mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Annonce

Et fængslende møde

 

 

Ak ja, nu troede vi lige at den var her, hva’? Sommeren som i løbet af det seneste halve døgn åbenbart har besluttet sig for at gå direkte tilbage til efterår. Suk, mand. Eller altså, suk for alle jer, der havde håbet på at I skulle ligge på en dansk strand og svede den næste uges tid. For mig, der skal arbejde en hel del her i den kommende uge er det helt fint – og så må jeg altså også bare lige pointere en ting for dig, der måske allerede er gået på ferie: Det er jo helt genialt læsevejr, det her!

Det har igennem de seneste år været tydeligt, at vi danskere i høj grad foretrækker krimiernes hæsblæsende univers, når vi læser bøger. Og jeg forstår det så godt! Personligt kan jeg bedst lide den slags, hvor jeg nærmest føler at jeg personligt er med til at opklare forbrydelserne, fordi jeg kommer helt ind i hovedet på hovedpersonen. Den slags, som kryber helt ind under huden på mig og kræver at jeg læser dem hurtigt og effektivt.

Problemet – hvis vi lige skal tage de briller på et øjeblik – ved dét er dog, at jeg faktisk ikke slapper særligt godt af, når jeg læser krimier. Jeg haster afsted med høj puls og en hjerne på overarbejde for snarest muligt at fange den grumme forbryder, som er lige på nippet til at slå til igen. Jeg slapper faktisk overhovedet ikke af…

Det gør jeg til gengæld når jeg læser Et fænglsende møde, af Liane Moriarty. (Som du i bunden af indlægget får en rabatkode på 25% til, så scroll endelig videre!).


Liane Moriarty står blandt andet bag kæmpe-hittet Big Little Lies, som udover at have hittet som bog, også er blevet filmatiseret og sendt som mini-serie på HBO. Faktisk har jeg ikke selv set serien, men den er altså vældigt populær og har vundet adskillige priser. En Emmy og en Golden Globe, for at nævne et par stykker.


Et fængslende møde er god af rigtigt mange årsager; først og fremmest fordi den er inddelt i intet mindre end 79 kapitler! De korte – og mange – kapitler gør, at man altid lige kan nuppe et kapitel eller to. Det bliver aldrig uoverskueligt at gå i gang og man behøver sjældent at stoppe op midt i et kapitel, hvilket i hvert fald for mig, gør noget rigtigt godt for min læseoplevelse. Dernæst så er bogen virkeligt godt bygget op – og så er den til sidst, men absolut ikke mindst, både sjov, intelligent og spændende!

I bogen følger man forfatteren Francis Welty på et helse-retreat på det meget smukke Tranquillum House. Her har ni meget forskellige mennesker booket et 10-dages ophold, som har til formål at forandre deres liv. Alle ni kommer fra forskellige baggrunde og har således ligeså forskellige forventninger til deres udbytte af opholdet.

Hurtigt i bogen bliver vi præsenteret for et benhårdt helseophold, hvor koffein, alkohol og gluten som et eksempel er bandlyst fra kosten. Der er stilleperioder, guidet meditation, tai chi og fastlagte skemaer til alle og man fornemmer som læser hurtigt, at de fleste deltagere formentlig vil opleve en stor forandring i løbet af de 10 dage.

Uden at sige for meget kan jeg dog godt afsløre, at helse-retreatet viser sig at være endnu vildere end (jeg som læser og) deltagerne havde forestillet sig, da stedets meget karismatiske leder, Masha, træder i karakter og afslører sine meget høje ambitioner for deltagernes proces mod at gå forandrede derfra.

Bogens tidslinje er stort set lineær, men undervejs skifter man for hvert kapitel til en ny karakter og man kommer som læser således til at forstå samtlige deltagere og medarbejdere på Tranquillum House. Opbygningen minder lidt om hvordan realityprogrammer ofte er bygget op. De har jo ofte også en lineær tidslinje, hvor man undervejs får lov til at krybe ind i de enkelte deltageres tanker. Og altså, inden I dømmer mig for at sammenligne en god bog med reality, så lad mig bare lige hurtigt indskyde, at jeg i dén kategori for eksempel også tænker på et program som Den Store Bagedyst, som de fleste af os nok har stiftet én eller anden form for hyggeligt bekendtskab med. Der er en fælles handling og så tapper man ind på de enkelte deltagere efterhånden som programmet skrider frem – og det fungerer vanvittigt godt, gør det! Både på tv og i Et fængslende møde, som jeg synes er en rigtigt, rigtigt god bog.

Jeg skulle – som det så ofte er tilfældet med romaner – lige igang med bogen, førend den gav sådan rigtigt god mening for mig, men efter de første 40-50 sider, var jeg grebet. Jeg følte mig taget ved hånden og ført igennem en fængende bog, hvor jeg hele tiden fik lyst til at læse mere, samtidig med at jeg rent faktisk slappede ret godt af.

Ej, jeg synes virkelig det var en god bog undervejs da jeg læste den – og da den sluttede, syntes jeg faktisk at den var endnu bedre, fordi den rent faktisk sluttede. Bogen bliver rundet af med bravour og jeg elsker at få lov til at følge en god historie (og nogle fantastiske karakterer) helt til dørs! Arghmen, den er bare mega god og jeg forstår således godt hvorfor den gode Nicole Kidman allerede har købt film- og tv-rettighederne til Et fængslende møde, hvor hun i øvrigt selv planlægger at spille rollen som Frances Welty.

Jeg tænker at bogen er totalt oplagt til årets sommerferielæsning og hvis du vil have fingrene i den, så har jeg ovenikøbet fået lov til at give dig 25% rabat på bogen hos Saxo.com, med den meget mundrette rabatkode CanaEksklusiv lige HER 😉

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

    1. … Det er den da overhovedet ikke? Hos Gucca koster den 139.- og hos saxo.com koster den kun 105.- med min rabatkode 🙂

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven