mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Ny kæreste efter skilsmisse

Det har igennem hele forløbet været min største frygt, at mine børn ikke skulle trives, efter deres far og jeg gik fra hinanden. At det skulle være for svært altid at undvære en forælder og ligesådan, at det skulle være svært for dem, at håndtere nye, vigtige voksne i deres liv.

… Og gudskelov har det vist sig at være rigtigt godt, at få en ny kæreste efter skilsmisse! I hvert fald på min side af bordet, som selvfølgelig er det eneste jeg kan udtale mig om (omend det er min klare fornemmelse, at det samme også gør sig gældende på den anden side).

Der er rigtigt – rigtigt! – mange, som har spurgt mig til råds omkring introduktionen af en ny partner og jeg bliver simpelthen nødt til at lægge mig fladt ned på ryggen og indrømme, at jeg ikke aner en fløjtende fis om det. Jeg ved kun hvad der har virket for os. Og så ved jeg også, at dét selvfølgelig ikke virker for alle, hvorfor jeg naturligvis ikke skal gøre mig klog på hvordan man bedst gebærder sig, når man har fået (eller gerne vil have) en ny kæreste efter skilsmisse.

Men altså, here goes hvordan det hele startede for os, dengang Simon blev introduceret for drengene.

Allerede da Simon og jeg havde datet i nogle måneder, blev han introduceret for børnene. I første omgang bare som min ven, men allerede efter at børnene havde mødt ham et par gange, tror jeg de fornemmede, at vi var vilde med hinanden. I hvert fald inviterede de Simon med hjem til aftensmad, en dag efter vi havde været i legeland sammen. Og om aftenen, da jeg stod og børstede Jens’ tænder, spurgte han, om ikke snart jeg skulle have en voksenkæreste. (Udtrykket kom sig af at drengene igennem nogle måneder, vist synes det var lidt synd for mig, at jeg ikke havde en ny kæreste ligesom deres far havde. Derfor proklamerede de ofte, at de var mine børnekærester).

Jeg synes det lød som en god idé med en voksenkæreste og spurgte Jens om han mon havde nogen i tankerne. “Hvad med Simon?” spurgte han. Tjoe, det var da en god idé. “Men så skal du spørge ham, mor“. Ja, det skulle jeg jo. “Men hvad nu hvis han siger nej? Bliver du så ikke ked af det?” spurgte han, og inden jeg nåede at svare fortsatte han: “Skal jeg ikke bare spørge for dig, mor?” Jo, øhhh, tak…

Han spyttede tandpastaen ud i håndvasken og løb ind i stuen, hvor Simon sad i sofaen. “Vil du være kærester med min mor?” spurgte Jens glad. Simon kiggede et kort øjeblik lidt forvirret op på mig, for ligesom at spørge om det var okay hvis han sagde ja. Jeg smilede. “Ja, det vil jeg da meget gerne”.

SÅ SKAL I KYSSE!” råbte børnene i kor.

Og så kyssede vi. I de første mange måneder primært sent om aftenen, når Simon havde fri. På den måde mærkede børnene ikke det store til at jeg havde fået en ny kæreste, fordi vi stadig havde (næsten) alle eftermiddage, aftener og morgener for os selv. Kun om søndagen (de søndage drengene ikke var hos deres far) var vi Simon sammen med os.

Så alt det jeg ellers havde frygtet i forhold til jalousi eller vrede, blev gjort fuldstændigt til skamme. Simon gled ligesom bare ind i familien. I noget tid som en perifær ekstra-voksen i børnenes liv, men nu, hvor vi er flyttet sammen og Simon i øvrigt ikke længere har helt så lange arbejdsdage, som da vi mødte hinanden, som en vigtig voksen, der på så mange måder er en ressource i drengenes liv.

Jeg er dybt, dybt taknemmelig for Simon. Dor måden han håndterer mine børn på og for dén måde de heldigvis har taget imod ham. De har snart kendt hinanden i halvandet år, de tre, som jeg holder så usigeligt meget af og de er – heldigvis – blevet meget, meget gode venner. Ja faktisk kan jeg mærke, at mine drenge efterhånden har taget Simon til sig, som en rigtig vigtig voksen i deres liv og det smelter mit hjerte, når de i ny og næ hellere vil have ham til at læse godnathistorie, end mig. Tænk, at være så heldig, altså…

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Vi introducerede også hinanden for vores børn meget langsomt og roligt uden pres – eller forventninger om familiefølelser.
    Vi har boet sammen i over 2 år nu. Vil meget gerne anbefale Jesper Juuls nye bog Bonusforælder 😊👍 Den er meget hands on og letfordøjelig uden at dømme på underlige følelser eller med løftede pegefingre. Bare gode, vigtige pointer og opmærksomheder.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven