mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Tid til eftertanke #13

For en gangs skyld kan jeg simpelthen ikke melde ind med andet end at det rent faktisk har været en helt stille og rolig uge. Med hjemmehygge, gode venner, skovture, gåture, arbejde (af både den sjove og den kedelige slags) og årets første tur i tivoli. I hvert fald hvis man tæller ture hvor børnene er med – og de er trods alt de sjoveste! Velkommen til mit lille ugentlige refleksionsindlæg, Tid til eftertanke ❤️

Ugens højdepunkt var da jeg i tirsdags hentede drengene tidligt fra skole og børnehave og cyklede dem ind til tivoli, hvor vi mødtes med Simon. Vi har de seneste tre år haft wildcards, som betyder at vi både har fri entre og turpas hver gang vi kommer der og det betyder selvklart at vi kommer der temmeligt ofte. De mange besøg betyder dog også at det sjældent bliver nogen særligt stor begivenhed for os at tage derind; lige bortset fra årets første tur, som altid er noget særligt. Vi talte sammen at drengene ialt prøvede henholdsvis 12 og 14 ture i de forskellige forlystelser, og så fik vi – selvfølgelig – et gensyn med den mexicanske restaurant i Tivoli Food Hall jeg skrev om i sidste uge. Denne gang fik vi quesedillas, som altså ikke helt levede op til deres burritofætres gode indtryk, men det gjorde heldigvis ikke noget skidt ved tivolituren og vores kæmpe-hygge-eftermiddag.

Jeg smilede mest da vi i lørdags sad i haven hos nogle af vores tidligere naboer og spiste gammeldags koldskål fra karton. Jeg har åbenbart lidt en ting for naboer; i hvert fald er jeg af flere omgange endt med at få dem som venner for livet. Også selvom vi er flyttet hver til sit. (Eller altså, selvom jeg er flyttet – det har trods alt oftest været med dét fortegn).

Ugens lavpunkt var da jeg fik et voldsomt migræneanfald torsdag aften. Shit mand! Jeg har tidligere lidt ret voldsomt af migræne, men siden jeg er blevet mor har jeg faktisk kun haft ét anfald og det var dengang Jens var baby, så jeg troede nærmest at det var passé. Som det altså ikke var, for hold nu fast, hvor blev jeg dårlig! Det startede med at jeg fik hovedpine, lysfølsomhed og nakkespændinger, som jeg “plejer”, når jeg har migræne i vente. Men fordi det er så længe siden jeg har haft rigtigt migræne, så skænkede jeg ikke migrænen en tanke. Jeg tilskrev det bare lidt for meget tid foran computeren og forsøgte derfor at komme det til livs med en skraber på sofaen. Klip til to timer senere hvor jeg ligger grædende i sengen med uro i hele kroppen, for hvert kvarter at løbe ud på badeværelset og kaste op, alt imens det føltes som om mit hoved var ved at sprænges.

Det gode ved det var at jeg efter en times tid i helvede fik mandet mig op til at rode medicinskabet igennem efter hjælp, hvor jeg helt mirakuløst fandt én migrænepille som efter en halv times tid gudskelov hjalp og lod mig sove resten af natten. Note til mig selv: ring til lægen og bestil mere migrænemedicin! 

Jeg har haft det bedst med at iføre mig mindre make-up på huden og “længere” vipper på øjnene med nogle af de produkter jeg skrev om i mit indlæg for cocopanda forleden 🙂

Det bedste jeg har spist, har været noget så “spændende” som en omgang sønderjysk rugbrød fra Lagkagehuset. Det smager simpelthen så mega godt, hvis man er heldig at få det imens det er helt friskbagt, uhm…!

Det bedste jeg har hørt må være podcasten “Hjernen på overarbejde”. I podcasten sidder to psykologer og fortæller om hvordan vores hjerner slet ikke er skabt til den livsstil mange af os fører i dag. Hjernen kommer slet og ret i ubalance, hvis ikke vi husker at aktivere vores “beroligende system”, som de snakker en del om. Jeg synes det er så spændende at lytte til (og at lære om). Særligt fordi flere af deres pointer om vores adfærd når vi er ude af balance, rammer ret meget plet på mig lige for tiden, hvor jeg stresser temmeligt meget over at skulle aflevere manuskript på min kommende bog om bare én uge!

I næste uge ser jeg frem til bogskrivning, bogskrivning og bogskrivning! Når jeg tirsdag eftermiddag har afleveret drengene hos deres far, sætter jeg mig foran min computer og viger ikke blikket fra den, førend jeg sidder med noget der minder om en færdig bog imellem hænderne. Okay, måske skal jeg også have lidt at spise i ny og næ – og måske også pleje mit beroligende system en smule undervejs, hvis jeg husker det – men derudover har jeg ingen andre planer end at skrive bog i fire hele døgn. Kryds fingre og send mere slik! 😉

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Tak for disse fine indlæg, Cana. De minder mig om, at der sker så meget godt i løbet af en uge – også nu, hvor jeg mest af alt er presset af at skulle aflevere speciale om under en måned. Tak for dit positive overskud udadtil. Det smitter!

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven