meget og ikke noget der generer mig så meget, at jeg gider at gøre noget aktivt ved det, men åbenbart så meget, at min løse hud på maven er blevet strammet lidt op. Den slatne ballon er simpelthen blevet pustet lidt op, ha ha!

Samtidig er vinklen på billedet nok af de mere heldige (selvom det jo for fa’en bare var Simons forsøg på at lave et familieselfie fra en sejltur vi var på, på vores ferie) og som en sidste ting så er billedet, fordi det er taget med selfiekameraet på en helt almindelig iphone, altså en lille smule uskarpt, hvorfor jeg på én eller anden måde ser glattere ud end jeg er i virkeligheden.

Men hermed ikke sagt, at jeg fordømmer sådan en operation – slet ikke – jeg har bare ikke fået den selv.

I tidernes morgen da jeg stod som 24-årig med mit første barn på armen og et maveskind der til en forveksling ligner dét jeg render rundt med i dag, overvejede jeg det bestemt. Jeg var, for at være helt ærlig, temmeligt ked af min “nye” krop. Jeg følte mig forkert og ikke mindst alene om at se sådan ud og jeg skal da sådan set også være ærlig at sige, at hvis jeg i morgen fik valget mellem at have et maveskind som jeg havde før jeg fik børn og dét jeg har i dag (uden at underlægge mig en operation, for at få det første), så ville jeg uden tvivl vælge det første. Selvfølgelig ville jeg det.

Men nu er verden imidlertid sådan, at mit maveskind ikke er sådan lige at lave om på uden at det skal skæres i stykker først og fordi jeg trods alt stadig “kun” er i starten af trediverne, så tør jeg – ligesom dengang jeg var 24 – simpelthen ikke at risikere at få mit maveskind opereret. Simpelthen fordi jeg endnu ikke med sikkerhed kan, tør eller vil sige om nogensinde bliver gravid igen eller ej. Hvis nu jeg en dag bliver gravid igen, så er jeg nemlig temmeligt sikker på, at mit maveskind ville blive endnu mere hærget end det er i dag, hvis det havde fået en tur under en opstrammende kniv forinden. Det vidste jeg som 24-årig og det ved jeg altså stadig i dag.

Derfor øver jeg mig i at acceptere. Eller rettere sagt, derfor har jeg accepteret. For det synes jeg vitterligt jeg har. Jeg lader mig ikke længere skæmme; jeg går i bikini om sommeren, i sweatre om vinteren, i kjoler når jeg skal til fest og tænker sådan set ikke over, at mit maveskind er blødere end de fleste andre. Min mave er jo bare som den er og derfor er jeg sådan set også ret overbevist om, at jeg heller ikke kommer til at få den fikset, når jeg engang er blevet for gammel til at få flere børn.

Nuvel, jeg ved selvfølgelig ikke hvordan jeg har det med mig selv til den tid, men for nu er svaret altså at jeg ikke har fået min mave opereret og at jeg sådan set heller ikke har i sinde at få det gjort. Heller ikke, selvom det garanteret kunne blive pænt.

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. Det er vel også nærmest en pointe i sig selv, at i dagligdagens rodede og uskarpe lys, der lægger man ikke mærke til små skønhedsfejl. Ja, du kan måske godt fremhæve nogle krøller på maven, så vi kan se dem (og det er dejligt og fint, for det viser bare, at det er helt normalt), men når du ikke fremhæver det, så ser vi jo bare en glad Cana med en flot mave. Og sådan er det vel med de meste. Man ser skønhedsfejlene mest selv, det er ikke noget andre lægger mærke til eller gider hænge sig i.

  2. Kære Cana. Personligt synes jeg du er flot og det klær dig at du har taget lidt på. Den mave er vist de fleste kvinders problem. Jeg far selv haft 3 graviditeter uden for livmoderen og med 3 operationer. Heldigvis var det efter jeg havde fået min dejlige søn som i dag er 46 år. Han var tilgengæld en nem fødsel. Tog 4 timer fra første ve og til han gav sit første vræl. Rigtig god dag til dig og dine, og nyd nu din krop .
    Mange hilsner fra
    Sanne

  3. Jeg elsker ALT ved det billede. I ser så dejlige og naurlige ud (og slanke – selvom du siger, du har taget på) Lækkert lækkert billede.