mo

Fødselsfredag (en bedre 2.fødsel)

Rigtigt mange kvinder har både lange og hårde fødsler første gang de skal føde – og heldigvis har næsten ligeså mange, bedre oplevelser anden gang ❤️ Velkommen til en skøn Fødselsfredag.

Onsdag 41+0 får jeg lavet hindeløsning til overtidskontrol. Hun tror helt klart på det nok skal virke, men jeg mærker ingen effekt hele dagen.

Torsdag nat kl 2 ligger jeg dog og møffer rundt og vågner stille op og indser, at det jeg mærker, er veer – med 10 minutters interval. I løbet af natten og formiddagen er de uregelmæssige, men lange. Ind imellem forsvinder de i længere perioder – blandt andet den times tid min datter er oppe inden hun kommer i dagpleje. Vildt mærkeligt, men praktisk er det da. Min mand bliver hjemme fra arbejde.

Over middag taler jeg med jordemoderen. Vi har på forhånd en aftale om, at hvis mine veer ikke vil gå ordentligt igang af sig selv ved denne fødsel, vil de hjælpe mig. Enten med at “slå veerne ned” eller få dem bedre igang, alt efter hvor langt jeg er i fødsel. Vi aftaler at ses kl 14.

Vi ankommer på kolding sygehus kl 14, og vi lader tingene blive i bilen, for hvis nu vi skal hjem igen. Jeg er dog 3-4 cm åben, og bliver tilbudt at blive på sygehuset. Dette foretrækker jeg klart. Vi går en tur for at sætte gang i veerne, dog uden den store effekt. Jeg kommer tilbage på undersøgelsesstuen og får ve-stimulerende akupunktur, da mine veer stadig ikke er særlig hyppige – de kommer hvert 10.-15. minut. Der er god stemning og jeg er i fint humør, da pauserne jo er dejligt lange 🙂

Kl. 16 er jeg 4-5 cm åben, og vi får lidt mad.

Kl. 17 kommer vi på fødestuen, og jeg får lavement. Jeg vil rigtig gerne i brusebad, og går derud sammen med min mand. Det er god lindring under det varme vand, men føj for pokker hvor kommer der pludselig helt vildt gang i mine veer. Jeg står i badet i ca. 30 min, og bliver bare overrumlet af veer – de varer 1½-2 minutter og der er ca. ½-1 minutters pause imellem. Jeg takler smerterne ved at hamre mit hoved ind i væggen – det gav mig en anden og mere håndterbar smerte…

Jeg kommer tilbage på fødestuen, og veerne forsætter i samme tempo. Så jordemoderen vil gerne undersøge mig igen kl. 18. Jeg er stadig 5 cm, men dog mere eftergiveligt. Jordemoderen tager vandet, fordi hun tror det holder lidt ilbage på fremgangen. Jeg mister her totalt modet og bliver opgivende. Går lidt i panik fordi veerne gør helt ustyrligt ondt, og der åbenbart ikke er sket nogen særlig fremgang. Jeg begynder at se min forrige fødsel gentage sig med et meget langstrakt forløb.


Læs beretningen fra kvindens første fødsel HER


Jeg beder derfor om en epidural igen. Jeg havde på forhånd fået min mand til at love mig, at han skulle gøre alt hvad han kunne for at forhindre mig i, at få en epidural igen. Jeg var sikker på den havde en negativ indflydelse på både fødsel og amning sidst. Så der starter her en diskussion mellem mig og min mand. Jeg tigger og beder, og siger “jamen jeg mener det! Jeg KAN IKKE, og jeg skal havde den epidural NU!”. Han siger “hvad med at prøve bistik?”. Jeg kunne have skudt ham 😉

Til sidst får jeg dog min mand og jordemoder overtalt, og hun bestiller og gør klar.

Kl. 18:45 træder anæstesilægen ind ad døren, men i samme øjeblik får jeg pressetrang, som jeg med fortrydelse indrømmer overfor min jordemoder… Hun afbestiller epiduralen, da jeg er for langt i fødslen nu, og jeg råber “neeeeej!!!?“…. (Hæhæ, tænker jeg nu).

Jeg havde planer om at filme pressefasen og fødslen, fordi jeg ved første fødsel ikke synes jeg husker tydeligt, hvad der egentlig skete. Så jeg siger til min mand, at han skal skynde sig ned i bilen og hente vores ting inkl. kamera og stativ, men jordemoderen siger, at så når han ikke at se fødslen, for hun frygter jeg føder mens han er væk. Min mand tænker hurtigt – og parkerer sin iphone op ad en papkrus i vinduet 🙂

Den lille fyr bliver lidt presset af den pludselig hurtige fremgang, så jeg får nu ilt på maske mellem veerne, som faktisk er rigtig rart. Kl 19 presser jeg aktivt. Jeg synes det er utrolig hårdt og smertefuldt, men der er god fremgang, som motiverer mig helt vildt. Min mand er en kæmpe støtte, og jeg kan godt mærke han har prøvet det før. Det viser sig at baby står på en meget utraditionel måde med hovedet – netop med hovedet vendt direkte til siden. Han kigger altså direkte ud til den ene side mod mit ben – og min mands telefon, som filmer 😉 det gør det svært at presse ham ud, men ud kommer han dog alligevel kl. 19:23. Født 5,5 time fra aktiv fødsel. 3500g og 53 cm – og helt perfekt. Han har det rigtig godt, og jeg er utrolig lettet og stolt over, at jeg denne gang klarede fødslen uden smertestillende eller anden hjælp.

Efterforløbet var super godt, og selvom jeg fik en grad 2 bristning, havde jeg ingen problemer med smerter eller hævelse. Og som en bonus fik jeg min video af min søns fødsel 🙂

Jeg er stadig ikke kæmpe fan af at føde – jeg har vist ikke verdens største smerteterskel – men jeg er glad for at have prøvet en mere naturlig fødsel, end dén jeg endte med første gang.

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. Hej Cana
    Tak for at have disse fødselsberetninger =)
    Måske du kan hjælpe mig med følgende; hvis jeg nu vil “planlægge” hvornår et barn skal komme til verden, hvordan regner jeg så bagud? Er det 42 uger eller 40 uger? Tæller man fra første menstruationsdag eller hvordan? (ved godt at der kan ske så meget, så derfor i citationstegn). 🙂

    1. Hej Thea. Jeg er ikke jordmoder, men svarer dig alligevel: 40 uger fra første menstruationsdag er sådan man beregner termin:)

    2. Tak Louise. Når det nu er mellem menstruationer, man ka’ blive gravid, er det så første menstruation man skal regne fra?

  2. Tak Louise.
    Og når det er mellem menstruationer man ka’ blive gravid, er det så menstruationen før man regner fra?

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven