Der er ikke noget i vejen med perfektion

Man kunne måske få en fornemmelse af, at jeg enten var jaloux eller bitter over ikke at passe ind, i det billede jeg så, da jeg forleden gik en tur med min lille hund nede ved bryggen i Nordhavn, når man læser den klumme jeg har skrevet til bt.dk.

I klummen (som I kan læse HER, hvis I har lyst) beskrev jeg hvordan jeg undrede mig over, at en brygge fuld af mennesker, åbenbart også var en brygge fuld af mennesker med “perfekte kroppe”. Jeg skrev at jeg synes det er en top-ærgelig tendens, hvis man som ung anno 2019 ligefrem forventes at bruge så meget energi som jeg ved det kræver, at træne sig til “den perfekte krop”.

Men dermed selvfølgelig ikke sagt at der er noget i vejen med de mennesker der gør det. Cadeau til dem, for at orke, tænker jeg. Jeg orker ikke selv at stå i et træningscenter dagen lang, men at andre har det på en anden måde, synes jeg naturligvis er helt fint og det er altså ingenlunde at forstå som, at jeg ser ned på mennesker med de “perfekte kroppe”.

Problemet for mig at se har to ben at stå på. Først og fremmest, så er der selvfølgelig billedet på “den perfekte krop” som jeg tænker rent faktisk er temmeligt forskruet, når det betyder at drengene skal ligne action-men og pigerne stiler efter et barbie-dukke-agtigt-ideal. Set med mine øjne, burde “den perfekte krop” i langt højere grad handle om funktionalitet, end om udseende. Det er bare så meget sværere at måle på, hvornår kroppen er funktionel og hvornår den ikke er. Det kan ikke måles som en fedtprocent, det kan ikke ses med det blotte øje og det er derfor ikke rigtigt noget vi kan gøre til et ideal, hverken i film, modemagasiner eller på instagram, som jo for alvor er blevet en stor spiller på banen, når det kommer til prægning af unge (og lidt ældre) menneskers opfattelse af kropsidealer.

Men for fanden, kan vi ikke godt lige her hos mig, blive enige om, at det aller-allervigtigste ved vores kroppe er, at de virker? At nogen så synes at det er lækkert at spise et ekstra stykke kage efter frokost et par gange om ugen, imens andre går amokka i træningscentret for at slappe af er jo hvad det er. Begge dele er helt fint, så længe kroppen i øvrigt er sund og funktionel, som den skal.

Kloge mennesker siger at vi, for at have (eller få) en sund krop, skal have høj puls i 30 minutter hver dag og at vi udover det helst skal spise sundt og varieret, med masser af grøntsager, hver dag. Det kan for nogen måske lyde af “meget”, men jeg lover jer for, at der ikke er nogen, som kommer til at ligne action-men af dén indsats. “De perfekte kroppe” kræver dedikation, hårdt arbejde og usædvanligt meget tid. Og igen: cadeau til dem, som orker.

Men her kommer vi til det andet andet ben i problemet med “de perfekte kroppe”, som handler om at jeg dén dag jeg beskriver i klummen vitterligt ikke så andre end dem. Der var måske 2-300 mennesker ved bryggen nede i Nordhavn og jeg spottede ikke én eneste som faldt udenfor det perfekte kropsideal. Ikke én. Måske var det bare ren og skær tilfældighed, jeg ved det selvfølgelig ikke, men jeg synes godt nok det var påfaldende, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der virkelig ligger så stort et pres på de unge mennesker i dag, at det enten hedder “to timer i fitteren hver dag” eller “bliv hjemme med tøjet på”. Og hvis det virkelig forholder så sådan, så synes jeg godt nok det er en skam!

Vi har allesammen forskellige værdier og ligeså forskellige interesser, så hvad der føles godt og lækkert for nogen, gør naturligvis ikke det samme for andre. Der er selvfølgelig ikke noget i vejen for at bruge to timer dagligt i et træningscenter, for at opnå kropslig “perfektion” – slet ikke! Men det er altså bare ikke for alle. Nogen vil uden tvivl meget hellere bruge deres liv på noget andet og det er her, kæden hopper af for mig, hvis man – for at kunne leve op til dét ideal der i stigende grad bevæger sig over i at være et direkte krav – skal give afkald på noget af dét man egentligt gerne vil bruge sit liv på, for at komme til at ligne alle andre. Det er så ærgeligt, hvis man skal blive set ned på, hvis man ikke lige passer ind i det ekstreme kropsideal. Vi skal jo for pokker allesammen være her og jeg synes, helt oprigtigt, at det burde være sådan, at den perfekte krop er den funktionelle og sunde krop – uanset om den har store muskler, flad mave og runde baller, eller ej.

Skriv din kommentar

Kommentarer (12)

  1. Jeg synes det er hårde ord fra en tidligere Miss Danmark og repræsentant for et blogger-Danmark, der vel sagtens har det største ansvar i denne debat. Måske skulle du starte med at stille jer selv til ansvar også? For hvis nogen viser et (redigeret) bud på den perfekte krop, så er del vel overvejende i dine egne (meget nære) rækker, hvor hård, daglig træning, sund mad, brystimplantater samt perfekt hår og negle er normalen. Og dokumenteres. Igen og igen og igen. Lækkerhed og overskud. Det fede, smukke liv, du ved – som alle efterstræber! Og du ved jo selv, hvor langt I når ud til den danske ungdom – hvert eneste ene minut…

    1. Hårde ord? Mod hvem? Jeg forsøger jo bare at sige, at der skal være plads til alle og jeg synes det er så ærgeligt hvis tendensen i stigende grad bliver at vi “skal” stile efter “perfektion” 🙂
      Måske misforstår jeg bare din kommentar, men jeg forstår simpelthen ikke hvad du mener? Jeg føler i alle tilfælde at jeg selv har min sti ren i forhold til netop at vise at kroppe ikke behøver at leve op til idealerne for at være gode nok, når jeg fx har viser min mave frem 🙂 Jeg forsøger vitterligt ikke at tale ned, men at sende skud ud til alle, uanset kropsform og fortælle dem, at de er okay.

      1. Jeg synes bare, at det klinger lidt hult, når du selv er en del af en verden, som alt andet lige, er med til at definere det perfekte. Mange af dine tætte kolleger – ja vel sågar din ‘chef’ – viser jo konstant og hele tiden et unuanceret billede af krop, træning og meget sund kost. Så i min optik svarer det lidt til at tisse på folk og bagefter beskylde dem for at lugte (sorry, men kunne ikke finde på et bedre og mindre latrinært metafor). Jeg tænker, at du som talskvinde, og respekt for det, ville nå længere med dit budskab ved at starte i egne rækker!

        1. Jeg tænker egentlig også at jeg rager i egne rækker ved at nævne Instagram som jeg gør 🙂 Men jeg kan jo altså ikke stå til ansvar for hvad andre gør – heller ikke mine tætte kollegaer. Jeg står til ansvar for mig selv og jeg synes faktisk helt oprigtigt at jeg gør det helt okay i forhold til at vise, at alle kroppe er ok 🙏🏼

  2. Kan du selv læse, hvad du skriver, Cana? Nej, du sender ikke “et skud ud til alle, uanset kropsform” – du sender et skud ud til dem, der ikke er “perfekte”. Og fint for det (jeg er selv én af dem, der efter tre børn stadig vejer 10 kg mere, end hvad sundt er. Og fred være med det, det ændrer sig nok, hvis jeg bliver tilpas træt af det). Men – de “perfekte”, ja dem basher du altså rimelig kraftigt. Hvordan skal man ellers forstå eksempelvis sætningen “De er manipulerede til perfektion, og selvom jeg da sagtens kan se, at det er meget pænt, og at jeg også gladelig anerkender, at det bevidner vores (forskruede) skønhedsideal, så bliver jeg simpelthen også så ærgerlig over det.”. Jeg synes, det er super ærgerligt, at du ikke kan se det. Og jeg er helt ærlig mystificeret. ALLE kroppe er ok – også dem, der er “perfekte”. OG – du ved ikke, hvad der ligger bag en krop. At kalde dem “manipulerede” er simpelthen så unfair.

    1. Hm, jeg forstår hvad du skriver og jeg har måske været uheldig i mit ordvalg om “manipulation”, som jeg i denne kontekst ganske givet bruger anderledes end du forstår det. Dét jeg mener at at kroppene er blevet “manipulerede” – altså, bearbejdede – til perfektion 🙂 Ingen er født med store muskler, det er noget man aktivt gør ved sin krop og på den måde kommer jeg måske lidt uheldigt afsted med at kalde det manipulation, når jeg i stedet i stedet kunne have skrevet at de fx var “arbejdet hårdt hen imod” perfektion. Det er et uheldigt ordvalg fra min side, men ikke desto mindre er min mening altså stadig den samme – at alle kroppe er ok 🙏🏼

      1. Jeg er enig i denne kommentar. Jeg er en af dem, du formentlig ville synes, havde Barbie-form, og jeg kan også finde på at ligge på stranden i meget lidt tøj. Ikke for at vise min krop frem (håber faktiks, at ingen kigger), men fordi, jeg synes, det er pænt at være have solbrændt kulør så mange steder som muligt. Min mave er flad, min bagdel rimeligt stor og og sidder der, hvor modemagasinerne gerne vil have, at den sidder. Jeg er snart 30 år gammel, og måske det ikke varer ved, hvem ved… Jeg danser rigtig meget i min fritid, men når man rører sig meget, ja så er en af sidegevinsterne altså ofte, at ens krop former sig på en bestemt måde. Jeg bliver også lidt provokeret af dit udtryk om manipulerede kroppe, for det lyder som om, der så netop er nogle kroppe, der er forkerte. At du så retter til “bearbejdede til perfektion”, det er altså heller ikke rigtigt i mit tilfælde. Jeg danser, fordi det er noget af det bedste, jeg ved, ikke fordi min krop skal se ud på en bestemt måde. Jeg elsker, hvordan min krop ser ud, men jeg spiser altså også kage og is flere gange om ugen, så det ville være rart ikke at blive puttet i en bås alene på grund af min statur 🙂

        1. Jeg er ked af hvis du føler dig ramt af mit indlæg. Det er selvfølgelig ikke min intention og jeg synes du lyder som en både dejlig og sej kvinde ❤️

  3. Så fin og fornuftig vinkel på hvad en sund krop er !! Perfekt eller uperfekt ! Og mindre plastik kosmetisk kirurgi!

  4. Ak.ak…. kommunikation er altid på modtagerens præmisser og vil man misforstå, så gør man det.
    Jeg synes, at dit indlæg var spot on, da jeg ikke kan se, du shamer nogen, i og med at du jo forklarer dit synspunkt.
    Og selv en tidligere Miss Danmark bliver jo voksen og ser voksen ud og ja, dit maveskind krøller lidt, men der har jo også ligger 2 lækre unger derinde og “rodet” rundt 😘
    Du har ret til din mening og jeg vil sige som Kim Larsen: “åh de smukke unge mennesker, god de længe leve må” ❤️

    1. ❤️ Jeg vil helst ikke gøre mig til dommer over hvad nogen gør med deres kroppe. Jeg vil bare gerne slå et slag for at alle har lov til at gøre det, de helst vil. Der skal bære plads til alle.

  5. Hej Cana,

    Tag en tur til hovedgaden i Svendborg. Så vil du få meget svært ved at finde en eneste af de typer du kan se i Nordhavn. Det er heller ikke særlig interessant at se på – men måske mere naturligt.