mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Fra angst til drømmefødsel

Selvom man på forhånd er så bange for at føde, at man egentlig allerhelst vil lade være, så er det altså på ingen måder ensbetydende med, at man skal få en traumatiserende oplevelse med i rygsækken, når man skal gennemleve fødslen af sit barn. Kvinden der står bag denne uges fødselsfredag kom i hvert fald styrket og meget, meget glad ud på den anden side.
Jeg var rigtig bange for at føde, da jeg skulle føde mit første barn, min søn der er født i 2014. Jeg var så bange, at jeg var ude i om jeg skulle forsøge at bede om planlagt kejsersnit. Min dejlige jordemoderveninde fik mig heldigvis overbevist mig om noget helt andet. Hendes store viden om bristninger, tallenes tydelig sprog og min positive tilgang til tingene ændrede min opfattelse….
Jeg var gået en dag over termin. Vi havde planlagt at tage ud at spise for at flytte fokus fra den længe ventede baby, som jeg efterhånden var noget utålmodig for at møde.
Bedst som vi sad der og nød vores mad fik jeg – hvad jeg troede var – plukkeveer. Dem havde jeg haft en del af i den seneste tid. Jeg fandt ve-tæller-app’en frem; den plejede at få dem til at gå væk…
Men veerne blev ved. Så vi fik betalt og kørte hjem – vi skulle jo også ringe til min veninde, der skulle være vores jordemoder.
Da vi kom hjem skulle jeg tisse – troede jeg. Jeg nåede ud på toilettet, men måtte med al hast hoppe ind i bruseren, da mit vand pludselig gik. Heldigt sted trods alt, ha ha!
Vi fik ringede til min veninde og da der allerede efter de to timer, der var gået siden veerne startede, kun var ét minut mellem veerne, fik vi besked på at køre mod fødegangen.
Det er ikke den sjoveste køretur i mit liv. Min mand gjorde hvad han kunne for at køre stille, men eftersom jeg kunne mærke hvert et lille bumb i vejen og hvert et lille sving, så var det ikke nogen nem opgave… Vi kom dog frem og jeg var klar til “kamp”!
Jeg fik heldigvis lov til at komme direkte på fødestuen. Heldigvis, fordi jeg af erfaring fra graviditeten vidste, at man ikke ligger særligt godt på briksen i undersøgelsesrummet.
Inden jeg fik mig lagt kastede jeg lige op. Nå ja, så var vi ligesom i gang…
Min dreng lå skævt ned i bækkenet, så det gjorde dæleme ondt! Jeg prøvede ca. 1000 fødestillinger på bolde, stole, stående, liggende – alt! Til sidst havde jeg brugt så mange kræfter, at der skulle ske et eller andet. Jeg havde brug for smertelindring. Det var inden Horsens fik lattergas, så vi startede stille op med bi-stik. Aldrig har jeg prøvet noget så smertefuldt – helt uden virkning på min krop. Av av av! Så vi blev enige om, at der skulle stærkere sager til og narkoselægen blev tilkaldt, så han kunne lægge en epidural. Det er det bedste ever, under en fødsel. Jeg fik ro og fik sovet lidt og da veerne igen tog til efter tre nogenlunde rolige kvarter, så var det sgu presseveer! Jubiii!
Jeg fulgte trofast jordemoderens instrukser. Det var fantastisk at opleve. Så fantastisk, at jeg mellem to presseveer fik sagt, at jeg glæde mig til jeg skulle prøve igen. Pludselig sagde en af de dejlige damer, der stod ved min side, at nu troede hun kun der gik 10 minutters tid inden vi havde en baby. En presse-ve til og ud kom den dejligste babydreng. Helt perfekt var han – og er han stadig. Det var verdens bedste fødsel og verdens bedste følelse at få ham op på brystet. Tak!
… Men nogen kunne sgu godt ha’ skrevet en bog om ugerne efter fødslen med et underliv, der er så ømt, at man ikke kan holde ud at røre sig efter toiletbesøg, hvis man overhovedet kan holde ud at tænke på toiletbesøg.
(Og dét er der heldigvis nogen, der har gjort siden dengang – jeg udgav jo i 2017 bogen, 40 Uger Efter, som netop handler om alt dét, der sker efter en fødsel, som man måske ikke liiige havde regnet med 😉 ).
Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven