mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

I ved da forresten slet ikke at vi…

Ofte når jeg møder mennesker, som ikke kender så meget til mit arbejdsliv, får jeg ret hurtigt spørgsmålet: “om ikke det er mærkeligt, at så mange mennesker altid ved hvad jeg render og foretager mig?” Og jo! Hvis virkeligheden forholdt sig sådan, at jeg altid var online og altid tog jer med rundt i alle afkroge af mit liv, så ville det sgu nok være temmeligt mærkeligt.

Men sådan forholder det sig altså ikke.

For eksempel forholder det sig sådan, at jeg for nogle uger siden var med børn og kæreste på endagstur i Rom. Som ingen andre end dem der måtte have set os, eller dem, der kender os privat, har vidst før nu. Ikke fordi det er hemmeligt, overhovedet, men det er nu engang ikke alt der lige med det første rammer hverken blog eller instagram. Heller ikke selvom det så absolut er instagram-værdigt, ligesom Rom.

Jeg var der sidst for lidt over otte år siden og så vidt jeg husker, var det faktisk en ret dårlig tur. Jeg var så forkvalmet at jeg hverken kunne nyde sprøde pizzabunde, turistattraktioner eller den ene espresso jeg tvang mig selv til at drikke i håbet om at et skud koffein ville hjælpe mig. Jeg troede, at jeg skulle til at gå ned med verdenshistoriens værste influenza og jeg syntes overhovedet ikke at det var sjovt, at være så langt væk hjemmefra når jeg havde det sådan. Klip til nogle uger senere, hvor det skulle vise sig, at min kvalme skyldtes noget ganske andet end influenza.

… Og nu (eller altså, for et par uger siden) kunne jeg så endelig tage resultatet af min kvalme – og hans lillebror – med tilbage til Rom. Den by hvor det hele på én eller anden måde startede.

På en gudskelov virkeligt dejlig tur. (Uden kvalme, naturligvis).

 

Vi var der som sagt kun én dag og på den måde var det selvfølgelig lidt presset, men Rom er nu engang bare altid en god idé. Byen er super hyggelig – og fodgængervenlig – at stavre rundt i, øjnene keder aldrig keder sig og så er der altså ikke meget der stikker italiensk mad, hvis du spørger mig. Heller ikke selvom det bliver serveret på en tydeligvis turistorienteret torvecafé.

Vi så selvfølgelig nogle af de største turistattraktioner, som, selvom de er fuldkommen overrendt af turister, til stadighed er usædvanligt smukke, imponerende og for nogle af deres vedkommende også enormt tankevækkende. Jeg mener, at vi tilbage i romerrigets tid samledes om menneskekamp til døden, på samme måde som vi gør det om en VM-finale i dag, er sgu da ret vildt! Vildt at det var sådan – og vildt godt, at vi er kommet videre. Det giver trods alt – og uanset hvilke partier der stiller op til folketinget eller ej – et håb om at vi da er blevet mere anerkendende og medmenneskelige siden dengang.

Det var sådan en god dag og jeg synes simpelthen at det var helt genialt at gøre det i forbindelse med en rejse vi allerede var på. På den måde blev det både en billig og (lidt mere) miljørigtig måde at opleve byen på – vi sparede jo trods alt en flyrejse, fordi vi lige klarede to fluer med ét smæk 😉

… Og hey, så håber jeg selvfølgelig at I synes det er helt cool, at I ikke altid er med first hand  i mit liv.

 

 

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

  1. Jeg læste dette og tænkte, at du havde hintet en ret stor nyhed! Da jeg så genlæse for at være sikker, viste det sig, at jeg havde overset order “sidst” – som egentlig er rimeligt væsentligt! Jeg blev godt nok lidt forvirret første gang, da du begyndte at snakke om grunden til kvalmende lillebror!
    Men det lyder som en dejlig tur – og selvfølgelig skal du ikke dele alt med os 😉

    1. 😂🙈 Gud nej, det havde jeg slet ikke tænkt på! Jeg beklager forvirringen…

  2. Du er lidt for tit som tabloid-aviserne……Catchy overskrift intet indhold……Tænk at have sådan en platform som du har – og så ikke have noget på hjerte…..

    1. Jeg håber at resten af din dag bliver bedre og at nogen giver dig et kram. Det virker som om du trænger ❤️

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven