Betragtninger fra en hundeejer #1

Det er altså en lidt underlig klub at være blevet medlem af, “hundejerklubben”. Mest af alt fordi jeg ikke anede at den eksisterede. Men her står jeg altså nu. Som det nye medlem i flokken, med tusinde spørgsmål og en konstant undren over nye ting, jeg tilsyneladende kan blive ved med at støde på. Måske er jeg den eneste i verden der har (haft) det sådan her – måske ikke. I alle tilfælde, kommer jeg fra nu af til at skrive nogle af mine tanker ned i dét der bliver en lille, sporadisk føljeton om livet som hundeejer. Med et glimt i øjet, naturligvis.

Og vi starter altså i dag, hvor jeg har været hundeejer i to måneder og en uge, til en hvalp som akkurat har rundet sit første halve år. Menneskeår, that is.

 

Jeg har bidt mærke i at…

… Jeg åbenbart er blevet sådan én der både tæller i hunde- og i menneskeår. Og at jeg åbenbart også er blevet sådan én der har styr på, hvor længe jeg har haft min hund. Og hvornår hun holder både halve og hele års fødselsdage.

… Jeg blev underligt stolt, da Martha forleden lavede en stående lort. Altså, en lort som, da hun var færdig, stod på højkant.

… Nogen (altså, hunden) åbenbart er tidligt ude og på vej i løbetid, selvom de andre i klubben siger at det er lidt tidligt. I hvert fald så blev min mistanke yderligere skærpet, da jeg forleden havde Martha med på hundelegepladsen i fælledparken, og hun – desværre ganske modvilligt – mistede sin mødom til en meget insisterende chihuahua. Gudskelov var han kastreret. (Og meget, meget lille)…

… Hunde er helt cool med at fremmede sniffer dem i skridtet. Ikke noget “hej, du ser sød ud”. Bare snif-i-skridt. (Også store hunde, that is).

… Sofaputtetid har fået en helt ny dimension, med en hund som synes det er det hyggeligste at kravle helt ind under hvad end hun kan finde af menneskedele. Ikke sjældent har jeg således en hund liggende imellem mine ben. Nogle gang med det lille hundehoved puttet godt ind under min arm samtidig.

… Small-talk åbenbart er i en liga for sig, blandt hundeejere. Aldrig i mit liv har jeg smalltalket så meget, som jeg har gjort siden vi har fået hund. Med børn, med gamle, med ligesindende, med fremmede, med teenagere, med dem som elsker hunde og dem som er lidt bange. Jeg har alle dage haft det lidt svært ved dén slags samtaler om vind og vejr, men altså, det vinder ind på mig! Så meget at jeg kan mærke at det i ny og næ ligefrem er mig, der driver den lille gåturssamtale med vilkårlige fremmede. Who would have thought… 

… Min hund åbenbart har en fetish for brugt undertøj. Alt lige fra sure træningssokker til blonde-bh’er får gerne en tur, så snart hun øjner muligheden for det. (Det gode ved det er, at alle efterhånden er blevet ret gode til at ramme vasketøjskurven, når tøjet trænger til vask).

… Det med al tydelighed ikke er så nemt som jeg havde regnet med, at have hund. Selvom folk havde sagt det forhånd, så tror jeg aldrig jeg forstod det, før jeg selv stod i det. Det er lidt ligesom at få børn, bare gudskelov i langt mindre skala. Men natteroderi og tidlige morgener med en tissetrængende legehvalp, der i øvrigt er fuldkommen ligeglad med om det er søndag og man måske kom lidt rigeligt sent i seng i går. Det er bare op og igang. Dét havde jeg måske ikke helt forstået, selvom jeg godt kan se at det virker indlysende når jeg skriver det.

… Mandag morgener i solskin heldigvis er ret fede – også selvom man skal helt vildt tidligt op.

 

 

Skriv din kommentar

Kommentarer (8)

  1. Elsker dette indlæg da jeg kan genkende det så meget, vi har bare ikke børn udover vores “lille” Hancock på 30 kg. Når man aldrig kommer til at opleve det at få børn, så er en hund bare så dejlig og giver ubetinget kærlighed 🥰

  2. Fedt at læse, har haft præcis de samme tanker om man er kommet med i en klub man ikke anede eksisterede 🙂
    Nu læste jeg lige i et andet indlæg at i skal rundt i Europa til sommer, skal jeres hund med og hvilken tanker har i gjort jer omkring ferier?
    Vi holder vores hjemme i år, men ville jo rigtig gerne afsted til syden igen og gerne med hund. Så det kunne være fedt at høre, hvad i gør? og gerne når i har gjort det også 🙂

  3. Jeg plejer at sige, at når man køber en hund, sælger man samtidigt halvdelen af sin hjerne.
    • Ens fokus ændres.
    • Man taler med en liiidt for høj, barnlig stemme.
    • Man kommer til at gå op i ….ja lort og tis.
    • Alle de regler man havde, om at hunni ikke må være i sengen, i sofaen, på skødet er pist væk.

    Jeg er tidligere ejer af 2 røde Cocker Spaniels og plejemor for en vidunderlig hvid Schnauzer.

    Hvis du mangler en hundesitter, så ringer du bare 20856023 ❤️

  4. Så sandt – og det er hårdt (men dejligt) at få en hvalp! Vores cavalier hopper gerne op i vasketøjskurven for at få fat i brugt undertøj 😅🥴🤣