mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Underligt stolt

Jeg ved godt at det for andre kan virke som noget underligt noget at være stolt over. Men altså, jeg er drønhamrende stolt over min store Jens, som i dag er otte år og én dag og som netop – for første gang i sit liv er blevet klippet korthåret. Ja, faktisk er det den eneste gang nogensinde han er blevet klippet (udover et undercut i siderne), hvor det ikke har skyldtes lus, så det er ret stort. Og sejt. Og flot (hvis man lige ser bort fra den detalje at det er hjemmeklip og at jeg trods alt ikke har den helt store erfaring udi at skabe en ny korthårsfrisure hos nogen som ellers altid har været langhårede). Men for fanden. Min store dreng er altså lige pludselig blevet endnu større.


Søde Jens. Min godmodige, dejlige dreng. Jeg kender ingen som dig. Ingen så sød, kærlig, empatisk og retfærdig. Du har hjertet på rette sted, du får mig til at grine, til at tænke og du gør mig i dén grad klogere på livet, efterhånden som du udfordrer mig i både stort og småt. Senest naturligvis alt der handler om politik, som du har fået en vældig interesse for.
Og nu har du fået kort hår. Sejt, kort hår, hvor man pludselig kan se, at du er ligeså smuk på ydersiden, som du er indeni. Søde, smukke Jens, jeg er meget, meget stolt af dig. Ikke bare for håret, men for det hele. 

Skriv din kommentar

Kommentarer (8)

  1. Han er simpelthen den kønneste dreng! Og har bare den der fantastiske udstråling! Han bliver noget stort en dag – hvad end det måtte være. ❤️
    Nåh ja, og det samme er da gældende søde, lille Peter!

    Tak for dine skriverier, btw. De giver mig altid en fornemmelse af, at der findes noget godt og ægte i landet. 🙏🏻

  2. Kan godt forstå du er stolt. Sikke stor han pludselig blev at se på. Elsker at have de der meningsfyldte, undrende og børn logiske samtaler med ungerne. Med en dreng på snart 11 år der har fået undervisning omkring 2.verdenskrig (overvejer om han er stor nok til et besøg i en koncentrationslejer), og hans lillesøster på 8 år om 2 dage, som er meget interesseret i sminke, hår og ikke mindst alt hvad der har med sygehus at gøre. Hun elsker at se programmet Hospitalet (vist på tv3 for år tilbage), hvor hun bl.a. labre alt i sig omkring fødsler, fordi de er så spændende.

    1. Hvor lyder de bare mega-skønne dine børn! Og spændende med koncentrationslejr – dét gad jeg også godt opleve…

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven